Kan man dyrke afgrøder på forurenet jord? Ny undersøgelse viser, at afgrøder optager flere typer PFAS forskelligt
Amerikanske forskere har undersøgt, hvordan både kort- og langkædede PFAS-stoffer bliver optaget af forskellige afgrøder. Håbet er at finde løsninger på stadig at kunne dyrke afgrøder på PFAS-forurenet jord, men det var ikke sådan, forsøget skulle vise sig at gå.
En ny amerikansk undersøgelse giver et mere detaljeret indblik i, hvordan PFAS-forurening i jorden kan påvirke forskellige afgrøder – og hvilke planter der optager mest.
Resultaterne peger på, at der ikke findes én enkel dyrkningsstrategi, som kan forhindre optag af de såkaldte evighedskemikalier, der har store konsekvenser for miljøet og vores sundhed.
"Denne undersøgelse viser, at der ikke findes nogen universel anbefaling eller politik for landmænd, der har at gøre med PFAS-forurening. Afgrødens fysiologi, PFAS-forbindelser i jorden, forureningsmåde, tid siden forureningen, jordens egenskaber og dyrkningsmetoder har alle indflydelse på PFAS-optagelsen i afgrøder," forklarer studiets leder og ph.d.-studerende Alex Scearce.
Forskningen, udført af forskere ved det amerikanske University of Maine og offentliggjort i tidsskriftet Environmental Advances, viser, hvordan salat, tomat og rajgræs optager PFAS-stoffer forskelligt, afhængigt af både stoffernes kemi og afgrødens biologi. Forskerne tilsatte fire typer PFAS til jorden og analyserede planterne efter fire til seks ugers vækst.
De langkædede PFAS, som generelt anses for at være mere toksiske, blev primært fundet i rødderne. Til gengæld ophobede de mere mobile kortkædede PFAS sig i højere grad i blade og frugter – dog med salat som undtagelse, hvor begge typer endte i bladene.
Rajgræs, som bruges som foder, havde de højeste koncentrationer for tre af de fire PFAS-typer. Derimod optog tomater markant mest af stoffet PFBA, et kortkædet PFAS, der i dyreforsøg forbindes med påvirkning af skjoldbruskkirtlen og leveren.
Samdyrkning hjalp heller ikke betydeligt
Forskerne testede også samdyrkning, men konkluderer, at metoden ikke kan forventes at begrænse PFAS-optag. I de fleste tilfælde blev optaget øget i de spiselige plantedele, undtagen når tomater blev dyrket sammen med salat, hvor en svag reduktion sås.
Forskerne håber at kunne hjælpe landmænd med at identificere høj- og lavrisikoafgrøder på forurenede arealer og dermed træffe mere sikre valg for både produktion og forbrugere. De understreger dog, at PFAS-optag påvirkes af mange faktorer, herunder jordbundstype, forureningens alder og managementpraksis, og at der fortsat mangler viden om, hvordan disse forhold spiller sammen i den praktiske drift.
Studiet er gennemført i samarbejde med bl.a. Maine Organic Farmers and Gardeners Association og American Farmland Trust og støttet af USDA.
