Adskillelse af ko og kalv er altid en belastning – forskere anbefaler fokus på mindst mulig stress
Senere fravænning af ko og kalv giver kalven bedre sociale kompetencer - til gengæld bliver en senere adskillelse sværere for både ko og kalv, fordi båndet styrkes med tiden. Forskere anbefaler derfor i et nyt notat fokus på ro uanset tidspunktet for adskillelse.
Der findes ikke et tidspunkt inden for den første uge, hvor adskillelse mellem ko og kalv kan betegnes som ”optimal” for dyrenes velfærd. Det fastslår forskere fra Aarhus Universitet i et nyt notat bestilt af Landbrugsstyrelsen.
I stedet anbefaler de, at mælkeproducenter fokuserer på at skabe rammer for mindst mulig stress for både ko og kalv.
”Vi anbefaler, at ko og kalv får mest mulig ro i længst mulig tid sammen, så de får lidt grund under fødderne i det liv, de er i – og bedre kan klare de udfordringer, der kommer senere," siger seniorforsker Mette Vaarst, der er en af forfatterne bag notatet.
En stor omvæltning
Når en ko kælver, er det en stor omvæltning både fysisk og hormonelt, og kalven skal i gang med at lære verden at kende. De første døgn er afgørende for immunforsvaret, tarmens udvikling og kalvens sociale tilpasning.
”Det er utroligt at se, hvor hurtigt kalve adopterer mønstre fra deres mor – de begynder at nippe til græs efter få dage, selvom de ikke har en fungerende vom, og derfor slet ikke kan fordøje græsset endnu," siger Mette Vaarst.
Studier viser, at kalve, der går sammen med koen i 4–7 dage, udvikler bedre sociale kompetencer og placerer sig højere i hierarkiet end kalve, der er blevet fravænnet meget tidligt.
Til gengæld bliver en senere adskillelse sværere for både ko og kalv, fordi båndet styrkes med tiden. Reaktionen er derfor markant kraftigere efter fire dages samvær end efter et døgn.
”Under alle omstændigheder er adskillelse en voldsom oplevelse for koen – hormonelt sker der enormt meget lige efter kælvning. Hvis man også tager kalven væk, bliver det endnu mere stressende," forklarer Mette Vaarst.
Tre praktiske anbefalinger
Forskerne kombinerer eksisterende viden med interviews blandt danske landmænd i ko-kalv systemer. På den baggrund anbefaler de:
Ro og nærvær efter kælvning: Ko og kalv bør være uforstyrrede i en enkeltkælvningsboks, hvor koen kan malkes uden at blive adskilt fra kalven. Øremærkning og andre rutiner bør udsættes.
Tidlig og rigelig råmælk: Kalven bør hurtigst muligt have råmælk af høj kvalitet, helst ved at patte koen. Hvis indgreb er nødvendige, skal de udføres af erfarne personer.
Sikring af overgangsmælk: Kalvens adgang til overgangsmælk skal sikres gennem forlænget samvær eller målrettet fodring. Ved overgang til ammetante bør kalven blive hos koen længere end 24 timer.
Notatet viser også, at der ikke findes én løsning, der passer til alle besætninger. Mange systemer er indrettet til køer, ikke til kalve, og hvis ko-kalv-samvær skal udbygges, kræver det nytænkning af både staldindretning og rutiner.
”Vi har bygget stalde til køer, ikke til kalve. Hvis man virkelig vil have køer og kalve sammen, skal man gentænke hele systemet,” siger Mette Vaarst.
Stadig ubesvarede spørgsmål
Forskerne peger desuden på områder, hvor der mangler viden. Blandt andet ved man ikke, hvad det betyder, når en kalv bliver stille efter adskillelse: Er stilheden et tegn på ro – eller på stille sorg? Derudover kan racemæssige forskelle spille en vigtig rolle for, hvordan både ko og kalv reagerer.
Notatet ser kun på tidlig adskillelse – altså perioden fra 12 timer til syv dage efter kælvning. En eventuel opfølgende vurdering kan senere se på længerevarende ko-kalv-samvær og dets betydning for dyrevelfærd og management.