Annonce

Annonce

Ko der slikker sig om munden

De økologiske køer skal måske i fremtiden vænne sig til en foderblandig, som bliver tilsat et mix af rødalger, som kan gøre den økologiske mejeriproduktion mere klimavenlig. Foto: Ann Bournonville

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

Gennem de seneste år har de økologiske køer tygget sig gennem flere forskellige planteblandinger i jagten på et fodertilskud, der kan reducere deres udledning af metan.

Nu sætter Aarhus Universitet alger på øko-køernes menu via et nystartede projekt, hvor forskerne i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil bruge røde alger til at udvikle et nyt foderprodukt eller ekstrakt, der kan bruges som fodertilskud til at reducere metan fra køernes fordøjelse i den økologiske mælkeproduktion.

Projektleder Mirka Mølgaard Thorsteinsson fra Aarhus Universitet har i indledende forsøg fundet en anden alge med effekt og mener, at det er muligt at finde et miks, der giver lige så høje reduktioner som det syntetiske stof Bovaer.

Ifølge specialkonsulent Arne Grønkjær fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) rummer det nye forskningsprojekt spændende perspektiver. 

”Vi har en meget aktuel klimaudfordring, som økologien har brug for at finde løsninger på så hurtigt som muligt,” siger han. 

Projekt med rødalger

Projektet ”Rødalger til metan reduktion fra økologiske malkekøer” sker i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, der leder projektet, og virksomheden Maripure, som har erfaring med at dyrke rødalger.

Også Innovationscenter for Økologisk Landbrug, DLG, Thise Mejeri og Seges Innovation deltager i projektet, som er støttet af Mælkeafgiftsfonden og løber frem til udgangen af 2026.

Reduktion på 30 pct.

Forventningen er, at rødalgerne vil give en dokumenteret metanreducerende effekt på 30 pct. eller mere, uden at det har en negativ effekt på mælkeproduktion eller -kvalitet, skriver innovationscenteret i en omtale af projektet.

Til sammenligning har tilsætningsstoffet Bovaer, som kan bruges i den konventionelle produktion, en metanreducerende effekt på knap 30 pct.

Forskerne forventer ikke at brugen af rødalger vil medføre en negativ effekt på fodereffektiviteten eller på indikatorerne for koens sundhed, men de påpeger, at det bliver en vigtig del af forskningsprojektet at få disse forhold belyst.

”I det treårige projekt vil vi udvikle og teste forskellige danske og udenlandske rødalger for at finde den eller de bedst egnede arter og udvikle et økologisk certificerbart foderprodukt baseret på rødalger. Produktets effekt vil blive testet og dokumenteret via forsøg på en gruppe malkekøer,” siger Arne Grønkjær.

Naturligt indhold af bioaktive stoffer

Produktet vil blive det første danske metanhæmmende produkt baseret på røde makroalger. Algerne har en anti-metanogen virkning i drøvtyggere, og de kan dyrkes under kontrollerede forhold i anlæg på land i Danmark.

Firmaet Maripure vil stå for at dyrke de røde alger ved Hirtshals, og i projektet vil de arbejde med flere forskellige slags rødalger, som har et naturligt indhold af bioaktive stoffer, for at finde den bedste kandidat eller evt. et mix af flere til det nye foderprodukt.

I modsætning til tidligere projekter i udlandet vil Maripure således satse på flere rødalgearter, mens udlandet har fokuseret på   Asparagopsis, der kun virker metanhæmmende pga. et højt indhold af bromoform.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue