Nyt studie viser, hvor vigtigt det er for klimaet, at landmænd planter træer

Flere skovlandbrug og en reduceret kødproduktion kan bidrage til at begrænse global opvarmning. Derudover skal vi reducere madspild, bevare nuværende skov, genoprette tørve- og vådområder og udbygge biogassektoren med anlæg, der kan opfange drivhusgasserne fra det organiske materiale.

Det kan måske lyde som uoverkommeligt mange tiltag, men i sidste ende er gevinsten mærkbar. 

For ikke nok med at det vil gøre sektoren for landbrug og arealanvendelse, såsom skovdrift, klimaneutral i 2050 - det vil gøre sektoren CO₂-negativ, så den opsamler flere drivhusgasser, end den udleder. 

Det konkluderer 20 forskere, der i et nyt studie har kortlagt, hvordan landbruget kan bidrage til, at den globale temperaturstigning begrænses til maksimalt 1,5 grader celsius, som landene i Paris-aftalen fra 2015 aftalte at arbejde henimod.

"Disse tiltag er mulige nu og giver mange andre fordele," siger hovedforfatter Stephanie Roe, miljøforsker ved University of Virginia, til den britiske avis The Guardian.

Forskerne nævner i studiet, at eksempelvis skovlandbrug ikke kun bidrager til at suge CO₂ ud af atmosfæren, men også kan øge biodiversiteten, styrke jordens frugtbarhed og filtrere vandet.

Mette Kronborg, der er klimakonsulent i Økologisk Landbrug, er lige nu i gang med projektet 'InTRÆgrer', der oplyser økologiske landmænd om skovlandbrugets fordele.

"Netop kulstoflagringen i træer og jord er essentiel, med hensyn til den klimaudfordring vi står over for," siger Mette Kronborg, der ligesom forskerne lægger vægt på, at skovlandbrug har flere fordele end blot at opsamle drivhusgasser.

Dét aspekt, at man kan løse flere problemer på én gang, er vigtigt at holde sig for øje, påpeger hun. For har man udelukkende fokus på klimaet, risikerer man at overse andre problemstillinger:

"Landbrugssektoren begår netop en stor fejl, når vi observerer og behandler klimaproblematikken og andre udfordringer enkeltvis. I virkeligheden er det netop denne tankegang, at klimaet, naturen og miljøet er isolerede problemer, som har bragt os i denne suppedas til at begynde med. Med en holistisk tilgang til landbruget og alle dets udfordringer kan vi bedst arbejde mod at skabe fremtidens landbrug. Netop her passer skovlandbrug perfekt ind."

Lige nu står sektoren for landbrug og arealanvendelse for ca. 25 pct. af verdens samlede udledning af CO₂-ækvivalenter (alle drivhusgassers effekt omregnet til CO₂, red.), svarende til ca. 11 gigaton om året, men ved at følge forskernes anvisninger vil sektoren gå fra at være klimaskurk til klimahelt: Den vil netto opsamle 3 gigaton CO₂æ årligt i træer, jorden og andre planter i 2050.  

Ændringer i produktionen er imidlertid ikke nok; der skal også en adfærdsændring til i forbruget, hvis man skal nå i mål. Forskerne henviser til et nyligt studie, der vurderede, at man årligt sparer atmosfæren for 2,2 gigaton CO₂-ækvivalenter, ca. syv gange Frankrigs årlige udledning, hvis halvdelen af klodens befolkning maksimalt spiser 60 gram kødprotein om dagen.

Selvom forskerne nu har fremlagt en rute mod et klimavenligt landbrug, er vejen mod målet dog lang og hård. Forskerne nævner, at udledningen fra afbrænding af regnskov er steget, og at der er sket en stigning i skovfældning de seneste fire år. Derudover er den politiske indsats utilstrækkelig, finansieringen for ringe, og det går for langsomt med at reducere madspildet og gøre kosten mere klimavenlig.

Stephanie Roe er alligevel optimist:

"Nylige rapporter om tilstanden i vores skove og fødevaresystemer viser en bekymrende mangel på fremskridt, og vores mulighed for at leve op til Paris-aftalen bliver stadigt mindre. Jeg forbliver dog optimistisk, fordi vi har alle de nødvendige værktøjer samt et øget folkeligt pres og en politisk vilje til at vende udviklingen," siger forskeren til The Guardian.

Mette Kronborg efterlyser mere viden om systemets effekter i en dansk kontekst og en mere gennemskuelig støtteordning for at få flere landmænd til at kaste sig produktionsformen.

"Begge dele er noget, Økologisk Landsforening arbejder ihærdigt på i samarbejde med både forskere, erhvervet og embedsværket," siger hun.

I Paris-aftalen fra 2015 aftalte næsten samtlige lande i verden at arbejde på at holde den globale opvarmning "et godt stykke under" 2 grader celsius sammenlignet med niveauet før den industrielle revolution og arbejde imod en opvarmning på maksimalt 1,5 grader. 

Opvarmningen har allerede nået ca. 1 grad, og for at nå målet om 1,5 grader skal nettoudledningen af drivhusgasser være reduceret med 45 pct. i 2030 i forhold til 2010 og være 0 i 2050.