Foråret begynder nu en måned tidligere: »Resultaterne er virkelig alarmerende«

Den globale opvarmning får blomster, træer og buske til at springe langt tidligere end førhen, og det kan få konsekvenser for både økosystemer og landbruget.

I et nyt britisk studie publiceret i tidsskriftet The Royal Society Publishing har forskere undersøgt optegnelser for blomstringen af træer, blomster, urter og buske i løbet af de seneste ca. 270 år, og resultatet viser, at den første blomstring nu sker næsten en måned tidligere, og at det har en tydelig sammenhæng med den menneskeskabte globale opvarmning.

"Resultaterne er virkelig alarmerende på grund af de økologiske risici, der er forbundet med tidligere blomstringer," siger studiets hovedforfatter professor Ulf Büntgen fra University of Cambridge, England, til universitetets hjemmeside.

"Når planter blomstrer for tidligt, kan en sen frost slå dem ihjel – et fænomen, som de fleste gartnere vil have oplevet på et tidspunkt. Men en endnu større risiko er økologisk uoverensstemmelse. Planter, insekter, fugle og andre arter har udviklet sig sammen, så de har synkroniseret deres udviklingsfaser. En bestemt plante blomstrer, tiltrækker et bestemt insekt, som tiltrækker en bestemt fugleart og så videre. Men hvis ét komponent reagerer hurtigere end de andre, er der en risiko for, at de falder ud af synk med hinanden, hvilket kan føre til, at en art kollapser, hvis den ikke tilpasser sig hurtigt nok," forklarer Ulf Büntgen endvidere.

En forskel på over to måneder

Forskerne har baseret deres analyse på over 400.000 observationer af 406 plantearter fra arkivet 'Nature's Calendar', der vedligeholdes af Woodland Trust. Arkivet, der indeholder data helt tilbage fra 1736, blev oprindeligt brug af datidens forskere, botanikere og andre naturelskere samt Royal Meteorological Society til bl.a. at notere blomstringstidspunkterne og er siden blevet mere professionelt organiseret.

Forskerne så på den gennemsnitlige blomstring i perioden 1753 til 1986 og sammenlignede den med blomstringen fra 1987 til 2019. Frem mod 1986 sås de første blomstringer i gennemsnit d. 12. maj, men siden da er de forekommet tidligere og tidligere på året, så blomstringen fra 1987 og frem gennemsnitligt er sket d. 16. april.

Den største tidsforskel i enkelte års blomstring var på over to måneder, da blomstringen i 1968 først sås 7. juni, mens den i 2019 fandt sted 2. april, hvilket er 40 dage tidligere end gennemsnittet for 1753-1986.

Siden 1800-tallet er den globale gennemsnitstemperaturer steget godt én grad celsius, hvilket er ca. 10 gange hurtigere end normalt for en mellemistidsperiode, og opvarmningen er accelereret de seneste 50 år.

Ulf Büntgen vurderer, at såfremt den globale temperatur fortsætter med at stige i samme tempo som nu, kan foråret i Storbritannien på længere sigt begynde allerede i februar, og det vil skabe alvorlige problemer for mange af de arter, som vores skove, haver og landbrug er afhængige af.

Mærker forandringen herhjemme

Lotte Lei, der er formand for Økologisk Landsforenings frugt-, grønt- og bærudvalg, fortæller, at producenterne også mærker det tidligere forår herhjemme. For selvom det på positivsiden kan give en længere vækstsæson for nogle produktioner, er der en række negative følger med det ændrede klima.

"Det er primært frugt, jordbær og bærbuske, hvor man har tidligere blomstring, og der ved jeg, at der har været udbredte problemer de senere år med frostskader, hvilket gør, at det er et mere usikkert erhverv," forklarer hun til Økologisk Nu.

Ud over risikoen for frostskader medfører varmen også en ekstra udfordring med skadedyr:

"Generelt har det tidligere forår og lunere klima gjort, at vi har fået større problemer med skadedyr. Porremøllen er kommet sydfra og har etableret sig i det sydlige Danmark, hvor de går i både hvidløg og porrer," forklarer Lotte Lei, der selv dyrker hvidløg.

Richard De Visser, der er konsulent hos HortiAdvice, som rådgiver inden for gartneri, frugtavl, grønsagsproduktion og planteskoler, bekræfter, at både frostskader og nye skadedyr fra sydligere egne er en reel risiko for avlerne, når temperaturen stiger.

"Når det bliver varmere – lige nu er der varslet op til ni grader de kommende dage – så begynder knoppen på frugttræer at udvikle sig, og så kan en efterfølgende frost gå ind og skade knoppen indvendigt. Og en mild periode er ikke ensbetydende med, at det forbliver mildt; vi oplever tit, at temperaturen falder i marts," siger Richard De Visser, som tilføjer, at bare en halv eller hel grads stigning betyder "enormt meget" for væksten og migrationen af skadedyr.

Fænomenet med mildt vejr efterfulgt af kulde betegnes af forskere som "falsk forår"; hvor vejret for en kort stund bliver forårslignende, selvom det stadig er vinter. Det snyder dyre- og plantearter til at tro, at det er blevet forår, hvilket skaber problemer for dem, hvis vejret slår om og bliver vinterlignende igen.

Richard De Visser kan ikke sige med sikkerhed, om vækstsæsonen i Danmark er blevet længere som følge af klimaforandringerne, men qua sit konsulentarbejde i landbruget fornemmer han, at den er blevet lidt længere, fordi vintrene er blevet mere milde.

Flere egne har tidligere forår

Ulf Büntgen fortæller ligeledes ifølge det videnskabelige medie Scientific American, at en enkelt grads temperaturstigning har en markant indflydelse på naturen:

"Alle har store problemer med at forstå, hvad én grad betyder. Nu oversætter det her studie det faktisk: 1 grads opvarmning betyder, at vegetationsperioden begynder en måned tidligere. Det er noget, alle forstår."

Et studie fra 2019 baseret på satellitdata bekræfter da også, at det tidligere forår ikke kun forekommer i Storbritannien, men generelt i hele Nordeuropa. Studiets konklusion lød, at mellem 2000 og 2016 kom foråret hvert år gennemsnitligt 0,3 dage tidligere - også her så forskerne en sammenhæng mellem tidligere blomstring og øgede globale temperaturer.

Også i USA begynder foråret nu tidligere end før på grund af klimaforandringerne.