Annonce

Annonce

Landmand i gang med at flytte mobil kalvebås

Erfaringerne med at sætte helt unge kalve på græs er meget positive. Kalvene bliver stort set ikke syge ude, og da der går syv uger, før de kommer tilbage til samme stykke græs, er smittevejene i marken også brudt. Foto: Joachim Kjeldsen

Gode erfaringer med små kalve på græs

Svanholm har gode erfaringer med at have helt små kalve på græs i sommerhalvåret. De går i hjemmebyggede hytter, som flyttes hver dag. Se hvordan i videoen her. Nyt fra projekt DEMONSTRATION AF NYE ØKOLOGISKE LØSNINGER II.

I år er Svanholms jerseykalve kommet på græs allerede, når de er tre dage gamle. Fem og fem sammen indlogeres de i hytter med en forgård, der hver dag rykkes til nyt og frisk græs. Sådan har det ikke altid været, fortæller driftsleder Kristine Dalbach.

- De plejer at gå inde, til de er tre måneder gamle og færdige med at få mælk. Men vi har haft meget sygdom hos kalvene, så vi ville gerne gøre noget andet. Både for at bryde smitteveje og for at vænne dem til livet som drøvtyggere fra en tidlig alder, fortæller Kristine Dalbach.

Og erfaringerne fra i år er meget positive. Kalvene bliver stort set ikke syge ude, og da der går syv uger, før de kommer tilbage til samme stykke græs, er smittevejene i marken også brudt.

Sunde kalve på græs

- Hvis en kalv skulle få diarré, er det fordi, vi har gjort en fejl. Der er ingen coccidiose eller Corona-virus, som vi tidligere har bøvlet med. Da vejret slog om, og der kom gang i græsset igen, blev de måske nok lidt tynde i maven pga. meget protein, men syge blev de ikke, forklarer Kristine Dalbach, der nu også ser frem til, at vinteren på stald bliver en bedre oplevelse end tidligere.

- Nu har vi haft en lang periode uden kalve i stalden, så nu er boksene helt rene og smittefri.

Hytterne har svanholmerne selv konstrueret ud fra indkøbte poly-tunneller. Hytten glider på en bundramme af træ.

- Vi overvejer at ændre dem lidt, så vi kan trække både hytte og forgård, uden først at skulle klappe forgården sammen. Vi er meget opmærksomme på, hvor meget tid vi bruger på opgaverne, siger Kristine Dalbach.

Besøg projektets hjemmeside.

Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima

Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg

Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.

12-11-2024 8 minutter Skovlandbrug,   Biodiversitet