Vaccination mod fugleinfluenza kan være på vej

Det er nødvendigt, at der bliver lanceret artsspecifikke og gennemtestede vacciner mod fugleinfluenza, før de danske myndigheder kan åbne døren for et veterinært forsvar mod fugleinfluenza, og ifølge Fødevarestyrelsen har de store medicinalvirksomheder nye midler i pipelinen.

Udsigt til nye vacciner mod fugleinfluenza må lyde som sød musik i ørerne på de danske fjerkræproducenter, som i øjeblikket frygter, at deres besætning bliver den næste, der bliver smittet med den meget smitsomme og højpatogene fugleinfluenza, H5N1.

”Vi følger udviklingen af nye vacciner tæt, og det ser ud til, at der kommer nye produkter i løbet af de næste seks måneder, men vi ved endnu ikke, præcis hvilke midler, der er tale om, og hvor effektive de er,” siger Mette Kirkeskov Sie, som er enhedschef i Fødevarestyrelsen.

Derfor tør hun heller ikke spå om, hvornår de danske landmænd får adgang til godkendte vacciner.
De seneste uger har hun haft travlt med at sende budskaber ud til den danske fjerkræbranche for at advare om det historisk høje smittetryk af fugleinfluenza, som alene i oktober måned gjorde det nødvendigt at aflive næsten 300.000 kyllinger, høns og kalkuner fordelt på fem professionelle produktioner og en lille hobbybesætning.

Andre lande er i gang

Flere europæiske lande vaccinerer allerede mod fugleinfluenza, og Økologisk Landsforening kritiserer de danske myndigheder for ikke at give de danske fjerkræproducenter de samme muligheder.

Mette Kirkeskov Sie erkender, at situationen er meget alvorlig i år, og hun forstår godt ønsket om en hurtig vaccineløsning. Men det tager tid at udvikle effektive vacciner, og da fugleinfluenza kan smitte flere dyrearter, er det nødvendigt at udvikle og teste vacciner til hver enkelt dyreart, inden de får adgang til Danmark.

”Vi skal afveje mange hensyn, og vacciner mod fugleinfluenza er meget artsspecifikke, og før vi har adgang til godkendte, gennemtestede og ikke mindst effektive vacciner, er det ikke muligt at udarbejde en vaccinationsstrategi. At vaccinere end and i Frankrig, er ikke det samme som at vaccinere en høne eller en kalkun i Danmark” siger Mette Kirkeskov Sie.

Eksport kontra dyrevelfærd

Lars Bredahl, forperson i æg- og fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, kan dog ikke helt frigøre sig fra en oplevelse af, at myndighederne vægter ønsket om at undgå eksportrestriktioner for æg- og fjerkræprodukter højere end hensynet til dyrevelfærden hos de økologiske fjerkræ, som hvert år bliver tvunget på stald.

”Det billede kan jeg ikke genkende. Vaccine er et af flere værktøjer, som vi undersøger i forhold til at bekæmpe fugleinfluenza. Vi har været i gang med strategiarbejdet i et års tid. Nu venter vi blandt andet på effektive vacciner, og imens er vi er nødt til at reagere på den viden, som vi har, når vi hver uge vurderer det aktuelle trusselsniveau. Et vigtigt budskab i denne sammenhæng er dog, at effektive vacciner aldrig kommer til at erstatte god smittebeskyttelse og dermed heller ikke krav om overdækning eller indelukning, når smitteniveauet er højt,” siger enhedschefen.

I Økologisk Landsforening vurderer Sybille Kyed, at de økologiske høns betaler en unødvendig høj pris på grund af de mange udbrud.

”Det nager os i øvrigt, at vi igen og igen finder fugleinfluenza i de store lukkede besætninger, samtidigt med at vi har haft 1,5 mio. økohøner ude hver dag. Det er de økologiske høns, der bliver ramt af staldpligten, ikke de besætninger, hvor udbruddene findes. Man kan få den mistanke, at de udegående dyr trods alt har en lidt bedre modstandskraft, selvom de også kan blive syge,” siger Sybille Kyed.

Det billede kan Mette Kirkeskov Sie heller ikke genkende.
”Smitteudbruddene kommer typisk på de trækruter, som de vilde trækfugle følger, og i næste uge kan det lige så godt være en økologisk besætning, der bliver ramt,” siger Mette Kirkeskov Sie og fortsætter:
”Vi er desværre hverken herrer over de vilde fugles trækruter eller, hvilke vacciner medicinalbranchen udvikler.”

Det stigende smittetryk kalder derfor på ekstra opmærksomhed og ansvarlig smittebeskyttelse,” forklarer Mette Kirkeskov Sie, som erkender, at hun aldrig har oplevet et så højt smittetryk så tidligt på sæsonen, så hun håber, at hun i 2026 kan komme med godt nyt. Hun understreger dog samtidig, at en eventuel dansk vaccinationsstrategi mod fugleinfluenza udelukkende vil være et supplement til god smittebeskyttelse og ikke en erstatning. Indsatsen mod fugleinfluenza, som er en potentiel zoonose, vil fortsat være som i dag uanset om vi får flere værktøjer i værktøjskassen end i dag.