Annonce

Annonce

På billedet ses solceller og vindmøller på Harre Solarpark i Salling

Økomark anno 2024. Denne type af økologiske marker breder sig i hele det danske landskab: Fåreavlerne der plejer energiparkerne søger ofte økologisk hektarstøtte til arealerne - bl.a. ved den 70 hektar store Harre Solarpark i Salling. Foto: Uffe Bregendahl

Konventionelle fåreavlere får økologistøtte på solcellemarker

I takt med at et stort antal energiparker med solceller opføres landet over, stiger det økologiske areal. Fåreavlere søger nemlig i stor stil økostøtte, når de hyres til at afgræsse arealerne under anlæggene, selv om deres dyr sjældent er økologiske.

Set fra oven ligner de 70 hektar med glinsende glas, aluminium og krystalin ikke umiddelbart forestillingen om en økologisk mark. Men nærmer man sig solcellerne i Harre Solarpark, vil man ofte høre brægen og gnask fra hundredvis af får og lam, der udnytter skyggen, mens de afgræsser de økologiske græsarealer, der gemmer sig under solcellerne.

Fårene i Harre Solarpark i Salling tilhører Danmarks største besætning af moderfår, Storålam, der i alt har omkring 4.000 får og lam.

”Der er blevet konkurrence om solcellearealerne blandt fåreavlerne, når der bliver opstillet nye energiparker,” siger fåreavler Jørgen Blazejewicz, der ejer Storålam.

Arealerne i Harre Solarpark i Nordsalling fik han selv opsnappet hos energiselskabet European Energy.

Får fra Storålam afgræsser et økologisk areal en sommerdag ved Harre Solarpark i Nordsalling
Får fra Storålam afgræsser et økologisk areal en sommerdag ved Harre Solarpark i Nordsalling. Foto: Jørgen Blazejewich

Ud over at hans får afgræsser store naturområder i Vestjylland, kører han nemlig også får og lam rundt mellem fire store VE-parker (vedvarende energi) med tilsammen 360 hektar. Men selv om han har søgt økologisk hektarstøtte til de 360 hektar med solceller, er ingen af hans får økologiske.

”Det kan ikke løbe rundt for os at lave økologiske får, fordi foderet om vinteren vil blive for dyrt, hvis vi overhovedet kan skaffe det,” siger Jørgen Blazejewicz.

Om vinteren får de økologiske marker under solcellerne normalt fred, mens fårene typisk græsser på konventionelle frøgræsarealer
Om vinteren får de økologiske marker under solcellerne normalt fred, mens fårene typisk græsser på konventionelle frøgræsarealer. Foto: Uffe Bregendahl

Græsser også på konventionelle arealer

Op mod halvdelen af Storålams indtægter kommer fra de tilskud, der knytter sig til de arealer, fårene plejer og afgræsser: Bl.a. fredede hedearealer i Vestjylland, naturområder langs Storå, og nu altså også økologistøtten fra solcelleparkerne.

Forår og sommer græsser dyrene fra Storålam primært i 1.700 hektar natur og solceller. I vinterhalvåret græsser de primært på agerjord med konventionelt frøgræs, der altså har været sprøjtet tidligere på året. Adgang til frøgræsset betyder, at der ikke skal indkøbes græs, men de konventionelle får og lam må altså gerne veksle mellem frøgræsset og økoarealerne under solcellerne, når bare de ikke går der alle årets 365 dage.

Bestseller ejer denne VE-park vest for Holstebro, som bliver afgræsset af får fra Storålam. De lyserøde streger på Landbrugsstyrelsens kort viser, hvor der er søgt økologisk hektarstøtte i 2023
Bestseller ejer denne VE-park vest for Holstebro, som bliver afgræsset af får fra Storålam. De lyserøde streger på Landbrugsstyrelsens kort viser, hvor der er søgt økologisk hektarstøtte i 2023. Satellitfoto: Geodata fra Landbrugsstyrelsen

Gratis afgræsning i VE-parker

Energiselskaberne bruger i større og større omfang netop fåreavlerne til at holde deres solcelleanlæg fri for vegetation. Aftalen er for det meste, at fåreavlerne afgræsser arealerne gratis, og så kan de selv søge den økologiske hektarstøtte på arealerne. Støtten forudsætter, at der er landbrugsmæssig drift på arealerne, og det er der altså, når de afgræsses af får.

Den praksis, der her beskrives, er vi nødt til at drøfte internt i foreningen. Det er en høj støtte, uden at vi som samfund får mere økologi ud af det.

— Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har lavet et kort over "Store solcelleanlæg," der viser nettilsluttede anlæg med en kapacitet over én MW. Sammenholder man kortet med Landbrugsstyrelsens kort over arealer, der er søgt økologisk støtte til, viser en hurtig gennemgang, at over 30 store VE-parker landet over er omringet af de lyserøde streger, der angiver at de får økologisk hektarstøtte. Blandt andet store VE-parker i Vestjylland, Himmerland, Vendsyssel, Salling og på Mors, Sjælland og Lolland. Men omtrent lige så mange - lidt over 30 - har valgt IKKE at søge økostøtten.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser til økonu.dk, at solcelleanlæg i Danmark lige nu samlet dækker 3.464 ha.

