Ja, økologer bruger også pesticider

’Jo, økologerne sprøjter også med pesticider!’ står der i et indlæg af ældre dato på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Og det er ganske rigtigt; økologerne bruger også hjælpestoffer i deres produktion - omtrent 20 midler er tillagt. Det er imidlertid primært i frugt- og bærproduktionen - især i æbledyrkningen - at midlerne bruges. Ifølge Økologisk Landsforening bruges midlerne dog kun på 0,5 pct. af det samlede danske økologiareal, og de må hverken bruges forebyggende eller systematisk, men kun hvor der er fare for at miste afgrøden.

»Økologisk æbledyrkning er en vanskelig sag, for der er mange skadedyr og sygdomme, og gør man ikke noget, kan man ende med at stå uden æbler af kvalitet til konsumsalg,« siger Hanne Lindhard Pedersen, konsulent med speciale i økologi, æbler og solbær hos rådgivningsselskabet HortiAdvice.

De mest brugte midler mod svampesygdomme i produktionen er svovl og natriumhydrogencarbonat - bedre kendt som natron.

»Avlerne foretrækker sorter, som er mindre modtagelige over for svampesygdomme og ønsker resistente sorter. Man vil allerhelst undgå at bruge hjælpestoffer, og de er heller ikke altid lige effektive. Problemet er dog, at resistente sorter indtil nu ikke forbliver resistente,« forklarer Hanne Lindhard Pedersen.

Forvirrer vikler

Det mest hyppige middel brugt mod skadedyr i æbleproduktionen er et produkt, der hedder Isomate CLR. Det udsender hunviklernes duftstoffer, så hanviklerne forvirres, hvorved de ikke kan finde hunnerne, og dermed bliver der intet afkom, så skader fra viklere på frugterne reduceres.

»Det hjælper til et vist niveau. Vi har også et virusprodukt, som er helt specifikt rettet mod æblevikleren, som giver orm i æbler - det er så specifikt, at det ikke rammer andre viklere end lige netop dén art. Man har isoleret virussen fra naturen og opformeret den,« forklarer hun.

Mange vil ikke bruge det

Der er imidlertid også nogle mere skrappe midler i form af spinosad, der er udvundet fra en jordbakterie og giftigt for en lang række insekter og hvirvelløse vanddyr, og pyrethrin, der kan bruges - førstnævnte dog kun på dispensation og ikke i æbler og pærer. De fleste økologer vil slet ikke bruge det ellers tilladte pyrethrin, fordi det er et bredtvirkende middel, som også skader nyttedyr, fortæller Hanne Lindhard Pedersen:

»Det er udvundet af krysantemum og bruges indimellem til at bekæmpe rød æblebladlus, der kan være et rigtig stort problem. Spinosad skal man søge dispensation til og bruges mest mod pletvingefrugtfluen i bær. Den kan angribe alle bær ved at lave små maddikelarver i dem, så de skades og dermed rådner. I øjeblikket er det specielt hindbær- og jordbæravlere, der bruger det, og når klimaet bliver varmere, kommer fluen stille og roligt til. Spinosad er et effektivt stof, som både økologer og konventionelle må bruge, hvis der fås dispensation.«

Læser man de årlige pesticidrapporter, vil man se, at der bortset fra spinosad ikke testes for nogen af de de økologiske hjælpemidler. Og det er der en helt naturlig forklaring på, siger Hanne Lindhard Pedersen:

»Midlerne forekommer naturligt. Når de findes naturligt derude, kan man jo ikke se, hvor de kommer fra, hvis de også findes på produkterne.«

Kan de udgøre en risiko for miljøet?

»Nej, så havde økologerne ikke fået lov til at bruge dem.«

Hun minder om, at al brug af bekæmpelsesmidler kræver sprøjtecertifikat, og til alle midler er der regler for, hvordan de skal bruges, i hvilke afgrøder og til hvilke formål.