Satellit hos Landbrugsstyrelsen sender konsulenter og landmænd på overarbejde i sommerferien

Hos den økologiske landmand Søren Bilstrup ved Skive har satellitten fra sit kredsløb set hans hampmark som en majsmark. Derfor skal han senest i morgen, torsdag, dokumentere, at Landbrugsstyrelsens system har taget fejl, og at der faktisk vokser hamp på marken. Af brevet fremgår det, at han risikerer at miste sin EU-støtte.

”Det er ikke rimeligt, at jeg skal pålægges den byrde og modtage et trusselsbrev, når jeg jo ikke har gjort noget forkert. Fejlen ligger hos Landbrugsstyrelsen,” siger Søren Bilstrup, der også er forperson for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.

14 dages frist i ferien

Den 13. juli sendte Landbrugsstyrelsen besked til ca. 2.900 danske landmænd om at der, ifølge analyser af satellitbillederne, stod andre afgrøder på deres marker end det, de har indberettet. Med 14 dages frist til at dokumentere, om deres afgrøder er de rigtige.

”Det er helt utilstedeligt at Landbrugsstyrelsen sender beskeder ud fra et ufærdigt system midt i sommerferien, og kræver dokumentationen med så kort varsel," siger planteavlsrådgiver Poul Christensen fra ØkologiRådgivning Danmark.

Han er lige nu i gang med at behandle 10 sager for økologiske landmænd, der har fået fejlmeldinger fra satellitten, og økologirådgivningen har nu brugt godt 20 timer på de 10 sager tilsammen. I knap halvdelen af sagerne - fire ud af 10 - har satellitten set de forkerte afgrøder.

Også planteavlsrådgiverne hos Fjordland i Midt- og Vestjylland er kommet på overarbejde i sommerferien. Fra afdelingen i Lemvig er planteavlsrådgiver Leo Bajlum pludselig blevet sendt på arbejde i flere end 20 tilfælde – ofte hos landmænd, der ikke normalt er hans kunder.

”Det bliver jo en form for brandslukning, fordi det skal gå så stærkt her midt i ferien, hvor de konsulenter, landmændene normalt bruger, er på ferie. Det er noget skrammel,” siger han og tilføjer, at systemet i hans sager har taget fejl i knap halvdelen af hans 20 sager.

Økologer rammes hårdest

Poul Christensen fra Økologirådgivning Danmark mener, at økologerne får flest breve og bliver hårdest ramt af fejl fra satellitkontrollen, fordi de ofte dyrker nicheafgrøder, som satellitten ikke kan genkende. Det betyder, at særligt mange økologer midt i sommerferieperioden skal have fat i en planteavlskonsulent, der skal hjælpe med at løse problemerne. Satellitten har for eksempel ikke kunnet genkende jordskokker fra dens kredsløb i rummet.

De 2.900 landmænd, der har fået besked fra Landbrugsstyrelsen om, at der er forkerte afgrøder på marken, kan installere en app på en tablet eller en smartphone, der kan uploade et billede, som med koordinater kan dokumentere, hvilken afgrøde der rent faktisk er på marken. Men det er kompliceret og mange landmænd konsulterer planteavlskonsulenterne, fordi de er usikre på systemet, og fordi der ofte er mange penge på spil.

”Det er helt urimeligt, at Landbrugsstyrelsen lægger bevisbyrden og omkostningerne ud til landmanden,” siger landmand Søren Bilstrup.

Han har nu fået installeret appen og har taget billeder af sine hampplanter, som han har sendt til Landbrugsstyrelsen.

Satellitten ser ofte forkert

I flere andre af Poul Christensens 10 sager havde økologiske landmænd høstet deres marker med grønrug den 10. maj - før satellitbilledet blev taget. Satellitten så derfor en græsmark, og landmanden fik en mail med besked om, at han risikerede at miste sin gødningskvote.

Da kunne rugmarken altså ikke fotograferes via Landbrugsstyrelsens app, fordi afgrøderne allerede var høstet. Den fejl er dog blevet rettet efter tovtrækkeri med styrelsen og efter adskillige konsulenttimer på landmandens regning – selv om landmanden altså heller ikke her havde lavet fejl.