HEKTARSTØTTE TIL SOLCELLER

  • 1.900 kr. i grundbetaling
  • 1.200 kr. i basisstøtte
  • 1.600 kr. i omlægningsstøtte i to år*
  • 650 kr. for reduceret N-udledning

5.350 kr. i alt årligt per hektar

*) Når omlægningsstøtten udløber, kan man i stedet søge om 1.500 kr. årligt til miljøvenlig omlægning af græs

Et andet stort økologisk VE-anlæg, der afgræsses af Storålam, ligger vest for Holstebro og ejes af Bestseller. Anlægget stod færdigt i 2021 og leverer ifølge selskabet energi til 127.000 danskere. Oprindeligt blev det opført af energiselskabet Better Energy, der oplyser, at det nu fra sine egne anlæg driver 1.304 hektar VE-parker i Danmark.

”Vi stiller altid krav om, at der ikke bruges pesticider eller gødning på arealerne, og når vi eftersår vegetationen i parken, er det altid med økologiske frø,” forsikrer Christian Bergmann Mølgaard, pressechef i Better Energy.

Han tilføjer, at vegetationen i de fleste af deres parker afgræsses med får, men det er op til fåreavlerne, om de vælger at søge økologisk hektarstøtte.

Får og lam afgræsser her de økologiske arealer under Better Energys solceller i Horslunde på Lolland
Får og lam afgræsser her de økologiske arealer under Better Energys solceller i Horslunde på Lolland. Foto: Rune Ploug

11 VE-parker til en besætning

Det gør Rune Ploug, der sørger for afgræsningen af en af Better Energys VE-parker på Lolland, og hans fårebedrift er hovedsageligt opbygget omkring de økologiske VE-arealer.

Hans 1.200 moderdyr med lam afgræsser ca. 400 hektar konventionel agerjord med frøgræs og 50 hektar med naturområder. Men derudover går fårene på mere end 300 hektar med økologisk hektarstøtte fordelt på i 11 VE-parker på Lolland, Falster og Sjælland.

Arealerne plejer han for forskellige energiselskaber som EuroWind, European Energy og altså Better Energy. De 11 VE-parker figurerer ligeledes på Landbrugsstyrelsens øko-kort, men også hans dyr græsser ind imellem på konventionel frøgræs, og ingen af fårene er økologiske.

Fåreavler Rune Ploug er her på besøg hos sine får i Eurowinds VE-park i Horslunde på Lolland
Fåreavler Rune Ploug er her på besøg hos sine får i Eurowinds VE-park i Horslunde på Lolland. Foto: Privat

”Jeg kan godt lide den økologiske kongstanke med, at man ikke må sprøjte med kemikalier, men i praksis kan det ikke lade sig gøre for mig at holde nogle af dyrene økologiske, fordi vi ikke må have parallelindkøb af foder. Det ville også være for besværligt at administrere at adskille økologiske og konventionelle dyr, der selvfølgelig ikke må blandes,” forklarer siger Rune Ploug, der tilføjer, at hans vinterfoder primært hentes på de konventionelle frøgræsmarker.

”Det ville kræve, at jeg skulle købe mit økologiske foder, og prisen på økologisk kød står slet ikke mål med udgifterne og den ekstra bøvl, der ville være forbundet med det,” siger han.

Hovedparten af hans lammekød sælges til muslimske befolkningsgrupper, der har et forholdsvis stort forbrug af lammekød. Generelt mener han, at kødet fra danske får og lam, også de konventionelle, har et godt ry.

”Folk har generelt det indtryk, at selv om dyrene ikke er økologiske, er det alligevel nogle græssende dyr, der er vokset op under frie og gode vilkår rent dyrevelfærdsmæssigt,” siger han.

Om vinteren bliver dyrene fodret konventionelt
Om vinteren bliver dyrene fodret konventionelt. Foto: Rune Ploug

Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening mener, at det ikke var den situation, der var hensigten, da man gav øgede muligheder for at afgræsse økologiske arealer med ikke-økologiske dyr.

”Der blev gjort plads til at græsse med ikke-økologiske dyr for at Naturstyrelsens arealer kunne omlægges til økologi og naturpleje. Men den praksis, der her beskrives, er vi nødt til at drøfte internt i foreningen. Det er en høj støtte, uden at vi som samfund får mere økologi ud af det. Man kan frygte, at det udhuler tilskudskronerne til økologi” siger hun.

Lolland lyser rødt

VE-parkerne med Runes Plougs får er nu med til at rette op på bæredygtighedsbalancen på det intensivt dyrkede Lolland, der lyser rødt på danmarkskortet over økologiske landbrugsbedrifter, fordi udbredelsen af økologi i kommunen ligger i den allerlaveste røde kategori: Under 6 pct. af landbrugsarealerne er her økologiske.

I takt med at solcelleparkerne nu breder sig, bliver der altså løbende føjet nye arealer til Landbrugsstyrelsens økologiske landkort, og det slår derfor især ud i røde kommuner som Lolland eller Morsø, hvor bl.a. European Energy har etableret VE-parker. Lolland er nu en af de danske kommuner, der producerer mest grøn strøm.

På kortet ses økologiprocenten i 2023 i forhold til areal fordelt på landets kommuner - de røde kommuner har den laveste andel
På kortet ses økologiprocenten i 2023 i forhold til areal fordelt på landets kommuner - de røde kommuner har den laveste andel. Grafik: Landbrugsstyrelsen

Harre Solarpark i Salling, der altså giver skygge og økologisk græs til Jørgen Blazejewicz’ storålam, er et af European Energys fem danske økologiske anlæg. Et andet står i Morsø Kommune og en tredje altså på Lolland. De fem anlæg har en samlet kapacitet på 160 megawatt, som svarer til strømforbruget fra 32.000 husstande, men al den grønne strøm fra anlæggene er købt af Googles store datacenter i Fredericia.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud