Annonce

Annonce

Alternativer kan sænke behovet for at bruge økologiske sprøjtemidler

Selvom det er tilladt at sprøjte med naturlige pesticider i den økologiske produktion, er det svært for frugt- og bæravlerne helt at undgå insekt- og sygdomsudbrud. Alternative løsninger kan dog sænke eller helt fjerne behovet.

31. august 2022
Læsetid: 3 minutter
Nærbillede af blomsten på et æbletræ

På Lærkehøj Økologisk Frugt bruges ingen økologiske sprøjtemidler. Det betyder, at flere frugter ikke kan sælges til direkte konsum - i stedet laves de om til cider, æblemost og lignende, så de stadig kan sælges. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Et lavere udbytte i produktionen af økologiske frugter skyldes ofte insektangreb eller svampesygdomme. Men flere undersøgelser har vist, at det er muligt at dæmpe angreb af skadevoldere ved alternative metoder.

Blomsterstriber kan etableres langs rækkerne i plantagen for at skabe bedre forhold for rovinsekter som f.eks. mariehøns, svirrefluer og rovtæger. Er det ikke muligt at anlægge blomsterstriber i ens produktion, kan man så blomster i græsbanerne og slå græsset i hver anden bane, fortæller Maren Korsgaard, der er akademisk medarbejder på Københavns Universitet, økologisk frugtavler og tidligere frugtkonsulent.

Ved siden af sit job som akademisk medarbejder har hun Lærkehøj Økologisk Frugt, hvor frugttræerne dyrkes helt uden sprøjtemidler. Det giver et lidt lavere udbytte af frugt direkte til konsum, men det opvejes af, at Lærkehøj Økologisk Frugt sælger cider, æblemost o.lign. af de øvrige frugter.

»Det er svært helt at undgå naturlige pesticider i frugtplantager, da skadedyr som insekter ofte trives godt her. Derudover er risikoen for, at svampeangreb kan brede sig, stor, da det er er en flerårig afgrøde, hvor skadevoldere kan bygges op gennem flere år,« fortæller Maren Korsgaard.

Bistader og fuglekasser

Ophæng af fuglekasser til mejser og musvitter kan dog også have en gavnlig effekt, da fuglene ligesom rovinsekterne angriber og æder skadedyrene i plantagerne. Bistader ses også ofte i kombination med frugtplantager for at sikre konsekvent og effektiv bestøvning af blomsterne.

Man kan ikke stole på temperaturerne længere. Der kan komme varme i januar-marts og frost i april-maj. De store temperaturudsving gør knopperne mere sårbare og kan få stor betydning for udbyttet i ens plantage.

— Maren Korsgaard, akademisk medarbejder på Københavns Universitet og økologisk frugtavler

En mere alternativ metode, der dog sjældent tages i brug ude i erhvervet, er opsætning af tag eller markiser over træerne:

»Det holder bladene tørre, hvilket mindsker risikoen for svampeangreb betydeligt. Til gengæld kan det være meget omkostningsrigt at etablere tag over hele ens plantage. Derfor ses det sjældent ude i erhvervet,« fortæller Maren Korsgaard.

Hun pointerer desuden, at det er blevet mere usikkert at være frugtavler i Danmark pga. stigende og ustabile temperaturer og mere nedbør:

»Man kan ikke stole på temperaturerne længere. Der kan komme varme i januar-marts og frost i april-maj. De store temperaturudsving gør knopperne mere sårbare og kan få stor betydning for udbyttet i ens plantage. Derudover betyder det fugtigere vejr, at især svampesygdomme nemmere kan etablere sig i produktionerne.«

Vælg robuste sorter

En velkendt svampesygdom blandt æbleproducenter er æbleskurv. Skurv giver æblerne en ru overflade, der gør, at detailhandlen og kunderne sjældent vil købe dem. Sygdommen skader ikke smagen, og æblerne kan sagtens spises friske. Lagring af æblerne er dog ikke optimalt.

Vælges de rigtige sorter, kan angreb af både insekter og svampe lettere undgås, fortæller Maren Korsgaard:

»Det bedste er at vælge en robust sort, der er modstandsdygtig overfor angreb. Det kan f.eks. være ’Rød Aroma’ og ’Holsteiner Cox’. Ved at vælge de rigtige sorter og sørge for gode forhold for både insekter og fugle, kan forbruget af pesticider i produktionen sænkes.«

Flere artikler fra samme sektion

Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning

I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.

02-04-2025 4 minutter Fugleinfluenza

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise