Annonce
Annonce
Grise sætter pris på frisk græs
En økologisk griseproducent medvirker i et forsøg, hvor grisene fodres med frisk græs. Fordelene ved græs som grovfoder har flere fordele, både hvad angår sundhed, foderspild og arbejdskraft.

Ædelysten hos grisene er størst, når græsset er høstet samme dag. Derfor bør græsset høstes dagligt. Foto: Irene Brandt-Møller
Der er flere fordele ved at give frisk græs som grovfoder til grise. I øjeblikket kører et forsøg, hvor en økologisk griseproducent sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) og Center for Frilandsdyr afprøver frisk græs som grovfoder, og de hidtidige erfaringer viser , at grisene er glade for det. Det skriver Icoel i en pressemeddelelse.
Fordele ved frisk græs som grovfoder til grise:
Ædelysten er høj hos grisene
God aminosyresammensætning i græsset
Græsset er let at håndtere
Græsset kan formodentligt erstatte en del af proteinet i kraftfoderet
Høsten foregår løbende, så plastik til wrapning spares
Mængden, der høstes, kan løbende tilpasses forbruget, så du reducerer spild
Landmandens erfaring i forsøget, at jo mindre snitlængden af græsset er, jo større er ædelysten. Endnu bedre er det, hvis græsset kan knuses en smule, så for at lette arbejdet er udstyr, der både kan høste, snitte og opsamle mest hensigtsmæssigt.
Ædelysten hos grisene er størst, når græsset er høstet samme dag. Derfor bør græsset høstes dagligt.
Fodring med frisk græs kræver en investering i høstudstyr og et tilgængeligt græsareal. På den anden side sparer man omkostninger til wrapning af ensilage, og forventningen er, at frisk græs kan reducere råproteinindholdet i kraftfoderet og dermed give billigere foderblandinger. Om frisk græs samlet set er en økonomisk fordel vides endnu ikke.
Tag slæt til vinterbrug
Græsset må ikke blive højt og stænglet, da fordøjeligheden så bliver for ringe, og græsarealet bør derfor tilpasses besætningens størrelse. Tag eventuelt slæt til vinterbrug, hvis græsset løber fra dig. Erfaringen fra demonstrationen er, at et areal på 1,5 til 2 hektar passer til fodringen af ca. 1.500 slagtegrise.
Tidsforbruget pr. dag er en anelse højere ved brug af frisk græs frem for ensilage, til gengæld spares der tid til høst og ensilering af wrapballer. I demonstrationen ligger marken ca. 1 km væk fra stalden, og landmanden vurderer, at han dagligt bruger ca. 10 minutter mere til høst inklusive udfodring af græsset.
Udfodringen af frisk græs er let, da det er løst og ikke skal åbnes og rystes løs, som er tilfældet ved wrappet ensilage. Det gør det nemt at dosere og fordele til stierne, og set i forhold til wrapballer er det landmandens vurdering, at tidsforbruget til udfodring er halveret. Dertil skal lægges tid til høst, som afhænger af det valgte udstyr og græsmarkens placering.
Udfodringen af græsset i afprøvningen sker én gang om dagen på gulvet, og grisene bevarer interesse for det hele dagen. En grovfoderhæk har nogle fordele mht. spild, men det vil ofte kræve flere udfodringer pr. dag, fordi græs, der pakkes tæt, kan danne varme i løbet af dagen. Græsset er meget attraktivt, så god plads til grisene ved foderstedet er også vigtig.
Græsprøver tages løbende i afprøvningen til analyse af bl.a. tørstof, FEsv og aminosyrer for at følge udvikling over sæsonen. I forsøget bliver også grisenes tilvækst og foderforbrug målt, og resultaterne vil blive bragt senere på året på icoel.dk.
Flere artikler fra samme sektion
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.
Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten
Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.