Annonce

Annonce

Ko der slikker sig om munden

De økologiske køer skal måske i fremtiden vænne sig til en foderblandig, som bliver tilsat et mix af rødalger, som kan gøre den økologiske mejeriproduktion mere klimavenlig. Foto: Ann Bournonville

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

Gennem de seneste år har de økologiske køer tygget sig gennem flere forskellige planteblandinger i jagten på et fodertilskud, der kan reducere deres udledning af metan.

Nu sætter Aarhus Universitet alger på øko-køernes menu via et nystartede projekt, hvor forskerne i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil bruge røde alger til at udvikle et nyt foderprodukt eller ekstrakt, der kan bruges som fodertilskud til at reducere metan fra køernes fordøjelse i den økologiske mælkeproduktion.

Projektleder Mirka Mølgaard Thorsteinsson fra Aarhus Universitet har i indledende forsøg fundet en anden alge med effekt og mener, at det er muligt at finde et miks, der giver lige så høje reduktioner som det syntetiske stof Bovaer.

Ifølge specialkonsulent Arne Grønkjær fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) rummer det nye forskningsprojekt spændende perspektiver. 

”Vi har en meget aktuel klimaudfordring, som økologien har brug for at finde løsninger på så hurtigt som muligt,” siger han. 

Projekt med rødalger

Projektet ”Rødalger til metan reduktion fra økologiske malkekøer” sker i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, der leder projektet, og virksomheden Maripure, som har erfaring med at dyrke rødalger.

Også Innovationscenter for Økologisk Landbrug, DLG, Thise Mejeri og Seges Innovation deltager i projektet, som er støttet af Mælkeafgiftsfonden og løber frem til udgangen af 2026.

Reduktion på 30 pct.

Forventningen er, at rødalgerne vil give en dokumenteret metanreducerende effekt på 30 pct. eller mere, uden at det har en negativ effekt på mælkeproduktion eller -kvalitet, skriver innovationscenteret i en omtale af projektet.

Til sammenligning har tilsætningsstoffet Bovaer, som kan bruges i den konventionelle produktion, en metanreducerende effekt på knap 30 pct.

Forskerne forventer ikke at brugen af rødalger vil medføre en negativ effekt på fodereffektiviteten eller på indikatorerne for koens sundhed, men de påpeger, at det bliver en vigtig del af forskningsprojektet at få disse forhold belyst.

”I det treårige projekt vil vi udvikle og teste forskellige danske og udenlandske rødalger for at finde den eller de bedst egnede arter og udvikle et økologisk certificerbart foderprodukt baseret på rødalger. Produktets effekt vil blive testet og dokumenteret via forsøg på en gruppe malkekøer,” siger Arne Grønkjær.

Naturligt indhold af bioaktive stoffer

Produktet vil blive det første danske metanhæmmende produkt baseret på røde makroalger. Algerne har en anti-metanogen virkning i drøvtyggere, og de kan dyrkes under kontrollerede forhold i anlæg på land i Danmark.

Firmaet Maripure vil stå for at dyrke de røde alger ved Hirtshals, og i projektet vil de arbejde med flere forskellige slags rødalger, som har et naturligt indhold af bioaktive stoffer, for at finde den bedste kandidat eller evt. et mix af flere til det nye foderprodukt.

I modsætning til tidligere projekter i udlandet vil Maripure således satse på flere rødalgearter, mens udlandet har fokuseret på   Asparagopsis, der kun virker metanhæmmende pga. et højt indhold af bromoform.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter