Mere selvforsyning betyder, at stigende gødningspriser ikke rammer økologer så hårdt som konventionelle landmænd

Selv hen mod slutningen af april har der om morgenen været nattefrost på markerne ved Bedsted i Thy.

Det fortæller økolog Renè Søndergaard, mens han skridter hen over en mark med kløvergræs.

Omkring hans gård, Højbogård, vokser der lige nu kløvergræs, og når temperaturen om kort tid stiger, bliver der på andre marker også sået hestebønner.

Begge afgrøder, der selv er i stand til at trække kvælstof ud af luften og ned i jorden.

Økologer har været nødt til at indrette deres dyrkningsmetoder efter, at de ikke kan bruge kunstgødning og generelt må bruge mindre kvælstof på markerne.

”Meget af filosofien i økologi er jo at være mest muligt selvforsynende. Jo mere du selv kan producere, jo mindre sårbar er du over for prisstigninger udefra. Vi bliver selvfølgelig også ramt, når priserne stiger. Men hvis du selv producerer dit foder, dit korn og dine proteinafgrøder – for eksempel kløvergræs, der binder kvælstof – så står du langt stærkere. Når du er afhængig af at købe input udefra, bliver du mere udsat. Især i højpristider er det gævt at være mest muligt selvforsynende,” siger Renè Søndergaard.

Han nævner også invasionen i Ukraine, som betød, at kornpriserne generelt røg i vejret.

”Qua at vi selv en har stor produktion af korn, mærkede vi det ikke,” siger han.

Politisk bestemt

Økologernes har pålagt sig selv strammere kvælstofregler, og med årene har landmændene tilpasset dyrkningsmetoderne til forholdene.

“Der bliver arbejdet intensivt på at styrke næringsstofforsyningen i økologien, fordi det selvfølgelig påvirker udbytterne. Men der er også stadig masser af viden at hente om, hvordan man opbygger og vedligeholder en frugtbar jord gennem dyrkningspraksis – med minimalt input af gødning,” siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Konventionelle landmænd bliver lige nu hårdt ramt af situationen i Mellemøsten, fordi en stor del af verdens kunstgødning bliver produceret omkring Den Persiske Golf og skal passere gennem Hormuzstrædet.

Det har fået priserne på kunstgødning til at stige med op mod 35 pct. Til DR forklarede den konventionelle landmand Jens Møller Olsen forleden, at udgifter til kunstgødning udgør omkring 25 pct. af hans udgifter.

”Umiddelbart kan man sige, at det går ud over udbyttet, og at vi producerer mindre. Men det går også ud over kvaliteten af de varer, vi laver,” sagde Jens Møller Olsen til DR.

Sybille Kyed minder om, at man godt kan lave kvalitetsprodukter uden brug af både kunstgødning og pesticider – det sker hele tiden i økologien.

“Det handler blandt andet om at vælge de rigtige sorter. Og alternativet til kunstgødning er kvælstoffikserende afgrøder som bælgsæd og kløvergræs samt efterafgrøder, der opsamler det kvælstof, som den forrige afgrøde ikke har udnyttet. Det handler grundlæggende om at holde ressourcer i kredsløb. Det kredsløb blev i høj grad brudt, da kunstgødningen slog igennem efter Anden Verdenskrig,” minder hun om.

Køer leverer gødning

Højbogårds økologiske afgrøder suppleres desuden med gødning fra besætningens 170 malkekøer, der leverer mælk til Thise Mejeri.

Når en kløvermark har leveret græs til malkekøerne gennem typisk tre år, bliver overskuddet af kvælstof i jorden udnyttet til at have planteavl – bl.a. leverer René Søndergaard maltbyg til økologisk ølbrygning.

Noget der kræver høj kvalitet og et højt proteinindhold. Og det kan faktisk godt lade sig gøre at producere højkvalitetsafgrøder som melkorn og maltbyg uden at bruge kunstgødning, forsikrer Rene Søndergaard, der har været økolog gennem næsten 30 år – siden 1998.

”Det kræver en høj prioritering i markplanerne, fordi kornet skal have det rigtige proteinindhold, og her bruger vi bl.a. kløveren i vores sædskifte og selvfølgelig kvælstof fra køerne. Men det kræver, at folk er parate til at betale en højere pris, for der vil blive produceret færre ton per ha,” forklarer han og tilføjer:

”Kunne vi bruge ubegrænsede mængder kunstgødning, kunne vi jo avle det samme som de konventionelle. Men fordi vi har lidt mindre, er vi jo nødt til at værne om det kvælstof, vi kan samle op hen ad vejen."

Når en kløvermark skal omlægges til korn, sår René Søndergaard først efterafgrøder, der holder på kvælstoffet, og som frigiver det igen, når den bliver pløjet i jorden før såningen af næste års korn.

”Så det handler rigtig meget om håndværk og et rigtig godt sædskifte,” forklarer han.

Køber organisk kvælstof

Fordi Rene Søndergaard har færre køer end tilladt til sine 350 ha, kan han ikke udelukkende klare sig med at supplere afgrøderne med gødning fra køerne. Han køber derfor også gødning fra den konventionelle nabos kyllingefarm.

Økologer må bruge en vis mængde organisk gødning fra konventionelle bedrifter. På den måde får han som mange andre økologer altså også indirekte bidrag fra landbrug, der bruger kunstgødning.

Men foreløbig er det ikke noget, der påvirker økonomien i bedriften

”Det kvælstof, der er i overskud i Danmark, bliver mere attraktivt, når prisen stiger på importeret kunstgødning. Det gør jo, at det indenlands kan få en højere værdi, og på den måde kan det komme til at påvirke os senere,” siger han.

Dødsstød for konventionelle

I et indslag om problemet på DR mener landmand Jens Møller Olsen, at fortsatte prisstigninger på kunstgødning fra Mellemøsten kan blive dødsstødet ham og mange andre konventionelle landmænd.

”Hvis det fortsætter, skal vi ikke være landmænd. Så skal vi ikke producere fødevarer mere, og så må vi finde noget andet at lave,” siger han til DR.

Imens står René Søndergaard nu over for at tilså sine marker med hestebønner, byg, hvede og rug uden brug af kunstgødning for 28. år i træk.

Han har stor sympati for sine konventionelle kollegaer, som han også arbejder sammen med. Men generelt er det dem, der får problemer under de større internationale problemer, fordi de i langt mindre grad er selvforsynende.

”Ved at vi har valgt økologien, har vi færre spekulationer, hvad det angår. Vi kan jo til gengæld rende ind i vores egne udfordringer. Men qua at vi er økologer, importerer vi ikke meget fra eksotiske steder, hvor eksporten er afhængig af, hvad man bliver eller ikke bliver enige om. Krig her og uro der giver jo store udsving i verden, og det er vi knapt så hårdt ramt af.”