Solceller på marken kan øge biodiversiteten og tiltrække truede fugle

Solceller kan have en positiv indvirkning på landbrugsmarkers biodiversitet og skader ikke nødvendigvis fødevareproduktionen, hvis placeringen planlægges ordentligt. Det viser et nyt britisk studie udført af forskere fra RSPB, den britiske pendant til Dansk Ornitologisk Forening, og University of Cambridge.

Studiet blev udført i det østlige England, hvor tre forskellige landbrugstyper blev analyseret, heriblandt i alt seks solcellefarme:

1. Solcellefarme med en variation af habitater i form af levende hegn, buske, vilde blomster og ingen afgræsning,

2. Solcellefarme med ensartede habitater, som blev intensivt dyrket og havde afklippet græs eller afgræsning med får.

3. Almindelig markdrift præget af intensiv drift. Området domineres af store, åbne landbrugsmarker primært brugt til korn og grøntsagsproduktion.

De specifikke jordtyper nævnes ikke, men jorden i området varierer mellem kalkrig siltjord og tørvejord, afhængigt af placeringen.

Resultaterne viste klare forskellige i biodiversiteten på alle tre typer bedrifter: Solcellefarme med varieret natur havde markant flere fugle end både traditionelle landbrugsmarker og ensartede solcellefarme.

De bedst præsterende solcellefarme havde en større variation af levesteder og næsten tre gange så mange fugle som nærliggende landbrugsområder. De ensartede solcellefarme lå en anelse over niveauet for almindeligt dyrket landbrugsjord:

1. Solcellefarme med varieret natur havde den højeste artsrigdom og flest fugle (i gennemsnit 31,5 fugle pr. 4 ha og 13,5 fuglearter).

2. Solcellefarme med ensartet habitat havde færre fugle (17 fugle pr. 4 ha og 5,3 arter).

3. De omkringliggende landbrugsarealer havde endnu færre fugle (11,9 fugle pr. 4 ha og 5,5 arter).

4. Truede arter som kornværling, tornirisk og gulspurv blev især fundet i de varierede solcellefarme.

"Med den kombinerede klima- og biodiversitetskrise er det afgørende at bruge jorden effektivt. Vores undersøgelse viser, at hvis man styrer produktionen af solenergi på en bestemt måde, leverer man ikke kun ren energi, men gavner også biodiversiteten," siger Dr. Catherine Waite, forsker ved University of Cambridge og medforfatter til undersøgelsen, til universitets hjemmeside.

Bekymring for naturen er uberettiget

Forskerne henviser desuden til en undersøgelse, som har vist, at borgernes største bekymring vedrørende solceller handler om deres negative påvirkning på naturen og biodiversiteten, og her viser studiet altså, at bekymringen ikke nødvendigvis er berettiget, når det kommer til solceller i landbrugsområder.

Studiet undersøgte ikke solcellernes påvirkning på udbytterne; i stedet var fokus at undersøge, hvordan landmænd kan udtage de mindst produktive arealer fra omdrift og i stedet placere solceller på dem, for på den måde at få en mere stabil indkomst og samtidig understøtte biodiversiteten. Derfor bør solceller heller ikke placeres på højproduktiv landbrugsjord, da det så vil kunne påvirke fødevareproduktionen.

Der er altså ikke tale om studie i såkaldt agrivoltaik, hvor solceller og afgrøder kombineres strategisk imellem hinanden på markerne.

Kan give ekstra indtægt

For landmænd, der i forvejen prioriterer biodiversitet og har jord, som ikke er af den højeste kvalitet, kan solcellefarme fungere som et tiltag, der kombinerer bæredygtig energi og naturgenopretning. Solceller kan samtidig give en stabil ekstra indtægtskilde gennem salg af strøm eller leje af jord til energiselskaber.

Studiet understreger desuden, at solcellerne ikke nødvendigvis påvirker fødevareproduktionen, især ikke hvis de etableres på lav- eller middelkvalitetsjord, men udbytterne blev ikke specifikt undersøgt.

Planlægning af solcellefarme bør dog tage hensyn til økologiske risici og undgå placering i beskyttede naturområder, ligesom de skal planlægges klogt for at have størst effekt: Solcellefarme dyrket intensivt med kortklippet græs og ingen læhegn havde næsten samme lave biodiversitet som almindelig landbrugsjord.

Derfor bør nye solcelleprojekter tænkes sammen med økologiske principper: varieret vegetation, skånsom drift og integration i landskabet.

"En fremtid, der beskytter naturen, tackler klimaforandringerne, sikrer fødevaresikkerhed og modstandsdygtige landbrugsvirksomheder og muliggør bæredygtig udvikling, er den eneste fornuftige vej. Denne forskning viser, at det er muligt at afbalancere konkurrerende behov," siger RSPB's direktør Beccy Speight til foreningens hjemmeside.