På Gram Slot bekæmper mejetærskeren ukrudt: »Det blev først et problem, da vi satte hjul på tærskeværket«

Dengang høsten kom i hus med hjælp fra de ikoniske, orange Dronningborg-mejetærskere, havde man stadig til gode at opdage en del af den faglige viden, der i dag indgår i landbruget. Men nogle gange skal man alligevel kigge tilbage for at finde løsninger på nutidens udfordringer.

Når Rostgård Maskinstation i år høster økologiske afgrøder for Gram Slot, sker det med en speciel anordning monteret på en af mejetærskerne. Inspirationen kom fra en tilfældig samtale, som Svend Brodersen, direktør for Gram Slot, havde med en ældre kollega.

”Han spurgte mig, hvordan vi kan holde vores marker rene, når vi ikke bruger kemikalier. Jeg spurgte, hvordan de selv gjorde uden de strigler, vi har i dag,” siger Svend Brodersen og fortsætter:

”Hans svar var, at ukrudt faktisk ikke var så stort et problem dengang. Det blev først et problem, da vi satte hjul på tærskeværket – altså da tærskeværket blev erstattet af en mejetærsker. Før det kom al ukrudtet med hjem i negene og endte på ladegulvet, hvor man kunne fyre med det eller putte det et sted hen, hvor det ikke gjorde skade. I dag ryger frøene ud af mejetærskeren sammen med avnerne.”

Nutidens modsvar er en mølle eller en kværn, om man vil, som er monteret bag på mejetærskeren. Den knuser og maler ukrudtsfrøene, før de spredes af mejetærskeren sammen med avnerne.

”Den første Dronningborg-mejetærsker, der kom, havde jo faktisk en sæk til korn og en sæk til avnerne. Man var godt klar over, at man ville komme til at sprede ukrudtsfrø sammen med avnerne,” fortæller Svend Brodersen.

Den viden gik i glemmebogen, for efterhånden udviklede man mejetærskere med tanke, da fugtigt korn risikerede at brænde sammen i sækkene. Samtidig havde man opfundet kemikalier, der billigt kunne bekæmpe ukrudt, og så behøvede man ikke længere at tænke over tekniske løsninger, som kunne separere ukrudtsfrøene.

Ødelægger spireevnen

Allerede sidste høst forsøgte Gram Slot sig med en kværn monteret på en Claas-mejetærsker i samarbejde med Rostgård Maskinstation. Den kom fra en australsk producent og går under navnet Seed Terminator.

”Den havde svært ved at håndtere materialet, når vi kom ud i noget, der var vådt. Jeg tror, at den er bygget til et andet klima, for en skårlagt mark i Australien har en noget anden tørhedsgrad end en knap moden havremark i Danmark, som man høster, lige inden duggen forsvinder. Jeg skal ikke konkludere, om det er os, der gjorde noget forkert, men når vi først kører i høst, så skal det bare køre,” siger Svend Brodersen om erfaringerne fra sidste år.

Seed Terminator havde også den ulempe, at man ikke kunne slå den fra. Det endte med, at indmaden måtte pilles ud, så høsten kunne fortsætte.

Svend Brodersen kunne dog ikke slippe idéen, og i år afprøver de en anden kværn. Det er en Seed Control Unit fra producenten Redekop, som er eftermonteret på Rostgård Maskinstations nye John Deere S790. Det er den første af sin slags i Danmark.

”Målet er stadig det samme: at få ødelagt spireevnen på alle de frø, der kommer ud med avnerne,” siger Svend Brodersen.

Koster hestekræfter

Økologisk Nu får lov at komme med en tur i mejetærskeren med den monterede Redekop, da der bliver høstet havre tæt på slottet i Gram. Mejetærskerpilot Henrik Kristensen fra Rostgård Maskinstation erklærer sig tilfreds med den nye kværns driftssikkerhed.

