Annonce

Annonce

Eksperter vil undersøge skovlandbrugets potentiale i Danmark

Med hjælp fra fire økologiske skovlandbrug skal eksperter de næste fire år undersøge skovlandbrugets effekt, afsætningsmuligheder, og hvordan konceptet kan videreudvikles.

20. november 2020
Læsetid: 5 minutter
To kalve i skov

Det fireårige projekt 'Robust' har til formål at fremme skovlandbrug i det danske landbrug. Foto: Marendine Krainert Ladegaard.

Forskning fra udlandet indikerer, at integration af træer i landbrugssystemer kan reducere udledningen af klimagasser, samtidig med at der opnås en række andre miljømæssige fordele, herunder reduceret kvælstofudvaskning, øget naturværdi og jordfrugtbarhed samt mindre risiko for erosion.

»Skovlandbrug anerkendes af FAO som værende i stand til at sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion socialt, økonomisk og miljømæssigt. Så lad os kigge lidt nærmere på effekterne ved skovlandbrug,« sagde projektleder Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening, ØL, på foreningens Ulandsudvalgs nylige møde om Skovlandbrug i Nord og Syd.

Der mangler dog viden om, hvordan skovlandbrugets potentiale realiseres i videre udstrækning herhjemme, og derfor står Mette Kronborg i spidsen for det fireårige projekt 'Robust', hvis formål er at fremme skovlandbrug i det danske landbrug.

Projektet er udviklet af ØL sammen med ti partnere, og det har fået tilsagn om tilsammen 14,9 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug, FØL.

Skovlandbrug

Skovlandbrug er det danske ord for "agroforestry". Der er ikke en skarp afgrænset definition, men det er en fællesbetegnelse for en lang række forskellige dyrkningssystemer, hvor træer og buske er integreret i plante- eller husdyrproduktionens markflader.

I skovlandbruget er den endimensionelle arealanvendelse på fladen skiftet ud med et tredimensionelt landbrug, der også ser potentialerne i højden og i dybden. I stedet for ubrudte markflader vil man se en mosaik af rækker og felter, der integreret i hinanden både rummer træer, buske, dyr, grøntsager og korn.

Projektet startede 1. juli, og de kommende fire år skal samarbejdet i projektet undersøge og dokumentere, om det skitserede potentiale i skovlandbrug faktisk kan realiseres.

»I dag har vi ikke sikkerhed for, at skovlandbrug er den rigtige løsning, men det skal vi finde ud af i projektet. Videndeling bliver en meget vigtig del af projektet, så vi undervejs i projektet kan formidle, hvad vi finder ud af i takt med, at projektet skrider frem. Og så vil tiden vise, om skovlandbrug er vejen til en mere bæredygtig fødevareproduktion i Danmark,« sagde Mette Kronborg.

Sideløbende med at de landbrugsfaglige muligheder i skovlandbrug undersøges og udvikles, vil der blive udviklet og etableret fire nye økologiske skovlandbrug, og forretningspotentialet for produkter herfra vil blive belyst gennem hele værdikæden fra primærproducenter til forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder.

Forskning og hidtidige erfaring - særligt fra udlandet - viser dog en række gode effekter, fortalte Mette Kronborg på mødet:

»I takt med at træerne er blevet færre som følge af en intensivering af landbrugsproduktionen, er deres mange egenskaber blevet reduceret til en læ-foranstaltning, og dermed er deres sande værdi for landbrugssystemet og kloden blevet skubbet i baggrunden. Skovlandbrug er et forholdsvis ukendt dyrkningssystem herhjemme, derfor findes der ikke mange studier under danske forhold. Forskning fra udlandet viser dog en række fordele, der også kan forventes for systemer i Danmark. I Robust vil vi afdække skovlandbrugets effekter i en dansk kontekst.«

Bedre kulstoflagring og højere biodiversitet

Hun pegede på, at skovlandbrug kan understøtte mange positive tiltag i landbruget:

  • Klima og miljø kan forbedres gennem kulstoflagring i træer og jord samt gennem opsamling af næringsstoffer i dybere jordlag.

  • Natur og biodiversitet gennem større biologisk mangfoldighed i, omkring og under træerne.

  • Dyrevelfærd gennem ly og læ til husdyrene samt mulighed for at dyrearter, der naturligt lever i skove, vil få mulighed for at leve i mere naturlige rammer og samtidig vil kunne finde supplerende føde i skovlandbruget, så de også får et mere varieret foder.

  • Og endelig er skovlandbrug mere robuste over for klimaforandringer, fordi jorden bedre holder på vandet ved tørke, og bedre optager vand ved store nedbørsmængder, samtidig med at træerne i landbruget forebygger vand- og vinderosion.

Mette Kronborg understregede, at skovlandbrug er et bud på fremtidens bæredygtige landbrugssystem.

»I Robust udvikler vi sammen med fire økologiske mælkeproducenter et skovlandbrugssystem, som er bæredygtigt,« sagde Mette Kronborg.

Økonomisk bæredygtigt

Intentionen med projektet er også at udvikle skovlandbruget og dokumentere, at det kan fungere på lige fod med andre dyrkningssystemer.

»Meget tyder på, at den næste CAP fra EU åbner for, at støtten til landbruget gives til et bruttoareal, så landmændene slipper for at skulle overholde en række krav til antallet af træer, hvilke og hvor mange af hvert træ, man planter. Dermed bliver det lettere at omlægge sin produktion til skovlandbrug, for man skal selvfølgelig ikke straffes for at have træer på sine arealer - ligesom man heller ikke skal betales ekstra for at have det,« sagde Mette Kronborg.

Hun understregede, at skovlandbrug er dyrt at etablere, fordi træerne er dyre, og fordi arealerne med træer skal holdes rene de første tre år, indtil træerne er i god vækst.

»Men når først træerne er i god vækst, er skovlandbrug mindre arbejdskrævende og dermed billigere end traditionel et-årige dyrkningssystemer,« sagde Mette Kronborg.

Flere artikler fra samme sektion

Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning

I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.

02-04-2025 4 minutter Fugleinfluenza

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise