Annonce

Annonce

En æblemark ses

Det er primært i frugt- og bærproduktionen, at økologerne bruger nogle hjælpestoffer. Disse er af naturlig oprindelse, men et af de tilladte stoffer er alligevel så giftigt for insekter, at de færreste økologer vil bruge det. Foto: Hans Christian Jacobsen

Ja, økologer bruger også pesticider

Økologien markedsføres som mad og drikkevand uden rester af pesticider. Kritikere påpeger, at økologerne faktisk også bruger pesticider, og det er rigtigt; de må bruge midler af naturlig oprindelse. Disse bruges på under én pct. af øko-arealet.

’Jo, økologerne sprøjter også med pesticider!’ står der i et indlæg af ældre dato på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Og det er ganske rigtigt; økologerne bruger også hjælpestoffer i deres produktion - omtrent 20 midler er tillagt. Det er imidlertid primært i frugt- og bærproduktionen - især i æbledyrkningen - at midlerne bruges. Ifølge Økologisk Landsforening bruges midlerne dog kun på 0,5 pct. af det samlede danske økologiareal, og de må hverken bruges forebyggende eller systematisk, men kun hvor der er fare for at miste afgrøden.

»Økologisk æbledyrkning er en vanskelig sag, for der er mange skadedyr og sygdomme, og gør man ikke noget, kan man ende med at stå uden æbler af kvalitet til konsumsalg,« siger Hanne Lindhard Pedersen, konsulent med speciale i økologi, æbler og solbær hos rådgivningsselskabet HortiAdvice.

De mest brugte midler mod svampesygdomme i produktionen er svovl og natriumhydrogencarbonat - bedre kendt som natron.

»Avlerne foretrækker sorter, som er mindre modtagelige over for svampesygdomme og ønsker resistente sorter. Man vil allerhelst undgå at bruge hjælpestoffer, og de er heller ikke altid lige effektive. Problemet er dog, at resistente sorter indtil nu ikke forbliver resistente,« forklarer Hanne Lindhard Pedersen.

Forvirrer vikler

Det mest hyppige middel brugt mod skadedyr i æbleproduktionen er et produkt, der hedder Isomate CLR. Det udsender hunviklernes duftstoffer, så hanviklerne forvirres, hvorved de ikke kan finde hunnerne, og dermed bliver der intet afkom, så skader fra viklere på frugterne reduceres.

»Det hjælper til et vist niveau. Vi har også et virusprodukt, som er helt specifikt rettet mod æblevikleren, som giver orm i æbler - det er så specifikt, at det ikke rammer andre viklere end lige netop dén art. Man har isoleret virussen fra naturen og opformeret den,« forklarer hun.

Mange vil ikke bruge det

Der er imidlertid også nogle mere skrappe midler i form af spinosad, der er udvundet fra en jordbakterie og giftigt for en lang række insekter og hvirvelløse vanddyr, og pyrethrin, der kan bruges - førstnævnte dog kun på dispensation og ikke i æbler og pærer. De fleste økologer vil slet ikke bruge det ellers tilladte pyrethrin, fordi det er et bredtvirkende middel, som også skader nyttedyr, fortæller Hanne Lindhard Pedersen:

»Det er udvundet af krysantemum og bruges indimellem til at bekæmpe rød æblebladlus, der kan være et rigtig stort problem. Spinosad skal man søge dispensation til og bruges mest mod pletvingefrugtfluen i bær. Den kan angribe alle bær ved at lave små maddikelarver i dem, så de skades og dermed rådner. I øjeblikket er det specielt hindbær- og jordbæravlere, der bruger det, og når klimaet bliver varmere, kommer fluen stille og roligt til. Spinosad er et effektivt stof, som både økologer og konventionelle må bruge, hvis der fås dispensation.«

Læser man de årlige pesticidrapporter, vil man se, at der bortset fra spinosad ikke testes for nogen af de de økologiske hjælpemidler. Og det er der en helt naturlig forklaring på, siger Hanne Lindhard Pedersen:

»Midlerne forekommer naturligt. Når de findes naturligt derude, kan man jo ikke se, hvor de kommer fra, hvis de også findes på produkterne.«

Kan de udgøre en risiko for miljøet?

»Nej, så havde økologerne ikke fået lov til at bruge dem.«

Hun minder om, at al brug af bekæmpelsesmidler kræver sprøjtecertifikat, og til alle midler er der regler for, hvordan de skal bruges, i hvilke afgrøder og til hvilke formål.

Flere artikler fra samme sektion

Samdyrkning kan være løsningen på den største udfordring med linser

Samdyrkning af linser og havre viser gode takter i årets forsøgsparceller. Havren lader til at lægge en god dæmper på ukrudt og linsers lejetendens.

22-09-2022 5 minutter Bælgfrugter,   Plantebaserede fødevarer

Søren Just udfaser soja med Thise: »Det er vigtigt, at vi tager ansvar«

Søren Lundager Just driver Skordalsris nær Herning sammen med sin kone Louise. Her har de 240 Dansk Sortbrogede malkekøer. Køerne producerer 2,8 millioner kg mælk om året – og det er helt uden brug af soja.

21-09-2022 4 minutter Foder,   Bæredygtighed,   Mejeri,   Kvæg

Generationsskifte: Husk også at tænke 30 år frem

Hvor ser du dig selv om 30 år? Det er et af de spørgsmål, man bør overveje, når man vil overtage en bedrift. Det fortalte chefkonsulent Jens Peter Hermansen til et arrangement på Sdr. Klejnstrup, der stod i generationsskiftets tegn.

21-09-2022 3 minutter Generationsskifte