Annonce
Annonce
Det fireårige projekt 'Robust' har til formål at fremme skovlandbrug i det danske landbrug. Foto: Marendine Krainert Ladegaard.
Eksperter vil undersøge skovlandbrugets potentiale i Danmark
Med hjælp fra fire økologiske skovlandbrug skal eksperter de næste fire år undersøge skovlandbrugets effekt, afsætningsmuligheder, og hvordan konceptet kan videreudvikles.
Forskning fra udlandet indikerer, at integration af træer i landbrugssystemer kan reducere udledningen af klimagasser, samtidig med at der opnås en række andre miljømæssige fordele, herunder reduceret kvælstofudvaskning, øget naturværdi og jordfrugtbarhed samt mindre risiko for erosion.
»Skovlandbrug anerkendes af FAO som værende i stand til at sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion socialt, økonomisk og miljømæssigt. Så lad os kigge lidt nærmere på effekterne ved skovlandbrug,« sagde projektleder Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening, ØL, på foreningens Ulandsudvalgs nylige møde om Skovlandbrug i Nord og Syd.
Der mangler dog viden om, hvordan skovlandbrugets potentiale realiseres i videre udstrækning herhjemme, og derfor står Mette Kronborg i spidsen for det fireårige projekt 'Robust', hvis formål er at fremme skovlandbrug i det danske landbrug.
Projektet er udviklet af ØL sammen med ti partnere, og det har fået tilsagn om tilsammen 14,9 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug, FØL.
Skovlandbrug
Skovlandbrug er det danske ord for "agroforestry". Der er ikke en skarp afgrænset definition, men det er en fællesbetegnelse for en lang række forskellige dyrkningssystemer, hvor træer og buske er integreret i plante- eller husdyrproduktionens markflader.
I skovlandbruget er den endimensionelle arealanvendelse på fladen skiftet ud med et tredimensionelt landbrug, der også ser potentialerne i højden og i dybden. I stedet for ubrudte markflader vil man se en mosaik af rækker og felter, der integreret i hinanden både rummer træer, buske, dyr, grøntsager og korn.
Projektet startede 1. juli, og de kommende fire år skal samarbejdet i projektet undersøge og dokumentere, om det skitserede potentiale i skovlandbrug faktisk kan realiseres.
»I dag har vi ikke sikkerhed for, at skovlandbrug er den rigtige løsning, men det skal vi finde ud af i projektet. Videndeling bliver en meget vigtig del af projektet, så vi undervejs i projektet kan formidle, hvad vi finder ud af i takt med, at projektet skrider frem. Og så vil tiden vise, om skovlandbrug er vejen til en mere bæredygtig fødevareproduktion i Danmark,« sagde Mette Kronborg.
Sideløbende med at de landbrugsfaglige muligheder i skovlandbrug undersøges og udvikles, vil der blive udviklet og etableret fire nye økologiske skovlandbrug, og forretningspotentialet for produkter herfra vil blive belyst gennem hele værdikæden fra primærproducenter til forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder.
Forskning og hidtidige erfaring - særligt fra udlandet - viser dog en række gode effekter, fortalte Mette Kronborg på mødet:
»I takt med at træerne er blevet færre som følge af en intensivering af landbrugsproduktionen, er deres mange egenskaber blevet reduceret til en læ-foranstaltning, og dermed er deres sande værdi for landbrugssystemet og kloden blevet skubbet i baggrunden. Skovlandbrug er et forholdsvis ukendt dyrkningssystem herhjemme, derfor findes der ikke mange studier under danske forhold. Forskning fra udlandet viser dog en række fordele, der også kan forventes for systemer i Danmark. I Robust vil vi afdække skovlandbrugets effekter i en dansk kontekst.«
Bedre kulstoflagring og højere biodiversitet
Hun pegede på, at skovlandbrug kan understøtte mange positive tiltag i landbruget:
Klima og miljø kan forbedres gennem kulstoflagring i træer og jord samt gennem opsamling af næringsstoffer i dybere jordlag.
Natur og biodiversitet gennem større biologisk mangfoldighed i, omkring og under træerne.
Dyrevelfærd gennem ly og læ til husdyrene samt mulighed for at dyrearter, der naturligt lever i skove, vil få mulighed for at leve i mere naturlige rammer og samtidig vil kunne finde supplerende føde i skovlandbruget, så de også får et mere varieret foder.
Og endelig er skovlandbrug mere robuste over for klimaforandringer, fordi jorden bedre holder på vandet ved tørke, og bedre optager vand ved store nedbørsmængder, samtidig med at træerne i landbruget forebygger vand- og vinderosion.
Mette Kronborg understregede, at skovlandbrug er et bud på fremtidens bæredygtige landbrugssystem.
»I Robust udvikler vi sammen med fire økologiske mælkeproducenter et skovlandbrugssystem, som er bæredygtigt,« sagde Mette Kronborg.
Økonomisk bæredygtigt
Intentionen med projektet er også at udvikle skovlandbruget og dokumentere, at det kan fungere på lige fod med andre dyrkningssystemer.
»Meget tyder på, at den næste CAP fra EU åbner for, at støtten til landbruget gives til et bruttoareal, så landmændene slipper for at skulle overholde en række krav til antallet af træer, hvilke og hvor mange af hvert træ, man planter. Dermed bliver det lettere at omlægge sin produktion til skovlandbrug, for man skal selvfølgelig ikke straffes for at have træer på sine arealer - ligesom man heller ikke skal betales ekstra for at have det,« sagde Mette Kronborg.
Hun understregede, at skovlandbrug er dyrt at etablere, fordi træerne er dyre, og fordi arealerne med træer skal holdes rene de første tre år, indtil træerne er i god vækst.
»Men når først træerne er i god vækst, er skovlandbrug mindre arbejdskrævende og dermed billigere end traditionel et-årige dyrkningssystemer,« sagde Mette Kronborg.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.