Solhjulet vil i spidsen for stærk plantetrend

Klimadagsordenen efterlader ikke meget tvivl om, at vi i fremtiden skal vænne os til at spise flere bælgfrugter, men hvis det for alvor skal give mening, bør de være både danske og økologiske.

Det mener Elizabeth Bollerup. Hun blev i marts 2020 ansat som indkøbsdirektør hos Solhjulet, hvor hendes hovedopgave er at sætte en ny retning for grossisten efter nogle år med faldende omsætning.  Når hun kigger i statistikken over Danmarks udenrigshandel med økologiske varer, bemærker hun, at importen af bælgfrugter fylder alt for meget.

Det vil Solhjulet ændre på. Derfor har hun taget kontakt til flere danske økologer, som er klar til at dyrke ærter, bønner og linser i mange afskygninger. De skal efter planen mellemlande hos Solhjulet, som i slutningen af året vil distribuere dem videre til professionelle køkkener, forarbejdningsvirksomheder, specialhandlen og alle andre, som ønsker at bruge lokalproducerede råvarer.

Solhjulet vil lave lille turnaround

Hun lægger ikke skjul på, at Solhjulet kan mærke, at konkurrencen på det hjemlige, grossistmarked for økologiske fødevarer er vokset i takt med, at landets store totalgrossister har udbygget deres økologiske sortiment. Det er gået ud over Solhjulets omsætning.

»Man kan godt sige, at Solhjulet er et sted, hvor vi skal lave en lille turnaround, og her er vi nødt til at finde en position som gør os helt særlige i fremtiden,« siger Elizabeth Bollerup, som kom fra et job som indkøbschef i Arla.

HCH-Gruppen A/S, som ejer Solhjulet, har ansat hende til at stå i spidsen for en proces, som skal være med til at revitalisere selskabet og sætte en ny retning, og Elizabeth Bollerup har store forventninger til, at de danske bælgfrugter kan være med til at styrke Solhjulets profil.

»De danske bælgfrugter skal være med til at give os en position, som gør os til noget helt særligt i fremtiden,« siger Elizabeth Bollerup.

Når man går langs hylderne på Solhjulets lager i Silkeborg, ligger der allerede masser af sække med kikærter, linser og bønner i forskellige farver og størrelser, men de har én ting til fælles. De er alle importeret fra udlandet, men går det som Elizabeth Bollerup håber, får de primært tyrkiske bælgfrugter allerede til efteråret selskab af danske alternativer.

»Vi skal blive skarpere på, hvad vi vil være kendt for og hvad vi vil positionere os på. Det er en super spændende opgave, som jeg går til med stor ydmyghed.«

Som medlem af HCH-Gruppen ser hun optimistisk på muligheden for at øge Solhjulets nuværende omsætning på ca. 60 mio. kr.

»Hvis der er noget HCH og direktør Jan Tindbæk er gode til, er det at tjene penge, ved at styre vores omkostninger« siger indkøbs- og salgsdirektøren, som regner med at beholde de tyrkiske bælgfrugter i sortimentet, så efterskoler og andre med begrænsede budgetter stadig har råd til en plantebaseret og klimavenlig kost.

Flere af de økologer, som efter planen skal dyrke bælgplanter til Solhjulet, kommer fra Bornholm, hvor 12 landmænd har stiftet foreningen Food Bornholm. Den ønsket at Bornholm skal være hjemsted for en større produktion af bælgfrugter til konsum.

En tredjedel af medlemmerne er økologer, og alle har skudt 10.000 kr. ind i foreningen, som har hyret virksomhedsrådgiver Klaus H. Petersen fra Bornholms Landbrug & Fødevarer som koordinator. Han skal bl.a. hjælpe landmændene med at lave aftaler om afsætningen af de nye planteproteinafgrøder, og han oplyser, at de 12 landmænd er med på, at der er tale om en satsning.

»De siger: Går det helt galt, kan vi altid putte høsten i grisene,« siger Klaus H. Petersen, som dog er ret fortrøstningsfuldt med hensyn til at sikre en produktkvalitet, som kan bruges til konsum, da Bornholm af flere grunde har gode forudsætninger for at dyrke bælgplanter.

»Dels har Bornholm et fantastisk godt klima til at dyrke de varmekrævende bælgplanter, da temperaturen er højere end i resten af landet, dels har vi nogle dygtige landmænd på øen, som har vist, at de er gode til at arbejde med specialafgrøder,« siger Klaus H. Petersen.

Fik en ’åbenbaring’ i Tivoli

Beslutningen om at satse på danske bælgfrugter tog form, da Elizabeth Bollerup i november sidste år deltog i et smagsarrangement på grøntsagsrestauranten Gemüse i Tivoli, hvor Økologisk Landsforening havde inviteret en stribe fagfolk til at fortælle om potentialet i danske bælgfrugter.

Her bed hun bl.a. mærke i vurderingen fra foreningens markedschef for detail, Henrik Hindborg.

»Markedspotentialet i økologiske bælgfrugter til erstatning af soja er enormt, men potentialet forløses desværre ikke af sig selv. Det kræver, at nogen går forrest. Det kræver at detailhandlen, grossisterne, de økologiske forarbejdningsvirksomheder, møllerne og foderstofferne nu kommer frem med kontrakterne, så de økologiske planteavlere får sikkerhed for afsætningen i god tid inden såtid,« lød hans hovedbudskab, og den melding kom med Elizabeth Bollerups egne ord som lidt af en ’åbenbaring’ da hun jo netop var på jagt efter nye spændende forretningsområder, hvor Solhjulet kunne gøre en forskel.

»Selv om jeg endnu ikke ved så meget om økologi, tænkte jeg. Det er et marked i vækst, hvor svært kan det være?« siger Elizabeth Bollerup, inden hun inviterer avisens udsendte på en rundvisning i Solhjulets lager, som ligger i direkte forbindelse med HCH’s øvrige lagerbygninger.

Otte år under HCH’s vinger

Det er snart otte år siden, at den økologiske og biodynamiske fødevaregrossist blev overtaget af HCH-Gruppen, som i forvejen drev en større engrosvirksomhed i Silkeborg. Handlen betød, at Solhjulet og de omkring 50 medarbejdere samme år rykkede fra det nedlagte og noget kringlede Taul-mejeri ved Bjerringbro til HCH’s mere moderne lokaler i industrikvarteret nord for Silkeborg.

Der er stadig en lille håndfuld ansatte tilbage fra Taul. Fire af dem arbejder i pakkeriet, mens Dorte Friis Christensen stadig fungerer som indkøber af økologiske varer. Hun har været med på hele rejsen fra Solhjulets glansperiode som landets førende økologiske grossist og frem til i dag.

En stor udgave af Solhjulets ikoniske røde logo, som er udskåret i træ, hænger over porten ind til Solhjulets lager, hvor de høje reoler er fyldt med økologiske varer, men ellers er der ikke meget tilbage af den gamle ånd fra Taul Mejeri.

»Der var nok lidt mere sivsko over det dengang,« griner Dorthe Friis Christensen, som slet ikke var klar over, at det er muligt at dyrke så mange forskellige bælgfrugter på danske marker.

Med ca. 2100 økologiske varenumre på hylderne har Solhjulet stadig masser at byde på, men de landsdækkende totalgrossister bider den gamle pionergrossist i haserne, og derfor er hun enig i, at det er vigtigt at skærpe profilen. 

Nu håber hun bare på en god høst hos de økologer i Jylland, på Samsø og på Bornholm, som efter planen skal levere råvarerne til Solhjulets nye satsning.