Annonce
Annonce
Solsikke tørke hede klima. Foto: Colourbox
Studie: Klimaforandringerne har ædt flere år af landbrugets produktivitet
Landbrugets produktivitet havde været markant højere i dag uden de menneskeskabte klimaforandringer ifølge et nyt studie. Det viser også, at stigende temperaturer rammer landbruget stadigt hårdere.
Selvom landbrugets produktivitet er steget markant de seneste årtier på grund af den teknologiske udvikling og et øget vidensniveau, har klimaforandringerne trukket i den modsatte retning. Faktisk havde landbrugets produktivitet været 21 pct. højere, hvis ikke klimaforandringerne havde påvirket dyrkningen. Det svarer til, at man har mistet syv års produktivitetsvækst.
Det viser et nyt studie, som har undersøgt udbytterne og klimaforandringernes effekter siden 1961.
"Det svarer til, at man i 2013 trykkede på 'pause' i landbrugets produktivitetsvækst, så man ikke har oplevet nogen former for fremgang siden da. De menneskeskabte klimaforandringer er allerede ved at holde os tilbage," siger studiets hovedforfatter, Ariel Ortiz-Bobea, der er økonom og lektor ved Charles H. Dyson School of Applied Economics and Management, Cornell University, i en pressemeddelelse.
Forskerne og økonomerne bag studiet udviklede en økonometrisk model, der medregnede årlige ændringer i vejret og produktiviteten samt klimamodeller for at udregne den overordnede produktivitet i landbrugssektoren.
Vi er nødt til at tackle klimaforandringerne nu, så vi for fremtidens generationer kan undgå at gøre yderligere skade.
— Ariel Ortiz-Bobea, der er økonom og lektor, Cornell University
Ariel Ortiz-Bobea forklarer, at de undersøgte over 200 variationer af den økonometriske model, og at de afprøvede to 'placebo'-tjek for at se, om det kunne være en tilfældighed, men resultaterne var stort set enslydende. De fandt således en "robust" sammenhæng mellem landbrugets produktivitet og ændringer i vejret.
Det er især de varmere regioner i Afrika, Latinamerika og Asien, der er hårdest ramt; her er produktivitetsvæksten reduceret med mellem 30 og 33 pct.
Det er blevet værre
For at vurdere, om klimaforandringernes effekt har ændret sig siden 1961, lavede de beregninger af to tidsperioder - 1962-1988 og 1989-2015 - og fandt, at jo varmere, det er blevet, desto større er den negative påvirkning.
"De fleste opfatter klimaforandringerne som et fjernt problem, men det er noget, som allerede nu har en effekt. Vi er nødt til at tackle klimaforandringerne nu, så vi for fremtidens generationer kan undgå at gøre yderligere skade," siger Ariel Ortiz-Bobea.
Sammen med studiets medforfatter Robert G. Chambers, professor i produktivitetsøkonomi ved University of Maryland, arbejder Ariel Ortiz-Bobea på at udvikle nye beregninger af klimaets påvirkning på produktiviteten, og resultaterne skal hjælpe med at forbedre klimamodellerne, så prognoserne bliver mere præcise.
David Lobell, professor i jordsystemer ved Stanford University, siger, at resultaterne viser, at selvom landbrugets bliver mere mekanisk og sofistikeret forsvinder følsomheden over for vejret ikke.
"Studiet er et stort spring, der går videre fra det traditionelle fokus på nogle få store afgrøder. Ved at se på hele systemet - dyrene, arbejderne, specialafgrøderne - kan vi se, at hele landbrugsøkonomien er ret følsom over for vejret. Det lader til, at i landbruget bliver mere eller mindre alt sværere, når det bliver varmere," siger David Lobell.
Lægger man de seneste temperaturdata fra de amerikanske forskningsinstitutter Nasa og Noaa sammen endte 2020 med at være 1,25 grader celsius varmere end 1881-1910-baselinen.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.