Mejetærskeren kører med et 30 fods skærebord, og egentlig var det meningen, at det skulle have været et 40 fods, men leveringen var forsinket. Den foreløbige erfaring fra dette års høst viser dog, at 40 fod måske ville være for meget med kværnen monteret.

Driften af kværnen koster nemlig kræfter fra motoren, og jo større skærebordet er, desto mere skal der gennem systemet. Havren giver også godt i år, og udbyttet lyder på næsten seks ton pr. ha, trods at sæsonen har budt på mindre vand end normalt.

Det skratter pludselig i walkie-talkien:

”Du kan have det sidste i ét træk,” lyder dommen fra kollegaen i den anden mejetærsker, der kører i samme mark.

Henrik Kristensen ser eftertænksomt til siden på den stribe af korn, som mangler at blive klippet, og svarer, at det tror han nu ikke. Han gør alligevel forsøget, efter han har vendt mejetærskeren i forageren.

En anden kollega tror også på, at der kun er ét træk tilbage. Han er føreren af en ældre Fendt-traktor med en skærebordsvogn og kører nu parallelt med mejetærskeren for at følge med ned til vejen i den anden ende.

Traktoren må dog følge med retur på et ekstra træk. Det passede næsten med de 30 fod, men en kile står tilbage i bunden af marken, og den er stor nok, til at Henrik Kristensen vender om efter den.

”Se, det er det mest irriterende ved at køre med kværnen,” siger Henrik Kristensen og peger på Fendt’en.

Det irriterende, som Henrik Kristensen henviser til, er, at kværnen ikke levner plads til et anhængertræk bag på mejetærskeren. Derfor skal en traktor følge med rundt og trække skærebordet, hver gang de skal videre til næste mark. Ifølge ham forventer producenten dog at kunne tilbyde en løsning på det inden næste års høstsæson.

Ukrudtsstrategi for hver mark

Mejetærskeren kører med GPS og generer et kort over det høstede areal, som gør det muligt at følge udviklingen i markerne, der hvor ukrudtsfrøene forhåbentlig er blevet gjort ukampdygtige. Svend Brodersen forventer ikke at kunne se resultater lige med det samme og understreger, at man skal se det som et supplement til den almindelige ukrudtsbekæmpelse.

”Du kan ikke undgå, at der stadig kommer noget med ud med halmen, for eksempel hvis du har mange tidsler. Man må ikke tro, at det her løser alle ukrudtsproblemer, og det ændrer heller ikke på, at man skal prioritere at holde sine marker rene som økolog, for når de først er beskidte, kan det være meget svært at komme tilbage,” siger han.

Svend Brodersen håber at kunne gøre erfaringer om kværnens effekt på forskellige ukrudtsarter, så de kan udnytte den optimalt.

Han er vant til at registrere ukrudtet i markerne, for hos Gram Slot har hver mark sin egen ukrudtsstrategi, hvor sædskiftet tilpasses med det samme og efter, hvilke ukrudtsarter, der dukker op.

”Vi oplever indimellem, at der kommer nye ukrudtsarter til, som giver udfordringer, så mit princip er egentlig bare, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at ukrudtsbekæmpe forebyggende. Vi får erfaringer undervejs, og måske skal vi også til at kigge på, om vi hellere skal skårlægge først, for at få lagt ukrudtet i skåret, så de kommer med i mejetærskeren, inden frøene bliver spildt,” siger Svend Brodersen.

Udover hestekræfter fra mejetærskeren koster Redekop-kværnen over en halv million kroner i indkøb og dertil kommer de løbende udgifter med sliddele over en årrække. Svend Brodersen påpeger dog, at alle ukrudtsbekæmpelser koster penge.

”Den her maskine kan være med til, at vi kan holde vores marker rene, og vores håb er, at den kan fjerne behovet for nogle ukrudtsharvninger. Jeg håber også på, at vi skal til at pløje mindre, og det betyder, at vi skal have endnu mere styr på det ukrudt.”