Nutidens godkendte sprøjtemidler kan også ende i grundvandet

Det er ikke kun fortidens synder, der forekommer i grundvandet nu - også godkendte midler brugt på lovlig vis mod svamp på markerne kan ende i grundvandet i en koncentration over den tilladte grænse.

Det viser den kommende VAP-rapport, som DR har fået aktindsigt i. VAP-forsøgene består af fem marker, der dyrkes konventionelt og sprøjtes med udvalgte godkendte pesticider i maksimalt tilladte doser. Testmarkerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige typer af klima, geologi og jordbund i Danmark.

"Vi kan for første gang se et klart link mellem de svampemidler, vi bringer ud på marken på samme måde, som landmændene gør det, og den rest heraf, der bliver transporteret ned til grundvandet," siger seniorforsker fra GEUS Annette E. Rosenbom, der blandt andre står bag undersøgelserne, til dr.dk.

Der er tale om nedbrydningsstoffet 1,2,4-triazol, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. 

På baggrund af data fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Efsa, vurderede Miljøstyrelsen i 2014, at stoffet kunne udgøre en større risiko for forurening af grundvandet, end man hidtil havde antaget. Derfor blev det besluttet, at VAP skulle undersøge det eventuelle omfang af 1,2,4-triazol-udvaskningen, når der blev sprøjtet med azolmidler. Samtidig blev der indført restriktioner på brugen af flere af de godkendte azolmidler på friland.

"Det står jo helt klart nu, at 1,2,4-trizaol kan transporteres til grundvandet efter godkendt brug af svampemidler på marken," siger seniorforsker Annette E. Rosenbom.

I 2018 kom stoffet på vandværkernes overvågningsliste, og en opgørelse fra 2019 viste ifølge GEUS, at midlet blev fundet i 12 af 1.373 undersøgte indvindingsboringer. Der var dog ingen overskridelser af grænseværdien i drikkevand.

Miljøminister Lea Wermelin (S) åbner ifølge dr.dk for et muligt forbud, men vil først afvente den endelige rapport, før hun beslutter sig for, hvad der skal gøres i sagen.

Gennem de senere år har et argument i debatten om pesticidforureningen af grundvandet lydt, at midlerne var fortidens synder. Eksempelvis sagde Venstres daværende miljøordfører Erling Bonnesen i 2018 til jp.dk, at:

"De midler, som i dag er godkendte både til privat- og erhvervsbrug, kan man trygt og roligt anvende, for de skader ikke grundvandet. Problemet er fortidens syndere."

Samme budskab har lydt fra Landbrug & Fødevarers næstformand, Lars Hvidtfeldt:

"Det er helt rimeligt, at danskerne kræver rent drikkevand. Men de stoffer, der er fundet i grundvandet, handler om fortidens synder. I dag har vi en effektiv godkendelse fra Miljøstyrelsen af de bekæmpelsesmidler, som landbruget bruger," sagde han i 2018 til dr.dk.

Og i et faktaark fra Miljøstyrelsen skriver styrelsen, at den vurderer, at "de pesticider, der findes i grundvandet, helt overvejende skyldes fortidens synder".

Også det omdiskuterede og vidt udbredte aktivstof glyfosat, som bl.a. findes i Roundup, er blevet fundet i grundvandet i VAP-forsøgene. 

Ifølge Aarhus Universitet har forskerne mellem 2015 og 2017 undersøgt i alt 24 stoffer - både pesticider og nedbrydningsprodukter - og fem pesticider og seks nedbrydningsprodukter blev fundet i grundvandet. Heraf overskred et pesticid og to nedbrydningsprodukter i nogle tilfælde grænseværdien.

De fem pesticider var - ud over glyfosat - azoxystrobin, bentazon, foramsulfuron og mesotrion.

VAP er et samarbejde mellem GEUS, Miljøstyrelsen, samt Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience - begge en del af Aarhus Universitet.