Annonce

Annonce

Køer står imellem træer

Mads Helms har allerede mange km læhegn på Sommerbjerg og har de senere år ladet køerne bruge læhegnene. Det gør de med stor fornøjelse. Foto: Mads Helms

Økolog planter træer for køer og klima

Mads Helms planter træer for at gøre køerne glade og kompensere for det metan, de udleder, men han kan regne med flere positive sideeffekter, når træerne vokser til.

Skovlandbrug er et bud på et mere bæredygtigt landbrug end det, vi kender i dag. Det kan praktiseres på vidt forskellig måde og med forskellige formål, men vi har ikke tradition for det i Danmark. 

Træer i økologiske svinefolde og hønsegårde er undtagelsen, men nu forsøger også planteavlere og kvægbedrifter at integrere træer og buske i produktionen – i hvert fald forsøgsvis.

Mads Helms er en af tre landmænd, der i Økologisk Landsforenings projekt 'InTRÆgrer' netop har plantet et stykke jord til med pil, rødel og morbær.

”Enhver stor rejse begynder med et lille skridt”, siger mælkeproducent Mads Helms, da han på Økologi-kongres 2019 fortæller om de 3-4 hektar, som han nu har omskabt til skovlandbrug:

”Jeg synes, jeg skal kompensere klimaet for, at jeg har 800 køer i stalden. Det kan jeg gøre med endnu mere græs, men jeg kan ikke få mere græs i dem, og så må jeg jo plante træer.”

Hans bedrift, Sommerbjerg, ligger på en kold, forblæst sandjord, så læhegn er en kendt og nødvendig del af landbrugsdriften. 

”De seneste år er vi begyndt at lade køerne gå ind i læhegnene, og særligt i 2018 oplevede vi, at de langt hellere ville være der end i skygge i stalden. Kvæg og træer hører sammen,” siger Mads Helms om et af hans motiver for at gå ind i projekt skovlandbrug: dyrevelfærd.

Træerne, han har valgt, er tillige nogle, der egner sig til kvægfoder. Mads Helms forestiller sig ikke, at løvet kommer til at udgøre nogen særlig stor andel af foderet. Det er den større alsidighed i fodertilbuddet, han lægger vægt på. 

Dyrevelfærd og mere varieret foder er imidlertid blot nogle af de gevinster, der venter forude.

Ifølge seniorforsker Jørgen Axelsen, AU, er skovlandbrug forbundet med større biodiversitet, omend der endnu ikke er megen dansk forskning at trække på. Men det findes i udlandet, og bl.a. fuglelivet bliver rigere, når man integrerer træer og buske i landbrugsdriften, fastslår han og illustrerer skovlandbrugets naturpotentiale med en akse, hvor moderne landbrug er det ene yderpunkt og natur det andet.

”Naturen er karakteriseret ved flerårige arter, stor biodiversitet, ingen jordbearbejdning og plantedække året rundt. Landbrug er karakteriseret ved det modsatte, og et sted derimellem befinder skovlandbruget sig. Naturpotentialet afhænger af, om systemet ligger tættest på landbrugsdrift eller på natur,” forklarer Jørgen Axelsen.

Som led i projektet har økonomer regnet på de økonomiske konsekvenser af træplantningen på Sommerbjerg. Resultatet er et plus. Den økonomiske gevinst er summen af flere elementer, bl.a. foderværdi af løv, produktion af flis samt en øget værdi af mælken, ifald den udnyttes til nye nicheprodukter som fx ’skovmælk’ eller ’skovost’.

Også robusthed under forandrede klimaforhold kan have økonomisk værdi. Træer bidrager til afdræning af overskudsvand og kan i kraft af skyggevirkning mindske fordampningen og sikre udbyttet i en naboafgrøde i tørkeperioder.

Projekt InTRÆgrer er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og fortsætter i 2020. 5. december er der åbent hus i projektet.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet