Annonce
Annonce
Man kan selv blande sig frem til det rigtige C/N-forhold i kompoststakken. Foto: Janne Aalborg Nielsen
Lav din egen kompost
Kulstofrig kompost kan øge humusdannelsen i jorden og på længere sigt gøre den mere frugtbar. På alle økologiske landbrug er der materialer, som i den rette blanding kan give en god kompost.
Kompost forbedrer strukturen i jorden, gør den nemmere at arbejde med og giver en bedre vandhusholdning. Kompost bidrager også med næringsstoffer, selv om frigivelsen af for eksempel kvælstof sker langsomt.
Der er altså gode grunde til at bruge kompost, ikke mindst på økologiske planteavlsbrug. Man kan få eller købe kompost på genbrugspladser, men de fleste landbrug råder også over plantematerialer, der er egnet til kompost. Kompost er således et værktøj, der kan gøre affald og planterester til nyttige ressourcer i markbruget.
Forudsætningerne for en god kompostering er, at materialerne er findelte, men ikke mere, end at der er struktur og luft i bunken. Græs og blade skal blandes med stive materialer som for eksempel halm, strå og siv. Stakken skal være fugtig og må på intet tidspunkt tørre ud. Endelig skal der være et forhold mellem kulstof, C, og kvælstof, N, på mellem 25 og 40.
Ram det rette C/N-forhold
Forholdet mellem kulstof og kvælstof er afgørende for, om der kommer en vellykket kompostering i gang. Hver gang bakterier og svampe skal omsætte 30 kulstofatomer, skal de bruge et kvælstofatom.
Med et C/N-forhold på 30 foregår komposteringen derfor let, når blot de øvrige krav om fugt og ilt også er opfyldt.
Man kan blande sig til et passende C/N-forhold. Som tommelfingerregel blander man 2/3 såkaldte brune materialer med 1/3 grønne. Tabellen viser, hvad der regnes som grønt henholdsvis brunt. Man kan også tilsætte ældre kompost, jord, ler, kalk, stenmel og råfosfat for at stimulere processerne, men det er ikke nødvendigt. Det afgørende er C/N-forhold, luft og vand.
Praktisk vejledning om kompost
Kompostpladsen: God plads, fast bund med fald og afløb er en fordel.
Grej: Frontlæsser til blanding, evt. gammeldags møgspreder eller foderblander, evt. kompostvender.
Overdækning: Kompostdug er forholdsvis dyr men velegnet. Et tyndt lag jord kan også holde materialet fugtigt og mindske ammoniakfordampning. Er der husdyrgødning i komposten, skal den overdækkes med vandtæt materiale.
Opsætning: Opsættes i miler. Møgspreder eller mixervogn er velegnet. Opsætning i trapezform, giver mindst overflade og mindst tab af fugt.
Pasning: Under særligt tørre forhold er det nødvendigt at vande komposten. Vending fremskynder komposteringen. Egentlig kompostvender-udstyr findes. Mærket Gujer forhandles i Danmark.
Komposteringstid: 10-12 uger er normalt nok til at få hovedparten af processen til at forløbe, hvis bunken vendes ofte. Ønsker man en mere moden og stabil kompost, skal den ligge længere. En kompost, der ikke vendes, skal ligge i 6-12 måneder.
Brune og grønne materialer
Højt C/N – Brune materialer
Frisk og tør træflis
Pileflis
Flisede smågrene og kviste
Tørret å-grøde
Halm
Enghø, siv
Hestemøg med meget halm
Lavt C/N – grønne materialer
Kløvergræs
Græsafpuds fra enge, Grønsagsaffald
Frisk å-grøde
Tang
Ensilage, foderrester
Hø af god kvalitet
Have-park-kompost
Kvæg- og kyllingemøg
Hestemøg med lidt halm
Læs mere:
Økologisk Landsforening har i projektet 'Kompost - en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning' samlet konkrete råd og nyttig viden om kompost og kompostering. Læs mere på www.okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl.
Kilde: Sådan laver du din egen kompost; Økologisk Landsforening 2018, forfatter Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.