Hos Fjordland har konsulenterne blandt andet oplevet, at satellitten har set en mark med vinterbyg, hvor der reelt var kløvergræs. Og en mark med blomsterbrak har satellitten set som en majsmark.

”Får man det ikke dokumenteret og sendt ind til tiden, kan det jo have store konsekvenser, hvis f.eks. brakmarken ikke længere godkendes, og landmanden derfor ikke overholder de påkrævede fire pct. med brak. Så risikerer han jo at miste mange penge,” forklarer Leo Bajlum.

Et krav fra EU

Det nye system fra Landbrugsstyrelsen er en del af landbrugsreformen, der gælder for 2023 til 2027, hvor det er et krav, at EU-medlemslande anvender satellitbaseret kontrol til arealstøtteordninger, hvor det er muligt. En af begrundelserne fra Landbrugsstyrelsen er, at den kan spare konsulenter til en stor del af kontrolbesøgene på bedrifterne.

I nogle tilfælde vælger landmænd og konsulenter at give satellitten ret, selv om den har taget fejl, fordi landmanden ellers risikerer, at sagsbehandlingen for vedkommendes støtteansøgning bliver udtaget til manuel sagsbehandling i Landbrugsstyrelsen, hvilket kan give store forsinkelser i udbetaling af EU-støtten.

”Hvis en landmand står til at modtage tre mio. kr. i støtte, er det ikke lige meget, om han får pengene med et halvt års forsinkelse. Derfor vælger planteavlskonsulenter og landmænd i nogle tilfælde at acceptere, at satellitten har taget fejl. Men det betyder så, at styrelsen nogle steder får registreret de forkerte afgrøder,” siger planteavlsrådgiver Poul Christensen.

Hos Fjordland retter man heller ikke fejlene, hvis ikke det har økonomiske konsekvenser.

”Vi har en del sager, hvor der er registreret havre på en mark med vårbyg, men støttebeløbet er det samme, og så gør vi typisk ikke noget ved det, fordi vi ikke vil lave en sag ud af det,” forklarer planterådgiver Leo Bajlum.

Dårlig timing

Både hos ØkologiRådgivning Danmark og Fjordland ser man det som helt unødvendigt at sende brevene med dokumentationskravene ud midt i ferien – også fordi det er det helt nyt system.

”Landbrugsstyrelsen kunne i det mindste have ventet med at sende beskeder til landmændene til efter 1. august, når den på den måde trækker os ufrivilligt ind i udviklingen af deres nye system,” siger Poul Christensen.

Ud fra et skriftligt svar fra Landbrugsstyrelsen tyder det på, at landmændene kan se frem til også at skulle lave dokumentation i ferien i fremtiden.

Styrelsen påpeger blandt andet, at den skal bruge seks til syv uger efter ansøgningsfristen for landbrugsstøtte på at foretage analyser af satellitdata. Det er nødvendigt for at få et høringsgrundlag, og først derefter kan brevene, som det er sket i år, sendes til landmændene.

Desuden skriver den, at hvis brevene sendes senere, er der risiko for, at markerne er høstede, og at landmændene derfor får ”svært ved afgive et meningsfuldt høringssvar ved at indsende billeder med Landbrugsstyrelsens app”.

”Den data, som vi indsamler efter ansøgningsrunden, og de dertilhørende høringer er med til at danne grundlaget for en stor del af den videre kontrol af landbrugernes ansøgning. Derfor er det vigtigt, at vores data bliver færdigt hurtigst muligt efter ansøgningsrunden afslutning, da vi ellers ikke vil kunne sikre, at en stor del af landbrugerne kan få udbetalt deres landbrugsstøtte mellem den 1. december og 15. december,” skriver styrelsen i svaret.

Desuden forventer styrelsen, at analyserne af satellitdata løbende vil blive endnu mere præcise, da de algoritmer der anvendes, bliver baseret på et voksende datagrundlag. Det er dog ikke Landbrugsstyrelsens opfattelse, at der er fejl i en stor del af resultaterne.