At kalve går med en ko bør være fast del af økologien, mener landmand og forsker

I stalden hos mælkeproducent Anders Overgaard får kalven lov til at patte sin egen ko-mor i et par dage.

Derefter bliver kalven taget fra mor-koen og kommer i pleje hos en ammetante, der opfostrer den og to andre kalve fra besætningen med sin mælk.

”Når koen og kalven er koblet sammen, ser vi os egentlig ikke tilbage. Medarbejderne synes bare, det er fantastisk at få lov til at arbejde med de dyr, fordi der netop ikke er meget arbejde. Så arbejdsmiljøet både for medarbejderne, for køerne og for kalvene er helt fantastisk,” siger Anders Overgaard i dag, selv om han i starten var meget skeptisk over for ko-kalv-systemer og kun testede det som et forsøg.

”Det giver bare arbejdsglæde. Det var nok det, der var motivationen for at køre det videre; at det bare er godt for dyrene. Og at medarbejderne elsker det.”

Kærsholm Overgaard havde egentlig fået bygget og indrettet fine små kalvestalde med dobbeltbokse og kunstige sutter, hvor de små kalve kunne blive passet af gårdens medhjælpere.

Et arbejde, der kræver en del: At kalvene bliver fodret med mælk fra køerne, mens bokse, sutter og drikkeskåle løbende skal rengøres.

Men nu står kalveboksene på Kærsholm Overgaard tomme, og i stedet bliver kalvene passet af ammetanter, der opfostrer dem det meste af deres kalveliv med mælk direkte fra deres egne patter.

Ko-kalv-system som øko-brand

Nu håber Anders Overgaard, at flere vil indføre et ko-kalv-system.

”Det burde være en del af det brand, der hedder økologi. Hvis folk får det prøvet og får lavet et godt setup omkring det, vil man om 20 år simpelthen sige: Hvem fik den skøre idé, at vi skulle tage kalven fra koen for at malke den og selv give kalven mælken igen? Her tænker vi nu, at den praksis er lidt skør,” siger han.

”Jeg håber, at udviklingen vil, at det måske bliver en del af øko-brandet, at kalvene rent faktisk bliver passet af de dyr, der er designet til det.”

Må ikke blive et krav

Også økolog Lene Fløe Møller har taget ko-kalv-systemet til sig og har indarbejdet det i bedriften på Holmager Økologi ved Velling øst for Ringkøbing Fjord.

Lene Fløe Møller driver gården med omkring 800 økologiske malkekøer sammen med sin mand. Driftsformen er nu baseret på ammetanter, der tager sig af kalvene, når de har gået mellem tre og 10 dage med deres mor-ko.

Også hun er begejstret for ammetante-systemet – både set fra dyrenes og medarbejdernes perspektiv.

”Det er ikke supersjovt at stå og lære en kalv at drikke af en suttespand eller vaske kalvebokse og kalveskåle hele tiden. Det er ikke verdens bedste job. Det kunne vi slippe for og samtidig gøre noget for dyrevelfærden, og så valgte vi at give den gas,” fortæller hun.

I dag er de glade for systemet – selv om overgangen ikke har været uden udfordringer.

Hun mener dog, at man ikke skal arbejde mod, at ko-kalv-systemer skal blive et krav i økologien.

I forvejen ligger der mange benspænd i de økologiske principper, mener hun og frygter, at sådan et krav kunne få især yngre økologer til at springe fra.

”Jeg synes allerede, vi præsterer skidegodt på alle parametre i sammenligning med de konventionelle. Vi gør bl.a. mere for dyrevelfærd og biodiversitet og har et væsentligt lavere forbrug af antibiotika,” mener hun.

Hun oplever, at en del unge er sprunget fra på økologien de sidste par år – og noget af det, mener hun, skyldes rigide regler.

”Vi skal passe på ikke at fortælle dem, at det her er svært. Selvfølgelig skal vi udvikle os, men jeg er også ked af, at vi har mistet en del økologiske mælkeproducenter. Jeg synes, at vi allerede er nået meget langt, men jeg ser hellere, at det sker ad frivillighedens vej,” påpeger hun.

På Holmager Økologi har man lavet investeringer i nye, specialindrettede stalde, der er direkte designet til ko-kalv-systemet. Også her oplever hun øget arbejdsglæde hos medarbejderne – og en forbedret dyrevelfærd.

Ko-kalv-system tættere på naturlighed

På Aarhus Universitets Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab har seniorforsker Mette Vaarst arbejdet med økologien gennem 35 år og har især arbejdet med malkebesætninger. De seneste år med fokus på netop ko-kalv-systemer.

