Annonce
Annonce
Solskinsøens landmænd er klar til en større testproduktion af bælgplanter til konsum
I samarbejde med Solhjulet og andre, der tænker i plantebaserede baner, arbejder 12 landmænd på at gøre Bornholm til hjemsted for en større produktion af bælgplanter.

For mange af de bornholmske landmænd er der tale om helt nye sorter, som de aldrig har dyrket før, men på Solskinsøen Bornholm har man indset, at plantebaserede protienkilder vil blive efterspurgt i fremtiden.
Sække med såsæd til bælgplanter er ved at finde vej til Bornholm, hvor Foreningen Food Bornholm blev stiftet i slutningen af 2020 af 12 bornholmske landmænd, som deler ønsket om at undersøge potentialet for en større bornholmsk produktion af bælgplanter til konsum.
I år planlægger de at dyrke et bredt sortiment af bælgplanter på i alt 40-50 ha fordelt på mindre parceller rundt om på hele øen. Kun en tredjedel af de 12 landmænd er økologer, men alle har skudt 10.000 kr. ind i foreningen, som på den måde har fået råd til at hyre virksomhedsrådgiver Klaus H. Petersen fra Bornholms Landbrug & Fødevarer som koordinator.
Han skal bl.a. hjælpe landmændene med at lave aftaler om afsætningen af de nye planteproteinafgrøder, som prismæssigt har udsigt til hård konkurrence fra udenlandske bønner og ærter.
"De 12 landmænd er med på, at der er tale om en satsning, da der er tale om afgrøder, som de ikke er vant til at dyrke," siger Klaus H. Petersen, som dog er ret fortrøstningsfuldt i forhold til, om de kan opnå en produktkvalitet, som er velegnet til konsum, da Bornholm af flere grunde har gode forudsætninger for at dyrke bælgplanter.
"Bornholm har et fantastisk godt klima til at dyrke de varmekrævende bælgplanter, da øen er varmere end resten af landet, og samtidig har vi nogle dygtige landmænd, som har vist, at de er gode til at arbejde med specialafgrøder," siger Klaus H. Petersen.
Første favntag med boghvede og amarant
En af dem er Christian Holm, som ved siden af jobbet som forsøgsleder og planteavlskonsulent hos Landbrug & Fødevarer Bornholm, driver planteavlsgården Høgegård ved Aakirkeby. Her får korn, raps og frøgræs i år selskab af boghvede og amarant, som han vil dyrke i to små parceller på hver en ha.
Som formand for Food Bornholm håber han, at det er muligt at skabe et ekstra ben under bornholmsk landbrug ved at producere nogle af de mange planteproteiner, som i fremtiden skal være med til at sikre en grøn omstilling på tallerken hos familien Danmark.
Vi er sikre på, at fremtiden ligger hos de plantebaserede proteinafgrøder. Det er den vej det går, så derfor vil vi gerne byde ind på den produktion.
— Klaus H. Petersen, Landbrug & Fødevarer Bornholm
"Det hele startede med en enkelt landmand, som puslede med tanken om at kunne leve af at dyrke planteafgrøder på en lille ejendom. Gradvist begyndte flere og flere at snakke om planteproteiner, og for at få noget mere power dannede vi i slutningen af sidste år Food Bornholm," siger Christian Holm.
Forsøg gav mod på mere
Landmændene var blandt andet inspireret af, at Bornholm sidste år var hjemsted for landsforsøg med ærter, bønner og linser, og selv om der ifølge Christian Holm var visse udfordringer med ukrudtstrykket, som tog toppen af udbytterne, gav det mod på mere.

Medlemmerne af Food Bornholm har derfor i år lavet en fælles markplan for bælgplanterne. Den omfatter 40-50 ha, hvoraf to tredjedele bliver økologisk dyrket.
"To af medlemmerne, som er økologer, skal dyrke nogle lidt større arealer, og så har foreningen lejet et stykke økologisk jord på Melstedgård (Bornholms landbrugsmuseum, red), som vi dyrker i fællesskab," siger Christian Holm.
Som konsulent rådgiver han både øens konventionelle og økologiske landmænd, og i forhold til bælgplanter er der reelt ikke ret stor forskel på dyrkningen, da der stort set ikke findes godkendte sprøjtemidler til bælgplanterne.
"Jeg synes, at det bliver spændende at dyrke afgrøder, som vi selv kan spise, men ingen af os kender afgrøderne særlig godt, så jeg skal lige se tiden an, og inden jeg lægger et stort areal ud med bælgplanter, skal jeg have sikkerhed for afsætningen," siger Christian Holm, som overvejer at omlægge sit 90 ha store landbrug til økologi.
Bornholm er klar til at rykke
På Bornholm har man indset, at vi ikke skal blive ved med at leve af kød i samme omfang som i dag.
"Vi er sikre på, at fremtiden ligger hos de plantebaserede proteinafgrøder. Det er den vej det går, så derfor vil vi gerne byde ind på den produktion," siger Klaus H. Petersen, som håber, at en fremtidig produktion af ærter, bønner og linser vil styrke øens i forvejen stærke brand som fødevareproducent.
"Vores næste step bliver at finde ud af, hvilke afgrøder der efterspørges og i hvilken kvalitet," siger han bl.a. med adresse til samarbejdet med den jyske grossist Solhjulet, som har forpligtiget sig til at aftage den økologiske høst og høst fra landbrug under omlægning,"
Klaus H. Petersen oplever bred opbakning bag planteprotein-projektet, som Thomas Bay Jensen, direktør i Bornholms Landbrug & Fødevarer gav følgende ord med på vejen efter stiftelsen i november 2020:
"Food Bornholm passer fantastisk ind i Bornholms fødevarefortælling og i Bornholms fødevarestrategi og viser, at Bornholm og landbruget er klar til at rykke på den grønne dagsorden. Vi har en stor forventning til, at initiativet får luft under vingerne, får skabt et godt netværk af viden og får etableret en velfungerende afsætning i Danmark og senere, hvem ved, også til udlandet," sagde han.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.