Forskningsprojekt om grise søger deltagere

Øget fravænningsvægt giver mere robuste dyr, som kan give et større økonomisk afkast. Innovationscenter for Økologisk Landbrug sætter i et nyt projekt fokus på fodring af pattegrise i faremarken og vil derfor gerne have input fra landmændene selv.

19. februar 2025
Læsetid: 2 minutter
En so står med sine søer i skyggen fra poppeltræer
Gennem interview med økologiske griseproducenter kortlægges de rutiner, som anvendes ved fodring af pattegrisene, og erfaringer med de forskellige tiltag, der gøres for at motivere grisene til at komme til foderet. Det skal munde ud i et inspirationskatalog. Foto: Kristine Vigh Riis/AGRO

Der er mange tilgange til, hvordan man bedst får pattegrise over på fast føde, og der er stor forskel på, hvor godt det lykkes de forskellige bedrifter at få et højt foderoptag og en høj tilvækst hos pattegrisene i faremarken.

Netop en høj tilvækst er ønskværdig, da tungere grise er mere robuste ved fravænning og derfor kommer bedre fra start, når de flyttes på stald. Øger man den generelle fravænningsvægt, får man dermed mere robuste grise, som kan give et større økonomisk afkast.

For at sikre at grisenes vækstpotentiale udnyttes bedst muligt i faremarken, sætter Innovationscenter for Økologisk Landbrug derfor i et nyt projekt fokus på at identificere best practice med hensyn til at fodre pattegrise i faremarken.

Gennem interview med økologiske griseproducenter kortlægges de rutiner, som anvendes ved fodring af pattegrisene, og erfaringer med de forskellige tiltag, der gøres for at motivere grisene til at komme til foderet.

Vil du bidrage?

Den viden, centret indsamler i projektet, munder ud i et inspirationskatalog, som producenter kan anvende, hvis de ønsker at forbedre rutinerne omkring fodring af pattegrise i faremarken.

Hvis du som producent ønsker at bidrage med dine erfaringer, hører innovationscentret meget gerne fra dig. Du kan kontakte Marie Buus eller Sarah-Lina Schild.