»Vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen«

Lærken er på vingerne. Lange sangstrofer triller fra den lille strube et sted på himlen over marken, hvor Michael Nielsens køer græsser.

"Lærken – den synger. Og det er det, der gør det dejligt at være herude. At der er liv, og at naturen er levende. Det kan jeg godt lide. Jeg nyder at komme ud og få nogle oplevelser – det er næsten det bedste ved at være landmand," siger den 50-årige Arla-mælkeproducent, der i 1997 omlagde arvegården til økologisk drift.

Den holdning har Michael Nielsen handlet på. Han skridter forbi nogle af gårdens 150 køer i retning af et konkret eksempel på, hvordan naturindholdet på hans bedrift har fået flere tunger, vinger og blade.

Det er en blæsende dag på marken, der er omkranset af tre-rækkede læhegn på alle sider. Her i det flade landskab ved Aulum mellem Herning og Holstebro suser der otte sekundmeter fra vest.

Ved hans side går Bent Rasmussen fra Økologisk Landsforening. Han er biolog og arbejder med naturindhold i det økologiske landbrug, og det er ham, der har peget på en landmand, som gør noget ekstra for naturen.

Vildnis med lys og skygge

Michael Nielsen standser foran et læhegn. Her er der læ for den kølige majvind, og man kan tydeligt mærke, at det hæver temperaturen. Som i et drivhus.

Inde bag læhegnet er et lille vildnis, som har fået lov til at gro op fra en tidligere mergelgrav. Et sted inde mellem en tæt række af piletræer og et par hyld glimter vandspejle i majsolen. Her er et virvar af vandpytter, krat og et miks af vilde planter i flere etager, lys og skygge, varme lommer og kølig luft.

Lægård – som gården vitterligt hedder – har ifølge landmanden altid haft den tilgang, at "vi skal passe på i et effektivt landbrug, at vi ikke glemmer naturen".

"Den skal også have sin plads. Derfor har vi altid prøvet på at lave nogle små oaser rundt omkring, hvor der er plads til det vilde plante- og dyreliv. Læhegnene giver en god randzone for det naturlige liv, der lever både på og omkring markerne," siger landmanden, der hurtigt er blevet omringet af en flok meget nysgerrige køer, der slikker på jakkeærmer og journalistens kamerataske.

"Men jeg må sige, at det er et svært dilemma at få tid og plads til at lave den slags tiltag, når man også har en produktion, man skal leve af. Det her er først og fremmest et landbrug."

Læ smitter af på markdriften

Bent Rasmussen er helt enig i, at det lille vildnis foran ham gavner naturindholdet.

"Et helt centralt princip er, at lade den natur, man har på ejendommen blomstre og rode og at give plads til variation samt lys, skjul og læ. Her er der virkelig noget at hente. Og det er den her plet et godt eksempel på," siger Bent Rasmussen.

Det er dog ikke ensbetydende med, at alle læhegn automatisk giver gode vilkår for alle arter, der er knyttet til agerlandet.

"En bred græsbræmme, som kun har buske og lave træer her og der, er meget bedre end de tætte, høje hegn, hvis det er agerhøns, landmanden vil hjælpe. Men her på gården er præmissen jo først og fremmest læ, så de kompakte læhegn er nødvendige. I sidste ende kommer det jo også an på, hvad det er for en type natur, landmanden gerne vil have," siger Bent Rasmussen.

"Hov! Hørte I det?" spørger Bent Rasmussen midt i en anden sætning.

"Det er gøgen!"

"Det er vist den første gøg i år," supplerer Michael Nielsen med gnist i sin ellers meget rolige stemme.

Når man skaber læ, har det også en positiv effekt på marken, understreger Michael Nielsen.

"Det har vist sig, at solide, gode læhegn højner temperaturen med én grad. Det giver en god sidegevinst. Når jeg kører og slår græsset af eller kigger på en majsmark, kan jeg se en positiv effekt på afgrøden nær læhegn. Læ er ekstremt vigtigt. Det har også den fordel, at vi undgår sandfygning, mens køerne er glade for at stå i læ, når det blæser."

Agerhønen har det hårdt

Ud over at fastholde de gamle læhegn, er der også lavet nogle nye, en bræmme mellem et hjulspor og kanten af en bygmark er etableret til fordel for agerhøns, der er lavet faunastriber og endelig er nogle skæve, fugtige hjørner givet til naturen. Det har ifølge Michael Nielsen gjort, at vildtbestandene trives ret godt. Gården har mange fasaner, harer og råvildt.

"Men især omkring agerhønsene er vi udfordret. De kan ikke lide den måde, der bliver drevet moderne landbrug på. I gamle dage, når jeg gik på jagt med min fætter, Jan, så kunne vi virkelig opleve mange agerhøns. Jeg husker en dag i 1980’erne, hvor vi sammen gik på gårdens jord, der dengang var 50 ha. Vi så over 100 agerhøns. Nu skal vi være glade, hvis vi ser en flok.

Denne observation passer desværre godt i forhold til tallene fra Danmarks Ornitologiske Forening, DOF. Siden 1970’erne er bestanden blevet barberet ned med mere end 75 pct. Navnlig de sidste 10 år har bestanden nærmest været i frit fald. DOF peger på at intensiv markdrift med pesticider har gjort, at den ellers helt almindelige agerhøne nu betegnes som 'sårbar' på den såkaldte rødliste.

"Det er et sted, hvor jeg godt vil være med til at sætte flere tiltag i gang," siger Michael Nielsen.

Bent Rasmussen supplerer:

"Agerhønen er ikke bare en smuk og charmerende fugl. Den er også den perfekte indikator for, om naturtilstanden i landbrugslandet er i en god balance," siger Bent Rasmussen, som håber, at alle økologiske landmænd vil gøre som Michael Nielsen - nemlig at øge opmærksomheden på naturhensynet i driften.

"Og ser man en agerhønseflok på sin jord, må man godt sidde og smile lidt for sig selv i traktoren. Så er man godt på vej."