Annonce
Annonce
Forskning i økologiske dyrkningssystemer er uundværlig for den grønne omstilling
KRONIK: Viden om jordens næringsstoffer og afgrødernes dyrkning samt effekter på udbytte, kvælstofbalance og jordens kulstof er vigtigere nu end nogensinde før.

Netop kontinuitet i langvarige forsøg og systemforskning er nødvendigt for at få et essentielt indblik i måden at dyrke og behandle jorden på. Foto: Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark
Aarhus Universitets langvarige sædskifteforsøg har netop kunnet fejre 25 års jubilæum. Forsøgene har gennem årene tydeliggjort, hvordan samspillet mellem jord, planter og mikroorganismer har både kort- og langsigtede effekter.
Forskningsprojekter har vist, at succes i marken på den ene side handler om jordfrugtbarhed og management og på den anden side om balance mellem produktion, miljø, natur og klima.
Men hvad er visionerne for de næste 25 år? I takt med at verdens befolkning stiger, stiger også behovet for plantebaserede fødevarer og behovet for at reducere klima- og miljøbelastningen.
Den 8. juni inviterede Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) til fejring og et idéværksted. Her kunne forskere, virksomheder, landmænd, rådgivere m.fl. bidrage med visioner og konkrete forslag for de kommende 25 år. Fokus var sat på det økologiske jordbrugs behov for at udvikle sig.
Dagens debatdeltagere understregede, at der kræves større viden om regenerative metoder, recirkulering, muligheder for skovlandbrug, udvikling af robotter, reduceret jordbearbejdning, fokus på sorter og smag (eksempelvis for bælgfrugter) og dyrenes rolle i et bæredygtigt fødevaresystem.
Systemeffekter skal ses over tid. ICROFS og Organic RDD-forskningsprogrammerne har været med til at støtte de økologiske sædskifteforsøg. Selvom sædskifteforsøgene har været en succes, blev det i dagens taler påpeget, at det er en udfordring at finde tilstrækkelig finansiering til forsøgene.
Men netop kontinuitet i langvarige forsøg og systemforskning skal til at for at få et essentielt indblik i måden at dyrke og behandle jorden på; jordens frugtbarhed, struktur og kulstofbinding, emissioner og udvaskning samt forståelse for sammenspillet mellem de forskellige dele af fødevaresystemet; jorden, planterne, dyrene, landmændene og forbrugerne.
Blandt andet dekan Eskild Holm Nielsen, Technical Sciences, Aarhus Universitet, lagde stor vægt på, at de langvarige forsøg er en vigtig grundsten i forhold til fremtidens grønne omstilling, herunder de internationale målsætninger samt Folketingets ambitioner og mål vedrørende klimabelastning.
Viden fra de langvarige forsøg er gjort lettilgængelige i en håndbog til økologiske planteavlere.
En lang række forskningsprojekter har gennem årene afprøvet forskellige metoder inden for planteavl, og en stor del af den opnåede viden fra de langvarige forsøg er på overskuelig og letforståelig vis beskrevet for landmænd, rådgivere og andre interesserede i ’Faglig Guide til Økologiske Planteavlere’.
Guiden er publiceret af ICROFS og forfattet af Margrethe Askegaard (EcoViden), Sven Hermansen (ICOEL) og Claus Østergaard (ØRD) og kan findes på www.guideøkoplanteavl.dk.
Samtlige publikationer om forsøgene er at finde i online-arkivet Organic Eprints. Organic Eprints er et åbent online-arkiv for forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer. Rapporter, videnskabelige artikler, præsentationer mm. om de langvarige sædskifteforsøg kan findes i arkivet ved at bruge søgeordet ”cropsys”.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.