Annonce
Annonce
På Lærkehøj Økologisk Frugt bruges ingen økologiske sprøjtemidler. Det betyder, at flere frugter ikke kan sælges til direkte konsum - i stedet laves de om til cider, æblemost og lignende, så de stadig kan sælges. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen
Alternativer kan sænke behovet for at bruge økologiske sprøjtemidler
Selvom det er tilladt at sprøjte med naturlige pesticider i den økologiske produktion, er det svært for frugt- og bæravlerne helt at undgå insekt- og sygdomsudbrud. Alternative løsninger kan dog sænke eller helt fjerne behovet.
Et lavere udbytte i produktionen af økologiske frugter skyldes ofte insektangreb eller svampesygdomme. Men flere undersøgelser har vist, at det er muligt at dæmpe angreb af skadevoldere ved alternative metoder.
Blomsterstriber kan etableres langs rækkerne i plantagen for at skabe bedre forhold for rovinsekter som f.eks. mariehøns, svirrefluer og rovtæger. Er det ikke muligt at anlægge blomsterstriber i ens produktion, kan man så blomster i græsbanerne og slå græsset i hver anden bane, fortæller Maren Korsgaard, der er akademisk medarbejder på Københavns Universitet, økologisk frugtavler og tidligere frugtkonsulent.
Ved siden af sit job som akademisk medarbejder har hun Lærkehøj Økologisk Frugt, hvor frugttræerne dyrkes helt uden sprøjtemidler. Det giver et lidt lavere udbytte af frugt direkte til konsum, men det opvejes af, at Lærkehøj Økologisk Frugt sælger cider, æblemost o.lign. af de øvrige frugter.
»Det er svært helt at undgå naturlige pesticider i frugtplantager, da skadedyr som insekter ofte trives godt her. Derudover er risikoen for, at svampeangreb kan brede sig, stor, da det er er en flerårig afgrøde, hvor skadevoldere kan bygges op gennem flere år,« fortæller Maren Korsgaard.
Bistader og fuglekasser
Ophæng af fuglekasser til mejser og musvitter kan dog også have en gavnlig effekt, da fuglene ligesom rovinsekterne angriber og æder skadedyrene i plantagerne. Bistader ses også ofte i kombination med frugtplantager for at sikre konsekvent og effektiv bestøvning af blomsterne.
Man kan ikke stole på temperaturerne længere. Der kan komme varme i januar-marts og frost i april-maj. De store temperaturudsving gør knopperne mere sårbare og kan få stor betydning for udbyttet i ens plantage.
— Maren Korsgaard, akademisk medarbejder på Københavns Universitet og økologisk frugtavler
En mere alternativ metode, der dog sjældent tages i brug ude i erhvervet, er opsætning af tag eller markiser over træerne:
»Det holder bladene tørre, hvilket mindsker risikoen for svampeangreb betydeligt. Til gengæld kan det være meget omkostningsrigt at etablere tag over hele ens plantage. Derfor ses det sjældent ude i erhvervet,« fortæller Maren Korsgaard.
Hun pointerer desuden, at det er blevet mere usikkert at være frugtavler i Danmark pga. stigende og ustabile temperaturer og mere nedbør:
»Man kan ikke stole på temperaturerne længere. Der kan komme varme i januar-marts og frost i april-maj. De store temperaturudsving gør knopperne mere sårbare og kan få stor betydning for udbyttet i ens plantage. Derudover betyder det fugtigere vejr, at især svampesygdomme nemmere kan etablere sig i produktionerne.«
Vælg robuste sorter
En velkendt svampesygdom blandt æbleproducenter er æbleskurv. Skurv giver æblerne en ru overflade, der gør, at detailhandlen og kunderne sjældent vil købe dem. Sygdommen skader ikke smagen, og æblerne kan sagtens spises friske. Lagring af æblerne er dog ikke optimalt.
Vælges de rigtige sorter, kan angreb af både insekter og svampe lettere undgås, fortæller Maren Korsgaard:
»Det bedste er at vælge en robust sort, der er modstandsdygtig overfor angreb. Det kan f.eks. være ’Rød Aroma’ og ’Holsteiner Cox’. Ved at vælge de rigtige sorter og sørge for gode forhold for både insekter og fugle, kan forbruget af pesticider i produktionen sænkes.«
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.