Ny strategi til startfodring af smågrise

Af: Lene Thomsen, seniorspecialist, Center for Frilandsdyr

Mulighederne for foderoptimering i relation til økologiske grises genetiske tilvækstpotentiale er udfordret. Reglerne på området gør, at det ikke er muligt at tilsætte syntetiske aminosyrer for at optimere foderets aminosyreprofil. Den eneste mulighed er at forhøje indholdet af råprotein, hvilket kan giver problemer med sundheden i form af diarré, og hvad gør man så?

Det har Vestjyllands Andel et bud på, for sammen med Aarhus Universitets Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi har de udarbejdet en ny foderstrategi til fravænningsgrise.

Afprøvning af foderstrategien blev planlagt af Center for Frilandsdyr og udført i samarbejde med Vestjyllands Andel og økologisk smågriseproducent Torben Langer fra Holstebro.

Tidligere var startblandingen hos Torben Langer en hyldevare fra Vestjyllands Andel, Green Biostart 1664.

Ifølge Torben Jensen, produktchef hos Vestjyllands Andel, er det en skånsom blanding, der ikke presser den nyfravænnede gris’ fordøjelsessystem. Det er vigtigt i den økologiske produktion, hvor brugen af antibiotika holdes på et lavt niveau. Men blandingen udfordrer på den anden side ikke det genetiske vækstpotentiale, der ligger i de racer, som udbydes af DanBred og Topigs Nordsvin og hovedsageligt benyttes i både økologisk og konventionel griseproduktion.

Torben Jensen forklarer at »nøgleelementet var øget tilvækst, uden at gå på kompromis med trivsel.«

Med det fokus blev der formuleret en EFFORT-startblanding, hvor standard fordøjelig råprotein blev øget med 33 g/kg fra 134 g/kg til 167 g/kg, og lysinandelen blev øget med 2,28 g/kg fra 7,68 g/kg til 9,96 g/kg. Fermenteret sojakage var den primære proteinkilde i den nye startblanding.

Ved at fermentere sojakagen øger man ifølge Torben Jensen proteinfordøjeligheden og reducerer samtidig andelen af ufordøjet protein i grisens tarmsystem, hvilket minimerer fødegrundlaget for diarre-fremkaldende bakterier. Han peger også på, at sunde grise viser det bedste miljøhensyn; de bruger den tildelte energi og protein til vækst og livsytring – det giver et lavt foderforbrug pr. kg tilvækst.

Fra februar 2019 frem til februar 2020 blev den nye foderstrategi testet hos Torben Langer. I alt var der 600 grise med i afprøvningen, fordelt med 300 grise i kontrolgruppen og 300 grise i testgruppen.

Afprøvningen foregik på friland, hvor det var muligt at veje og tildele de to foderblandinger manuelt.

Grisene kom med i afprøvningen, når de blev fravænnet efter 49 dage. De blev vejet ved indsættelse og afgang fra afprøvningen. Mængden af tildelt foder blev vejet løbende, og restmængden blev vejet ved afprøvnings ophør, og grisene blev taget ud af foldene.

Hvert hold grise gik i foldene i 46 dage og både kontrol- og testhold var i afprøvningen på samme tid, hvilket har gjort det muligt også at sammenligne holdene hen over sæsonerne.

I faremarken fik alle grise Green Biostart 1664 fra dag 21 efter faring. Ved fravænning blev grisene ligeligt fordelt i to hold, vægten ved indsættelse var i gennemsnit 13,7 kg for kontrolgruppen og 13,5 kg for testgruppen.

Kontrolholdet fortsatte på Green Biostart 1664, hvorimod testholdet blev tildelt EFFORT-startblanding. Holdene blev hver tildelt 500 kg startfoder, omtrent svarende til 14 dages foderforbrug. Efter 14 dage blev foderstationerne i både kontrol- og testhold fyldt med den samme smågriseblanding, og alle grisene fortsatte på denne blanding gennem resten af afprøvningen.

De 14 dage, hvor fodringen af grisene var forskellige, fik betydelig indflydelse på grisenes præstation. Ved afprøvningens ophør vejede grisene i testgruppen gennemsnitligt 1,5 kg mere end grisen i kontrolgruppen: testgruppen vejede 36,4 kg og kontrolgruppen 34,9 kg.

Grisene i kontrolgruppen havde, ifølge Jakob C. Johannsens beregninger en signifikant lavere produktivitet, gennemsnitligt åd de dagligt tre pct. mere foder, mens grisene på EFFORT-startblandingen forbedrede deres daglige tilvækst med otte pct. Samlet set blev foderudnyttelsen for grise på EFFORT-startblanding 11 pct. bedre end på kontrolholdet.

Denne forskel i tilvækst var også noget afprøvningsvært Torben Langer bemærkede, og han fortæller, at de hold, der skiftede til EFFORT testfodret, var synligt større ved salg.

Desværre blev grisene solgt til opfedning, og der er derfor ikke fulgt op på, om effekten af den optimerede startfodring fulgte grisene helt frem til slagt.

I løbet af den et-årige testperiode bemærkede Torben Langer ingen sundhedsmæssig forskel mellem holdene, hvilket også bekræftes af den foreløbige databehandling, hvor der ikke blev fundet nogen sammenhæng hverken mellem forekomst eller sværhedsgrad af diarré mellem grise i kontrol- og testgruppen. Heller ikke med hensyn til antallet af behandlinger, udtagede eller døde grise var der forskel mellem de to grupper.

Grisenes adfærd blev observeret og registreret, for at undersøge forekomsten af uønsket adfærd som øresut og halebid, men der blev ikke registreret nogen forskel mellem kontrol- og testgruppen. Fodertildelingen havde heller ikke betydning for grisenes aktivitetsniveau, hvor man kunne have forestillet sig, at grise i kontrolgruppen ville være mere aktive med at rode i jorden for at finde et ekstra proteinsupplement til deres diæt i form af orme og insekter, men her var der altså heller ingen forskel imellem de to behandlinger.

Grise holdt på friland forbindes ofte med risiko for udvaskning af kvælstof, og ved at øge indholdet af protein i EFFORT-startblanding kunne man frygte, at det, der var positivt for produktiviteten, var skidt for miljøet. Imidlertid viste beregninger af N-balancen, at miljøbelastningen af testblandingen var reduceret på dyreniveau i forhold til kontrol-blandingen.

Disse beregninger viser os, at miljøbelastningen kan minimeres ved at optimere foderudnyttelse, proteinfordøjelighed og aminosyresammensætningen, men at der fortsat er en del at arbejde at udføre, hvis man inden for økologien skal opnå de samme resultater som de konventionelle grise, der har betydeligt lavere N-udskillelse end grisene på EFFORT- startblandingen.

Projektet modtager støtte fra Innovationsfonden og afsluttes med en temadag hos Vestjyllands Andel den 2. juni 2022. Temaet for dagen er ’protein i økologisk produktion – muligheder og udfordringer’.