”Jeg synes, det ligger meget, meget tæt inde på de økologiske principper og måder at tænke på, at ko og kalv skal have lov til at være sammen. I økologien refererer man rigtig tit til, at man gerne vil have mest mulig naturlighed. Og man kan jo ikke rigtig komme udenom, at det er naturligt, at kalven bliver sammen med sin ko i mest mulig tid,” siger hun.

Hun mener, at ko-kalv-systemet i en eller anden form er en naturlig forlængelse af den udvikling, der har været omkring både lovgivning og praksis i malkebesætningerne.

”Kalven har altid på en eller anden måde været en underprioriteret gruppe, også i økologien. Og da der blev lavet økologiske regler i 1999-2001, var det faktisk første gang, at kalven fik sit eget sæt af regler i økologien,” fortæller hun.

Flere grunde til mere tid

Da var kravet, at økologiske kalve skulle være 24 timer hos koen - og i øvrigt skulle have opfyldt deres suttebehov.

”Hvis man først begynder at sige, at de skal have tilgodeset deres suttebehov, som de har et stærkt behov for, ligger det jo meget, meget tæt på at sige: Hvorfor i alverden skulle de ikke have deres suttebehov opfyldt ved at være sammen med koen i længere tid?” siger hun.

Kravet blev at kalven skulle blive hos koen i 24 timer hos økologerne. På det tidspunkt var det nul timer hos de konventionelle, men de rykkede senere grænsen for adskillelsen til 12 timer.

”Men der er ingen som helst grund til at skille ko og kalv ad efter 12 timer set i forhold til 24 timer. Man kan lige så godt vente i 24 timer,” siger hun.

Og hun peger på flere grunde til, at kalven bør have endnu mere tid hos koen.

“I de kritiske timer og dage efter kælvningen – hvor efterbyrden skal løsnes, kalven skal på benene og blive aktiv, og koen skal komme sig over den voldsomme oplevelse – er ro afgørende. Jo mere ro, der er, desto bedre udvikler situationen sig, næsten time for time,” forklarer hun.

Hun ved godt, at der kan opstå det dilemma, at adskillelsen kan blive sværere, desto længere tid koen og dens kalv får sammen. Men der er også fordele.

”Man ved, at der er nogle fordele for det sociale liv og bestemt også for den kropslige restituering, koen skal igennem,” siger hun.

Forskerne ser altså mange fordele i at give ko og kalv mere tid sammen, og der er mange fordele ved at kalven også i en længere periode kan være hos en ko.

ØL håber på ko-kalv-støtte fra EU

Hos Økologisk Landsforening er der ikke konkrete planer om at arbejde for, at ko-kalv-systemer skal være et krav i det økologiske regelsæt eller i de danske brancheanbefalinger.

Og der vil gå mange år, inden det eventuelt kunne blive en regel på EU-niveau, mener Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

”På den korte bane ser jeg større muligheder for, at ko-kalv-systemer kunne blive noget, der udløste betaling fra EU-støtten jævnfør ØLs forslag til omlægning af EU-støtten væk fra passiv indkomststøtte og over til betaling for fælles goder - herunder dyrevelfærd,” siger hun.

Ikke jantelov i økologien

På Aarhus Universitet er der lavet flere avancerede forsøg med de mest hensigtsmæssige tidspunkter og måder at adskille malkekoen fra dens kalv, og nye forsøg er på vej.

Imens vælger flere og flere landmænd på eget initiativ at indføre ko-kalv-systemer især i økologiske besætninger.

Her er der også tradition for, at nogen går forrest uden at træde andre over tæerne, mener Mette Vaarst:

”Økologien har været god til at have nogle åbne diskussioner og sige, at det her er et spørgsmål om et valg. Mange økologiske landmænd vil egentlig gerne producere og udvikle sig i mange forskellige retninger og ofte på en meget respektfuld måde fremhæve nogen uden at tale andre ned. Og det synes jeg, er noget af det, der er rigtig, rigtig vigtigt,” siger hun.

Nu er tiden måske kommet for ko-kalv-systemerne.

”Der er nogen, der ligesom går i forvejen og tager alle udfordringerne og alle risici, mens de udvikler noget, som andre måske senere følger op på, når det er gjort lidt nemmere,” siger hun.

”Så man skal også have kredit for det, man gør. Der er måske nogle gange lidt jantelov, men det synes jeg faktisk, økologien har været ret god til at komme udenom.”