Annonce

Annonce

Grise på græs hos Flintholm Økogrise

Ædelysten hos grisene er størst, når græsset er høstet samme dag. Derfor bør græsset høstes dagligt. Foto: Irene Brandt-Møller

Grise sætter pris på frisk græs

En økologisk griseproducent medvirker i et forsøg, hvor grisene fodres med frisk græs. Fordelene ved græs som grovfoder har flere fordele, både hvad angår sundhed, foderspild og arbejdskraft.

Der er flere fordele ved at give frisk græs som grovfoder til grise. I øjeblikket kører et forsøg, hvor en økologisk griseproducent sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) og Center for Frilandsdyr afprøver frisk græs som grovfoder, og de hidtidige erfaringer viser , at grisene er glade for det. Det skriver Icoel i en pressemeddelelse.

Fordele ved frisk græs som grovfoder til grise:

  • Ædelysten er høj hos grisene

  • God aminosyresammensætning i græsset

  • Græsset er let at håndtere

  • Græsset kan formodentligt erstatte en del af proteinet i kraftfoderet

  • Høsten foregår løbende, så plastik til wrapning spares

  • Mængden, der høstes, kan løbende tilpasses forbruget, så du reducerer spild

Landmandens erfaring i forsøget, at jo mindre snitlængden af græsset er, jo større er ædelysten. Endnu bedre er det, hvis græsset kan knuses en smule, så for at lette arbejdet er udstyr, der både kan høste, snitte og opsamle mest hensigtsmæssigt. 

Ædelysten hos grisene er størst, når græsset er høstet samme dag. Derfor bør græsset høstes dagligt.

Fodring med frisk græs kræver en investering i høstudstyr og et tilgængeligt græsareal. På den anden side sparer man omkostninger til wrapning af ensilage, og forventningen er, at frisk græs kan reducere råproteinindholdet i kraftfoderet og dermed give billigere foderblandinger. Om frisk græs samlet set er en økonomisk fordel vides endnu ikke.

Tag slæt til vinterbrug

Græsset må ikke blive højt og stænglet, da fordøjeligheden så bliver for ringe, og græsarealet bør derfor tilpasses besætningens størrelse. Tag eventuelt slæt til vinterbrug, hvis græsset løber fra dig. Erfaringen fra demonstrationen er, at et areal på 1,5 til 2 hektar passer til fodringen af ca. 1.500 slagtegrise. 

Tidsforbruget pr. dag er en anelse højere ved brug af frisk græs frem for ensilage, til gengæld spares der tid til høst og ensilering af wrapballer. I demonstrationen ligger marken ca. 1 km væk fra stalden, og landmanden vurderer, at han dagligt bruger ca. 10 minutter mere til høst inklusive udfodring af græsset. 

Udfodringen af frisk græs er let, da det er løst og ikke skal åbnes og rystes løs, som er tilfældet ved wrappet ensilage. Det gør det nemt at dosere og fordele til stierne, og set i forhold til wrapballer er det landmandens vurdering, at tidsforbruget til udfodring er halveret. Dertil skal lægges tid til høst, som afhænger af det valgte udstyr og græsmarkens placering. 

Udfodringen af græsset i afprøvningen sker én gang om dagen på gulvet, og grisene bevarer interesse for det hele dagen. En grovfoderhæk har nogle fordele mht. spild, men det vil ofte kræve flere udfodringer pr. dag, fordi græs, der pakkes tæt, kan danne varme i løbet af dagen. Græsset er meget attraktivt, så god plads til grisene ved foderstedet er også vigtig.

Græsprøver tages løbende i afprøvningen til analyse af bl.a. tørstof, FEsv og aminosyrer for at følge udvikling over sæsonen. I forsøget bliver også grisenes tilvækst og foderforbrug målt, og resultaterne vil blive bragt senere på året på icoel.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd