Annonce

Annonce

To kalve i skov

Mads Helms malkekøer har adgang til rigeligt med skygge på hans skovlandbrug. Foto: Marendine Krainert Ladegaard.

Mælkeproducent har set fordelen ved skovlandbrug midt i hedebølgen

Økolog Mads Helms har gennem de seneste år øget mængden af skovlandbrug på sin ejendom, og det nyder hans kvæg godt af, især når temperaturen stiger.

Pas på dyrene i varmen. Sådan lyder det simple, men vigtige råd fra Økologirådgivning Danmark, som i løbet af de varmeste sommerdage foreslog at vende rundt på kvægets døgnrytme ved at lade dem græsse om natten og blive stalden om dagen for at undgå den kraftige sol.

Et fornuftigt forslag, men slet ikke relevant for økologisk landmand Mads Helms, der har 800 malkekøer. Hans køer har nemlig adgang til rigeligt med skygge på hans landbrug, der både har læhegn, eksisterende skov og nyetableret skovlandbrug, hvoraf sidstnævnte dog endnu ikke er vokset op.

Og træernes skygge er køerne vel undt.

”En ko skal præstere det samme som en Tour De France-rytter hver dag, og så kan man tænke over, hvor mange vandflasker de skal have hældt over sig,” siger Mads Helms.

”Så lidt simpel skygge må være et minimum”, tilføjer Mads Helms, som i efteråret 2019 plantede rødel, morbær, hvidpil og energipil på sin ejendom:

”Køerne trives bedre i skyggen, og hvis en ko trives, så giver den mælk. Så simpelt er det.”

Forberedelse er vigtig

Udover fordelen ved skygge giver træerne køerne mulighed for at bevæge sig i mere naturlige omgivelser:

Mads Helms plantede sidste år rødel, morbær, hvidpil og energipil på sin ejendom. Arkivfoto: Jakob Brandt

"De seneste år er vi begyndt at lade køerne gå ind i læhegnene, og særligt i 2018 oplevede vi, at de langt hellere ville være der end i skygge i stalden. Kvæg og træer hører sammen," sagde Mads Helms i et interview med Økologisk Nu sidste år.

Og øget dyrevelfærd er netop en af de mange potentielle fordele ved at etablere et skovlandbrug. Ifølge Økologirådgivning Danmark er skygge næsten lige så vigtigt for køerne som adgang til vand. Selvom skovlandbrug er et forholdsvist ukendt dyrkningssytem i Danmark, tyder erfaringer fra udlandet på, at danske landbrug kunne drage nytte af det.

Mads Helms ser masser af muligheder i skovlandbruget og opfordrer alle til at starte, men understreger samtidig at grundig forberedelse er nødvendig.

”Det kræver tid og ressourcer og det kan hurtigt blive en byrde, hvis man ikke har tid til det," siger han og anbefaler, at man får sat tid af til at få det gennemført eller eventuelt får hjælp, hvis det skal hegnes eller rengøres.

Han havde selv problemer med at få hegnet sine træer i tide pga. udfordrende vejrforhold, men håber dog ikke, at det vil afholde folk fra at give skovlandbruget en chance.

Udover buske og træer, så har Mads Helms også anlagt læhegn som giver dyrene skygge.

Rettelse kl. 13.38, 19/08/2020: I en tidligere version af artiklen, fremgik det ikke klart, at en del af Mads Helms skovlandbrug består af eksisterende skov og læhegn, og at det nyetablerede skovområde ikke er vokset op endnu. Der stod desuden, at det nye område var plantet i 2018, men det skete først i 2019.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet