Annonce

Annonce

En bunke kalk ligger på en mark

Det er vigtigt, at kalktildelingskortet laves, ud fra hvilke afgrøder der skal dyrkes de kommende ét til tre år. Foto: Richard Webb/CC BY-SA 2.0/Wikimedia Commons

Jordprøver lige efter høst kan afhjælpe kalkmangel

FAGLIGT TALT: Forudsætningen for at opnå en god jordbundsfrugtbarhed er, at der ikke er stort underskud på kalk og andre næringsstoffer. Får man taget GPS-jordprøver lige efter høst, kan man planlægge kalkningen mere præcist.

Vi ser hvert år kalkmangel i enkelte marker, så derfor er det optimalt, at få udtaget GPS-jordprøver lige efter høst.

Der udtages én til to jordprøver pr. ha med 16 stik pr. prøve, og dermed er der stor sikkerhed for korrekt udtagning. GPS-jordprøver er dyrere end ved udtagning af en prøve for hver 2-3 ha.

Efter GPS-jordprøveudtagning kan der laves positionsbestemt kalkning, og dermed udbringes der ikke mere kalk, end der er behov for.

I mange tilfælde tilføres der måske kun den halve mængde kalk til hele marken, og dermed spares der penge på kalk, men der er større udgift til udtagning og tolkning af jordprøverne. Kalk er inden for de seneste par år steget meget i pris.

Ved høje reaktionstal er der en større risiko for manganmangel og udvaskning af kalk.

Ved kalkning øges CO2-udledningen, og derfor bør der kun udbringes den kalk, der er behov for.

Efter 2030 vil der formodentlig komme en CO2-afgift på ca. 330 kr./ton kalk, der udbringes.

Figur 1: Reaktionstal fra jordprøver giver et overblik over det præcise kalkbehov, som forskelle dele af arealet har
Figur 1: Reaktionstal fra jordprøver giver et overblik over det præcise kalkbehov, som forskelle dele af arealet har. Illustration: ØRD

Resultaterne af jordprøverne kan se ud som i fig. 1. I figuren ses reaktionstallet, der varierer fra 5,5 -6,3.

Ud fra jordprøver dannes et tildelingskort (fig. 2) som viser, at der skal kalkes i intervallet fra 250 kg/ha til 7.000 kg/ha. På ejendomme, hvor der ofte optræder manganmangel, vil den høje kalktildeling ofte blive fordelt to gange med to til tre år imellem tildelingerne.

Der udarbejdes også tildelingsfiler, som overføres til traktorens computer, der herefter kan regulere kalksprederen i forhold til GPS-koordinater og tildeling af de ønskede kalkmængder.

Afgrøder som ærter, hestebønner, lucerne og roer har et stort behov for kalk i modsætning til kartofler, havre, rug og lupiner.

Fig. 2: Ud fra jordprøver laves et kalktildelingskort, som viser, hvor og hvor meget kalk der skal tildeles
Fig. 2: Ud fra jordprøver laves et kalktildelingskort, som viser, hvor og hvor meget kalk der skal tildeles. Illustration: ØRD

Det er derfor vigtigt, at kalktildelingskortet laves, i forhold til hvilke afgrøder der skal dyrkes de kommende ét til tre år.

Reaktionstallet skal være lavt til kartofler og lupiner. Derfor er det vigtigt, at planterådgiveren og jordprøve-specialisterne er i tæt samarbejde om at lave kalktildelingsfiler, der skal afstemmes i forhold til afgrødevalg.

Når kalktildelingsfilerne er dannet, lægges kalktildelingerne ind i Mark Online, og dermed kan landmanden registrere, når tildelingerne er udført i FarmTracking.

De våde marker i dyrkningssæsonen 23/24 har betydet, at kalkning er udsat. Derfor skal tildelingerne i Mark Online flyttes til 24/25, så der hele tiden er styr på, hvor mange marker der mangler kalk i forhold til jordprøver og markplan for 2025.

Der bør som udgangspunkt altid kalkes ét til tre år før de følsomme afgrøder som ærter, hestebønner, lucerne og roer - dog ikke hvis reaktionstallet, fra nye jordprøver er over 6,2 på JB 1-4 og over 6,4 på JB 5-7.

I sædskifter med lupin og kartofler kan der med fordel kalkes, umiddelbart efter afgrøden er dyrket. Her kalkes der op til et reaktionstal på 5,8 på JB 1-4 og 6,1 på JB 5-7.

Forudsætningen for at opnå en god jordbundsfrugtbarhed er, at der ikke er stort underskud på kalk og andre næringsstoffer.

Flere artikler fra samme sektion

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima

Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg

Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.

12-11-2024 8 minutter Skovlandbrug,   Biodiversitet