Økologiske mælkeproducenter i stærk fremgang: Resultatet blev fordoblet i 2024

Økologiske mælkeproducenter har oplevet et markant økonomisk comeback i 2024 efter et udfordrende 2023. Ifølge en ny regnskabsanalyse fra de seks rådgivningsvirksomheder Agillix, Djursland Landboforening, Fjordland, Spiras, Vestjysk og VKST blev resultatet efter finansiering tæt på fordoblet fra 667.000 kr. i 2023 til 1,304 mio. kr. på 206 årskøer i 2024.

Det skriver rådgivningsvirksomhederne i en pressemeddelelse.

Den positive udvikling skyldes en stigning i mælkeprisen på 19 øre/kg til 4,15 kr./kg EKM, mens ydelsen for første gang passerede 10 ton/ko. Konsolideringen hos økologerne blev forbedret markant til 430.000 kr. sammenlignet med blot 134.000 kr. året før.

Ligeledes har både konventionelle og økologiske mælkeproducenter øget deres skatte- og pensionsindbetalinger og afdraget bankgæld, hvilket styrker deres økonomiske robusthed.

Mælkeproducenter fortsætter fremgangen

Også de konventionelle mælkeproducenter har haft et stærkt 2024 med et gennemsnitligt resultat efter finansiering på 2,353 mio. kr. på 305 årskøer – en forbedring på 424.000 kr. i forhold til 2023. Konsolideringen steg tilsvarende til 1,115 mio. kr.

De positive resultater skyldes blandt andet en mælkeprisforhøjelse på 17 øre til 3,64 kr./kg EKM samt en stigning i ydelsen på 243 kg EKM/ko, forklarer Carsten H. Sørensen, afdelingsleder i driftsøkonomi i Djursland Landboforening:

"Og så er det værd at bemærke, at ydelsen for første gang overstiger 12 ton/ko," tilføjer han.

Græsudbytterne har været pæne, til gengæld har majsudbyttet været svingende, og kapacitetsomkostningerne er steget.

Svinekødsproduktionen oplever store forskelle

For svineproducenterne har 2024 budt på en delt virkelighed. Smågriseproducenterne har oplevet et solidt, men faldende resultat i forhold til 2023, mens slagtegriseproducenterne er ramt af økonomiske udfordringer.

Producenterne af 30 kilos smågrise til eksport opnåede et resultat efter finansiering på 4,203 mio. kr. – næsten én mio. kr. mindre end året før. Værre ser det ud for slagtegriseproducenterne, som gik fra et beskedent plus i 2023 til et underskud på 561.000 kroner i 2024.

"Det negative resultat skyldes især danske slagteriers manglende konkurrenceevne i forhold til resten af Europa. Bedre slagtesvinenotering i resten af Europa har medført høje smågrisepriser, som har ramt hårdt. En højere rente har i Danmark også medført, at finansieringsudgiften er steget," siger Jørgen Cæsar Jensen, virksomhedsrådgiver hos Agillix.

Planteavlerne møder modvind

For planteavlerne har 2024 været endnu et økonomisk udfordrende år. Resultatet efter finansiering landede på beskedne 117.000 kr. - et markant fald fra 332.000 kr. året før.

"2024 har endnu engang været et udfordrende år for planteavlerne i lighed med 2023, men det er ikke gået så galt, som vi umiddelbart havde frygtet. Vurderingen er, at regnskabstallene dækker over meget store spredninger i udbytterne mellem landsdelene, og resultatet for den enkelte planteavler er også meget afhængigt af afgrødesammensætningen," konstaterer Mie Nøhr Andersen, chef, økonomirådgivning hos VKST.

Ifølge Mie Nøhr Andersen har visse specialafgrøder som spinat og roer leveret fine økonomiske resultater i den østlige del af landet, mens stivelseskartofler har været fint for de landmænd, der har fået bjærget hele høsten.

Med til billedet hos planteavlerne hører, at egenkapitalen fortsat er høj og soliditeten på 35 pct. er stærk.

investeringer trods usikkerheder

Trods de økonomiske udfordringer i visse dele af landbruget og uvisheder rundt om i verden, bl.a. som følge af krigen i Ukraine og en ny præsident i USA, er der fortsat stor investeringslyst blandt danske landmænd. Ifølge analysen har mange valgt at investere i jord, bygninger og anlæg, der både styrker driften og understøtter den grønne omstilling.

Den grønne trepart vil få stor betydning for erhvervet i de kommende år, og rådgivere forudser, at lokale treparter vil skabe mere klarhed for den enkelte landmand.

"Der er fortsat lyst til investering i jord på trods af vigende indtjening i planteavlen de seneste to år, og der er også stigende tendens på jordpriserne. Dette skyldes bl.a. en øget kamp om jorden fra energiprojekter, byudvikling og ændrede miljøkrav for visse produktionsgrene. Den grønne trepart er nu vedtaget, og de lokale treparter er ved at komme i arbejdstøjet, hvilket i løbet af det kommende år meget gerne skulle være med til at give mere afklaring for den enkelte landmand," forudser Claus Bech Jensen, afdelingsleder i driftsøkonomi og strategi hos Spiras.