Selv rovinsekter spiser grønt

Indtil nu har vi troet, at rovinsekter skal have byttedyr for at leve, men nu viser det sig, at de fleste rovinsekter er med på den grønne bølge. De har stor gavn af blomster, fordi pollen og nektar hjælper dem til at overleve længere, når det er knapt med byttedyr.

Det konkluderer forskere ved Københavns Universitet (KU), der systematisk har gennemgået den videnskabelige litteratur og også selv lavet forsøg med toplettet mariehøne, der dokumenterer betydningen af blomster for rovinsekterne.

Adgang til blomster er ikke et vidundermiddel for alle rovinsekter. For nogle forlænger det deres overlevelse, for andre ikke. I nogle tilfælde kan insekterne overleve i en periode, men ikke gennemgå de normale udviklingsstadier. I bedste tilfælde – med adgang til boghvedeblomster - levede rovinsekterne i snit 8,6 gange længere end på vand.

Den nye indsigt i insekternes grønne levevis er nyttig, fordi landmænd, gartnere og frugtavlere dermed selv kan være med til at sikre en bestand af rovinsekter og modvirke angreb af skadedyr.

"Blomstrende hegn og blomsterstriber langs markerne er med til at sikre, at der altid er rovinsekter som svirrefluer, guldøjer, næbtæger, rovmider og toplettede mariehøns. Er der et bredt spektrum af planter, der blomstrer både tidligt og sent på sæsonen, opnås den optimale effekt, fordi der bliver holdt liv i rovinsekterne hele sæsonen," siger lektor Lene Sigsgaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Rovinsekter skal have åbne blomster

Blomsterstriber og blomstrende hegns værdi bliver ofte fremhævet i sammenhæng med bier og andre bestøvere. Når det gælder rovinsekter, er det vigtigt at være opmærksom på, at de ikke har snabler som bierne og derfor har brug for åbne blomster. Boghvede er nævnt, og katost, røllike og hvid okseøje er andre værdifulde blomster for rovinsekterne, mens for eksempel almindelig kællingetand og slangehoved har et dybere kronrør og dermed mindre gavn for rovinsekter.

"Vi ved en del om, hvilke arter, der er egnede, men det er interessant at se på, om blandingerne kan designes yderligere til specifikke formål," siger Lene Sigsgaard.

Dermed antyder hun forskellige spor, som forskningsresultaterne åbner for. Det ene er en anvendelse, og i den sammenhæng opfylder blomsterstriber med mange arter i blanding mange formål på samme tid. De kan styrke både bestøvere og rovinsekter, levere frøføde til fugle og give farver og liv til landskabet. Den blanding, forskerne ved KU arbejder med i frugtplantager, indeholder f.eks. 40 forskellige arter inkl. græsser.

"Selv i økologiske plantager med mælkebøtter og bellis i græsset, har blomsterstriber en gavnlig effekt. Der er færre bladlus, flere naturlige fjender, færre skader på frugten og tendens til højere udbytte," siger Lene Sigsgaard.

Kommercielt potentiale

Det andet spor er designerblandinger eller decideret kommercielle produkter til målrettet biologisk bekæmpelse. "For eksempel ved vi nu, at visse rovmider kan udvikle sig på pollen. Det betyder, at de kan udsættes forebyggende i væksthuse med en madpakke af pollen, så de er klar, hvis der senere kommer angreb af trips," forklarer Lene Sigsgaard.

Praksis er lidt bøvlet Selv om der ikke er tvivl om, at blomsterstriber er gavnlige på en lang række områder, kan de også være forbundet med bøvl i praksis. Lene Sigsgaard nævner græsklippere og andre maskiner, der ikke er designet til blomsterstriber, som kun skal slås en til to gange på en sæson og kun til en højde på 8-10 cm. Mangel på redskaber, der kan lave et godt såbed, kan være en anden forhindring, og endelig efterspørger avlerne en nemmere adgang til egnede frøblandinger.

Information om nyttedyr, plantearter, anlæg og pasning af blomsterstriber kan findes i 'Flerårige blomsterstriber – et værktøj til bedre skadedyrskontrol', Teknisk vejledning 1128, FiBL, Vkst og Københavns Universitet, 2018.