Nye tal viser, at økologer presses på økonomien

2023 blev et svært år for økologerne, da både griseproducenterne og planteavlernes driftsresultat endte i minus.

Driftsresultatet for alle heltidslandbrug på tværs af typer – også konventionelle - blev i gennemsnit godt 1,5 mio. kr. i 2023, hvilket var en halvering af resultatet fra 2022 på 3,1 mio. kr.

Den store nedgang i driftsresultatet for heltidslandbrug afspejler, at resultatet i 2022 var exceptionelt højt, bl.a. som følge af høje priser på jordbrugets salgsprodukter. Derudover havde mange bedrifter realiserede gevinster ved låneomlægning i 2022, som i 2023 har betydet øgede renteudgifter.

Det viser den nyeste Regnskabsstatistik for Jordbrug fra Danmarks Statistik.

Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Samlet var der 1.464 økologiske landbrugsbedrifter i 2023. Det var 54 færre end året før.

De økonomiske resultater for de økologiske landbrug varierede markant mellem de fire driftsformer: Grise, kvæg, fjerkræ og planteavl. Forskellene afspejler variationer i markedstendenser, produktpriser og omkostningsniveauer.

Grisebedrifter

Øget dyrevelfærd har en pris - ikke kun for forbrugeren, men åbenbart også for de økologiske landmænd.

Det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter med konventionel griseproduktion steg 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Det svarer til en afkastningsgrad på 6,8 pct.

For økologiske grisebedrifter, der udgør omkring én pct. af den samlede svineproduktion, faldt det gennemsnitlige driftsresultat derimod med 1,3 mio. kr. til -971.000 kr. i 2023.

Prisen på økologiske slagtegrise steg med syv kr. til 2.120 kr. i 2023, hvilket var væsentligt mindre end prisudviklingen for konventionelle slagtegrise. Det skyldes til dels, at økologisk svinekød er mere rettet mod det danske marked, der var presset af inflation og stigende omkostninger i 2023. Afkastningsgraden var 0,1 pct., hvilket er 1,8 procentpoint mindre end året før.

Kvægbedrifter

For både konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg faldt driftsresultatet markant i forhold til 2022, der var det hidtidigt bedste resultat siden 2008. For konventionelle mælkeproducenter faldt driftsresultatet med 2,9 mio. kr. til 1,9 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter faldt resultatet med 2,7 mio. kr. til 800.000 kr.

Resultaterne skal ses, i lyset af at mælkeprisen i 2023 faldt med 17 pct. fra et rekordhøjt niveau i 2022.

Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 5,8 pct. for de konventionelle og 3,6 pct. for de økologiske bedrifter. 

De økologiske heltidsbedrifter dyrkede i gennemsnit 305 ha og havde 215 malkekøer, hvilket var 18 ha mere, men to malkekøer færre end i 2022. Forholdet mellem jord og køer afspejler krav og behov for større foderarealer i den økologiske produktion.

Fjerkræbedrifter

Driftsresultatet for de konventionelle fjerkræbedrifter var med 2,2 mio. kr. på niveau med året før, mens resultatet for de økologiske fjerkræbedrifter faldt med 500.000 kr. til 700.000 kr. Afkastningsgraderne var derefter hhv. 7,1 pct. og 2,5 pct. for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter, mod 7,0 pct. og 2,2 pct. i 2022.

Planteavl

Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl fik i 2023 et driftsresultat på 500.000 kr., hvilket var 2,2 mio. kr. mindre end året før. For de økologiske planteavlsbedrifter faldt driftsresultatet med 1,3 mio. kr. til - 6.000 kr., og var negativt for første gang siden 2010.

Afkastningsgraden faldt med 2,3 procentpoint til 2,4 pct. for konventionelle planteavlsbedrifter og med 2,3 procentpoint til 2,0 pct. for de økologiske bedrifter.

Udviklingen skyldes til dels, at udbytterne for flere afgrøder i 2023 var ramt af dårlig høst og faldende priser.

Færre økologiske bedrifter

For økologiske heltidslandbrug var familieindkomsten 800.000 kr., hvilket var 2,0 mio. kr. mindre end i 2022. Indkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 2,1 mio. kr. i 2023, hvilket var 1,6 mio. kr. mindre end i 2022.

Antallet af økologiske heltidslandbrug faldt med 91 til 636, hvilket var andet år i træk med fald i antal af økologiske heltidsbedrifter efter at have været stigende siden 2016. En af årsagerne var Arlas beslutning om at reducere den økologiske mælkeproduktion, ved bl.a. at indføre stop for generationsskifte for økologiske Arla-producenter.

Ses der på udviklingen i de seneste ti år er antallet af konventionelle heltidslandbrug faldet med 46 pct., mens antallet af økologiske heltidslandbrug er øget med tre pct.