Annonce

Annonce

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om fodertilskud af tang i fremtiden kan bidrage til at barbere toppen af køernes metanudslip.

Tang i foderet skal reducere drivhusgasser fra malkekøer

Tang skal være med til at begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er målet for et fireårigt forskningsprojektet, Climate Feed, der med støtte fra Innova-tionsfonden skal udvikle fodertilskud med tang, som kan reducere køers udledning af drivhusgasser.

Det sønderjyske Mejeri Naturmælk skal teste effekten af et tangbaseret fodertilskud, som forskere håber kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 30 pct. Dermed kan det måske bane vejen for en fremtidig klimamælk.

Landbrugets udledning af CO2 og drivhusgasser udgør hele 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. En stor andel af denne klimabelastende udledning kommer fra drøvtyggende køer, som hver især bøvser ikke mindre end 5-700 liter metan op i døgnet.

Det vil en række danske forskere og virksomheder i fællesskab lave om på. Med støtte fra Innovationsfonden vil forskerne udvikle et fodertilskud til køer bestående af tang, som kan hæmme dannelsen af metangas i køernes maver, forklarede Innovationsfonden fredag på Food Festival i Aarhus, som meget passende bliver afholdt på græsarealet på Tangkrogen.

Mange miljøfordele ved tang

"Brun-, grøn- og rødalger fra nordiske farvande indeholder forskellige bioaktive stoffer, bl.a. tanniner og antioxidanter, som kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom. Målet er at udvikle et fodertilskud til kvæget med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en dokumenteret effekt på kvægets udvikling af metan," siger projektlederen, faglig leder Anne-Belinda Bjerre, Teknologisk Institut.

Fakta

  • Innovationsfondens investering: 11,7 mio. kr.
  • Samlet budget: 17 mio. kr.
  • Varighed: 4 år
  • Officiel titel: Algae based climate feed additive for methane reduction in dairy cows – Climate Feed

I projektet skal der udvikles metoder til at dyrke og efterfølgende behandle tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderet. Produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de aktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet.

"Tang har mange fordele. Det produceres på havet og kræver hverken gødning eller ferskvand. Til gengæld opsamler tang, når det vokser, en del af de næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. På den måde får vi både et renere havmiljø og et mere bæredygtigt produktionssystem," siger Anne-Belinda Bjerre i en pressemeddelelse fra Innovationsfonden.

En metanreducerende vitaminpille

Hun uddyber over for okologisk.nu, at forskerne kom på sporet af tangens egenskaber i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt, som gik ud på at anvende det meget sukkerholdige tang som substrat i biogasanlæg.

"Vi opdagede, at hvis vi høstede tangen meget tidligt og tilsatte den i vores forsøgsreaktor, stoppede det gasproduktionen i op til 40 dage," siger Anne-Belinda Bjerre.

Nu håber forskerne, at tidligt høstet tang kan have den samme effekt i koens mave, og hun oplyser, at hvis alt går efter planen, vil de første køer på forsøgsplan få serveret tangtilskud i sommeren 2020.

Aarhus Universitet skal stå for udvælgelse af tangarterne og udvikle dyrkningsmetoder i de nordiske farvande.

"Der findes ca. 2.000 kendte tangsorter i danske farvande, og det handler om at finde frem til de, der har den største effekt," siger Anne-Belinda Bjerre.

Hun peger på, at tang er så sundt, så de par pct. tangmel, der skal tilsættes foderet, kan få karakter af en 'metanreducerende vitaminpille'.

Naturmælk har kurs mod klimamælk

Formanden for Naturmælk, Jens Krogh, glæder sig over, at det igen er økologerne, som går forrest, og at det sønderjyske mejeri formentlig bliver det første til at lancere mælk fra køer, der er fodret tang-tilsætning.

Jens Krogh håber at foderforsøgene hos Naturmælk kan være med til at udvikle et fodertilskud, som kan reducere køernes udslip af klimagasser. Arkivfoto: Joachim Plaetner Kjeldsen

"Vi er en attraktiv samarbejdspartner for mange, og det ligger i vores DNA at bidrage til forskning, som kan bringe økologien videre," siger Jens Krogh, som ser flere interessante perspektiver i det kommende arbejde med et fodertilskud med tang.

Kan tangfoder været et skridt i retning af en klimamælk?

"Vi er meget optaget af hele problematikken omkring klimaet, og her er det en oplagt mulighed at arbejde med foderet," siger den jyske økolog, som ikke vil afvise, at det nye fodertilskud kan danne basis for lanceringen af en klimamælk.

"Men det er alt for tidligt at snakke om det nu. Nu skal vi først finde ud af, om tangtilskuddet giver en afsmag til foderet eller om det bidrager til en bedre smag i mælken, men projektet sætter under alle omstændigheder en retning for noget af det, vi gerne vil," fastslår Jens Krogh.

En tangskov på størrelse med Bornholm

Teknologisk Institut vurderer, at det er realistisk, at nordiske tangfarme vil kunne dyrke et areal på størrelse med Bornholm. Det vil kunne forsyne ca. 40 procent af køerne i de seks største mælkeproducerende EU-lande og dermed gøre, at mælken kan produceres mere klimavenligt.

Tangtilskuddet kan også have andre positive effekter, herunder et lavere foderforbrug hos kvæget, fordi der ikke tabes energi i form af metan.

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af bl.a. Vilofoss og DLG. Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og SEGES dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Tangarterne, som skal anvendes i projektet, skal udvælges blandt de 400 tangarter, der findes i danske farvande. Projektdeltagerne har dog allerede fokus på enkelte lovende arter. Bl.a. store brunalger, som allerede dyrkes både i Danmark og nær Færøerne hos firmaet Ocean Rainforest.

Firmaet Vilofoss, som ejes af DLG og dermed af danske landmænd, har fabrikker i 15 europæiske lande og vil stå for kommercialisering af det færdige tilskudsfoder og mineralblanding med tang, med dokumenteret effekt på drivhusgasudledning fra køer, oplyser Innovationsfonden.

Vilofoss:Skal udvikle og producere tang-ingredienserne med metan-reducerende virkning. Vilofoss er et datterselskab af DLG, som skal viderebearbejde tangingredienserne til færdigt produkt.

DLG:Skal producere det færdigudviklede vitamin-mineral-tang-produkt og rulle det færdige produkt ud via deres fabrikker fordelt i europæiske lande og resten af verden.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima