Innovationscenter: Økologien kan vokse og få næringsstoffer nok uden at øge husdyrproduktionen

Rettelse d. 13/01: Den oprindelige graf var ikke den korrekte og er derfor blevet skiftet. Samtidig fremgik det, at klimaaftrykket kan halveres ved at udskifte husdyrgyllen med plantegylle - det er dog kun rigtigt, hvis plantegyllen afgasses i et biogasanlæg, og husdyrgyllen ikke gør.

Det er muligt for økologien at vokse, uden at det kræver flere husdyr, som kan bidrage med gødning. Det vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

En økologisk planteproduktion, som er mindre afhængig af husdyr, forudsætter dog næringsstoffer fra andre kilder: Kalium og fosfor bør recirkuleres fra by til land, men kan alternativt hentes i miner, og udfordringen med at finde tilstrækkeligt med kvælstof kan løses med kløvergræs i planteavlssædskiftet.

"Det betyder alt andet lige, at det er muligt at øge det økologiske areal, uden at der følger husdyrproduktion med. Det forudsætter dog, at der er biogasanlæg, der vil og kan aftage kløvergræs," skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.

Centret har udviklet et modelsædskifte, hvor toårigt kløvergræs spiller en hovedrolle. Ved at afgasse kløvergræsset kan landmanden producere en flydende biogasgylle, der har høj kvælstofudnyttelse og lav klimabelastning. Desuden erstatter biogassen fossil gas i energisystemet, hvilket skaber en samfundsmæssig klimagevinst.

Modelsædskiftet består derudover af traditionelle salgsafgrøder som korn, raps, ærter og havre. Afgrødefølgen giver plads til såvel bekæmpelse af rodukrudt mellem hvede og ærter som til pligtige og frivillige efterafgrøder.

Kan halvere klimaaftrykket

Klimaprofilen for økologisk planteavl varierer med valget af gødning: Metan fra lager og lattergas fra omsætning i jorden er de to drivhusgasser, som betyder mest i beregningen af klimaeffekten. 1 kg total-N i svinegylle er således årsag til godt 15 kg CO_2-e, mens kløvergræs udleder 5-10 kg CO_2-e pr. kg N.

Ifølge innovationscentrets beregninger kan klimabelastningen næsten halveres ved at udskifte husdyrgylle med plantegylle, såfremt plantegyllen afgasses i et biogasanlæg, og husdyrgyllen ikke gør. Hertil kommer fortrængningen af fossil gas, som giver yderligere reduktioner.

Traditionelt beregnes udledninger fra gødning på baggrund af den samlede mængde kvælstof (total-N), der tilføres afgrøderne. Klimabelastningen fra produktion og opbevaring af husdyrgødning indgår typisk i regnskabet for husdyrbedrifter. Planteavlere, der bruger organisk gødning, har derfor begrænsede muligheder for at reducere klimaaftrykket – det kan kun ske ved at optimere kvælstofudnyttelsen eller reducere mængden af tilført kvælstof.

I projektet bag innovationscentrets undersøgelse følger man imidlertid ikke de internationale IPCC-principper, men vurderer i stedet den samlede samfundsmæssige nytte ved at omlægge fødevareproduktionen til en plantebaseret model. Denne tilgang inkluderer flere elementer: fortrængning af fossil gas gennem brug af biogas, udledninger fra gylletanke og de nyeste emissionsfaktorer for lattergas fra gødning.