Forskning i planteforædling får et historisk stort løft
Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde herhjemme. Det sker, kort efter at EU har vedtaget en aftale om ny genomteknikker.
De næste fire år vil der blive udmøntet 200 kr. til forskning i planteforædling. Midlerne er tildelt fra forskningsreserven 2026 og er det største løft på dette forskningsområde nogensinde.
Bevillingen er givet, kort efter at EU har vedtaget en aftale om nye genomteknikker, som giver flere muligheder inden for planteforædling.
"Landbruget står midt i store forandringer, og skal vi være på forkant med dem, er der brug for, at vi investerer klogt. Med et historisk løft af forskningen understøtter vi udviklingen af robuste afgrøder, der kan modstå klimaforandringer, mindske behovet for pesticider og samtidig styrke landbrugets konkurrenceevne. Det er en direkte opfølgning på aftalen om nye genomteknikker fra det danske EU-formandskab – og et klart signal om, at planteforædling spiller en nøglerolle i fremtidens landbrug og i den grønne omstilling," siger Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, i en pressemeddelelse.
Forskningen skal forsøge at besvare spørgsmål såsom, hvordan vi får mest muligt ud af vores kartofler og korn, samtidig med at klima- og miljøbelastningen fra landbruget reduceres, og hvordan vi håndterer det stigende pres fra sygdomme, tørke og oversvømmelse som følge af klimaforandringerne.
De nye genomteknikker (NGT) dækker over forædlingsteknikker som bl.a. Crispr, hvor der ikke indsættes fremmed dna, men arbejdes med målrettede ændringer i plantens egen dna i et hurtigere tempo end ved naturlig, traditionel planteforædling.