Annonce
Annonce
Undersøegelse fra Karolines Køkken viser, at syv ud af ti danskere gerne vil spise flere grøntsager, men det betyder ikke, at de ønsker at droppe kødet. Foto: Karolines Køkken
Tre ud af fire danskere vil spise mere grønt
Flere og flere danskere skruer ned for kødet og op for grøntsagerne, viser en ny undersøgelse om danskernes madvaner, som Karolines Køkken står bag.
Hver tredje dansker spiser aftensmad uden kød to eller flere gange ugentligt, mens tre ud af fire ønsker at spise mere grønt. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Arla-brandet Karolines Køkken, har lavet.
Tove Færch,
leder af Karolines Køkken, oplyser, at ændringer i danskernes spisevaner blandt
andet bunder i ændringer i den danske madkultur. Men selv om de harmonerer bedre med de klimaudfordringer, som et ændret fødevareforbruget skal være med til at løse, indeholder langt de
fleste af danskernes favoritretter som boller i karry og lasagne stadig
kød.
Men flere er begyndt at skære ned for kødforbruget og op for grøntsagerne,
viser en ny befolkningsundersøgelsen fra Karolines Køkken. Af den fremgår det, at hver tredje dansker spiser vegetarisk aftensmad mindst to gange om ugen, og
hele syv ud af ti vil gerne spise flere grøntsager.
Fakta om undersøgelsen:
Analysen baserer sig på cirka 2.000 webinterviews af 18-75-årige repræsentativt udvalgte danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 7. februar - 28 februar 2020.
- Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg vil gerne spise flere grøntsager
34 pct. er enige
39 pct. er delvist enige
11 pct. er delvist uenige
8 pct. er uenige
7 pct. ved ikke
Kilde: Arla Foods
”Der er hele tiden bevægelse i vores madkultur, som ændrer sig i takt med, at samfundet udvikler sig. En af de største tendenser, vi har set de seneste år, er, at mange danskere skruer ned for kødet og op for det grønne. Det gør vi blandt andet fordi, vi er blevet bedre til at udforske mad fra andre kulturer, hvor kødet ikke spiller en lige så stor rolle, som i de traditionelle, dansker retter. Et godt eksempel er en indisk ret som daal, der er fyldt med linser og masser af krydderier,” siger Tove Færch, der har været leder af Karolines Køkken de sidste 26 år.
Det betyder dog ikke, at danskerne har droppet kødet, og 45 pct. svarer, at de ikke ønsker at skærer ned på forbruget af kød, mens 15 pct. mener, at mad uden kød ikke smager godt.
”Selvom vores madkultur ændrer sig, er det noget, der går langsomt. Langt de fleste danskere spiser fortsat kød, og det er kun omkring fire procent af befolkningen, der helt har valgt kødet fra. Vi ser snarere en tendens, hvor danskerne har kødfrie dage et par gange om ugen, og at de supplerer kødet med mere grønt. Det kan fx være en frikadellefars, hvor revet squash og gulerod erstatter noget af kødet,” forklarer Tove Færch.
Men helt i tråd med klimaanbefalingerne kommer de plantebaserede fødevarer til at fylde mere og mere i danskernes kost, og undersøgelsen viser også, at næsten hver anden dansker (45 pct.) har prøvet at tilberede en af sine favoritretter uden kød, og ifølge Tove Færch er det er en rigtig god og overskuelig måde at få mere grønt ind i en travl hverdag.
”Vi ved, at mange danskere har kort tid til at få aftensmaden på bordet i hverdagen. Derfor skal madlavningen gerne ske hurtigt og på rutinen. Det betyder, at vi ofte kommer til at spise de samme retter igen og igen. En genvej til mere grønt i hverdagsmaden er at fokusere på, hvordan du kan skrue op for grøntsagerne i dine hverdagsretter i stedet for at begynde at tænke i helt nye vegetarretter,” siger Tove Færch.
Hun forklarer, at det ikke behøver at være besværligt at tilføre mere grønt til hverdagsfavoritterne.
"Står der fx pasta med ’kødsovs’ på madplanen, kan du blot at erstatte oksekødet, eller noget af det, med belugalinser, svampe eller blendede rodfrugter. Lige nu er det også oplagt at lade grillede grøntsager dominere en lækker sommermenu,” siger Tove Færch.
Sådan giver du smag til dine grønne retter
For 15 procent af danskerne er det dog fortsat svært at få maden til at smage af nok uden brug af kød, og 15 procent svarer i Karolines Køkkens undersøgelse, at de mangler inspiration til opskrifter uden kød.
Tove Færchs bedste tips til, hvordan du kan gøre dine hverdagsretter grønnere
-
Steg sprøde svampe: Svampe er en af de ingredienser, som kan give den umami-smag, vi kender fra kødet. De kan både steges og anvendes i en vidunderlig svampesovs. For eksempel på et stykke ristet brød og som tilbehør til grillede grøntsager eller nye kartofler, som er et hit til sommermenuen.
-
Eksperimentér med bælgfrugter: Bælgfrugter giver masser af fylde i retten, og så mætter de godt. De kan bruges i fars, når du laver vegetardeller, eller i mellemøstlige retter som daal og hummus. Kikærter smager også fantastisk, når de bliver bagt i ovnen med krydderier.
-
Grill dig til mere smag: At stege eller grille dine grøntsager er en god tommelfingerregel, hvis du ønsker at få aromaen frem i råvarerne. Et hit herhjemme er at grille forskellige grøntsager enten på grillen eller på panden.
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.