Annonce

Annonce

En bunke kalk ligger på en mark

Det er vigtigt, at kalktildelingskortet laves, ud fra hvilke afgrøder der skal dyrkes de kommende ét til tre år. Foto: Richard Webb/CC BY-SA 2.0/Wikimedia Commons

Jordprøver lige efter høst kan afhjælpe kalkmangel

FAGLIGT TALT: Forudsætningen for at opnå en god jordbundsfrugtbarhed er, at der ikke er stort underskud på kalk og andre næringsstoffer. Får man taget GPS-jordprøver lige efter høst, kan man planlægge kalkningen mere præcist.

Vi ser hvert år kalkmangel i enkelte marker, så derfor er det optimalt, at få udtaget GPS-jordprøver lige efter høst.

Der udtages én til to jordprøver pr. ha med 16 stik pr. prøve, og dermed er der stor sikkerhed for korrekt udtagning. GPS-jordprøver er dyrere end ved udtagning af en prøve for hver 2-3 ha.

Efter GPS-jordprøveudtagning kan der laves positionsbestemt kalkning, og dermed udbringes der ikke mere kalk, end der er behov for.

I mange tilfælde tilføres der måske kun den halve mængde kalk til hele marken, og dermed spares der penge på kalk, men der er større udgift til udtagning og tolkning af jordprøverne. Kalk er inden for de seneste par år steget meget i pris.

Ved høje reaktionstal er der en større risiko for manganmangel og udvaskning af kalk.

Ved kalkning øges CO2-udledningen, og derfor bør der kun udbringes den kalk, der er behov for.

Efter 2030 vil der formodentlig komme en CO2-afgift på ca. 330 kr./ton kalk, der udbringes.

Figur 1: Reaktionstal fra jordprøver giver et overblik over det præcise kalkbehov, som forskelle dele af arealet har
Figur 1: Reaktionstal fra jordprøver giver et overblik over det præcise kalkbehov, som forskelle dele af arealet har. Illustration: ØRD

Resultaterne af jordprøverne kan se ud som i fig. 1. I figuren ses reaktionstallet, der varierer fra 5,5 -6,3.

Ud fra jordprøver dannes et tildelingskort (fig. 2) som viser, at der skal kalkes i intervallet fra 250 kg/ha til 7.000 kg/ha. På ejendomme, hvor der ofte optræder manganmangel, vil den høje kalktildeling ofte blive fordelt to gange med to til tre år imellem tildelingerne.

Der udarbejdes også tildelingsfiler, som overføres til traktorens computer, der herefter kan regulere kalksprederen i forhold til GPS-koordinater og tildeling af de ønskede kalkmængder.

Afgrøder som ærter, hestebønner, lucerne og roer har et stort behov for kalk i modsætning til kartofler, havre, rug og lupiner.

Fig. 2: Ud fra jordprøver laves et kalktildelingskort, som viser, hvor og hvor meget kalk der skal tildeles
Fig. 2: Ud fra jordprøver laves et kalktildelingskort, som viser, hvor og hvor meget kalk der skal tildeles. Illustration: ØRD

Det er derfor vigtigt, at kalktildelingskortet laves, i forhold til hvilke afgrøder der skal dyrkes de kommende ét til tre år.

Reaktionstallet skal være lavt til kartofler og lupiner. Derfor er det vigtigt, at planterådgiveren og jordprøve-specialisterne er i tæt samarbejde om at lave kalktildelingsfiler, der skal afstemmes i forhold til afgrødevalg.

Når kalktildelingsfilerne er dannet, lægges kalktildelingerne ind i Mark Online, og dermed kan landmanden registrere, når tildelingerne er udført i FarmTracking.

De våde marker i dyrkningssæsonen 23/24 har betydet, at kalkning er udsat. Derfor skal tildelingerne i Mark Online flyttes til 24/25, så der hele tiden er styr på, hvor mange marker der mangler kalk i forhold til jordprøver og markplan for 2025.

Der bør som udgangspunkt altid kalkes ét til tre år før de følsomme afgrøder som ærter, hestebønner, lucerne og roer - dog ikke hvis reaktionstallet, fra nye jordprøver er over 6,2 på JB 1-4 og over 6,4 på JB 5-7.

I sædskifter med lupin og kartofler kan der med fordel kalkes, umiddelbart efter afgrøden er dyrket. Her kalkes der op til et reaktionstal på 5,8 på JB 1-4 og 6,1 på JB 5-7.

Forudsætningen for at opnå en god jordbundsfrugtbarhed er, at der ikke er stort underskud på kalk og andre næringsstoffer.

Flere artikler fra samme sektion

Sprøjtede kartoffelmarker breder sig i Jylland

Nye tal for kartoffelavlen i Danmark viser, at hele 95 pct. af kartoflerne – Danmarks mest sprøjtede hovedafgrøde – produceres i Jylland. Her er det især de konventionelle stivelseskartofler, der spreder sig i landskabet og fortsætter den stejle vækstkurve, som nu har fulgt branchen i en årrække.

12-09-2024 3 minutter Statistikker,   Pesticider

Efterårets første danske tilfælde af fugleinfluenza rammer økologisk bedrift på Lolland

En økologisk besætning i Guldborgsund Kommune er ramt af fugleinfluenza og skal aflive godt 6.000 høns, ænder og kyllinger.

10-09-2024 3 minutter Æg og fjerkræ

Kvæg gør kyllinger trygge, viser forsøg fra Tyskland

Kvæg, der græsser sammen med økologiske kyllinger, øger kyllingernes brug af arealet og sænker risikoen for angreb fra rovdyr. Det viser et tysk projekt, hvor forsøgshold på ca. 50 kyllinger samgræssede med 10 kalve.

09-09-2024 2 minutter Dyrevelfærd,   Udland,   Forskning,   Æg og fjerkræ,   Kvæg