Annonce

Annonce

En kylling står og kigger

Flere steder er aflivningen af daggamle hanekyllinger i ægproduktionen blevet forbudt. Det betyder en meromkostning i produktionen, som ifølge branchen beløber sig til ca. 25 øre per æg. Foto: Colourbox

Det vil koste ca. to kr. per bakke æg at stoppe aflivningen af hanekyllinger

Det vil koste ca. 25 øre per æg, hvis man stopper med at aflive de daggamle hanekyllinger i ægproduktionen, lyder vurderingen fra branchen. Både Frankrig og Tyskland har netop indført forbud mod aflivningen.

Forbrugerne vil formentlig skulle betale ca. to kroner mere per bakke æg, hvis branchen stopper med at aflive daggamle hanekyllinger, lyder vurderingen fra branchen selv.

Hanekyllinger kan ikke bruges i ægproduktion, og de egner sig heller ikke godt til kødproduktion grundet lav tilvækst, hvorfor den gængse praksis verden over har været at aflive dem straks efter udklækning. Skal kyllingerne i stedet opdrættes i kødproduktionen, er det en omkostning, der i sidste ende skal lægges på æggene.

Ifølge ægbranchen skal man regne med en merpris på ca. 25 øre per æg, og dermed vil prisen for en bakke med otte æg stige et par kroner.

Anders Christiansen, direktør for Lohmann i Sverige og Danmark, forklarer i fagbladet Dansk Erhvervs Fjerkræ, at der er danske pakkerier, som også sælger æg til Tyskland, hvor der er forbud mod aflivningen af hanekyllingerne. Derfor sender pakkerierne sammen med rugerierne de frasorterede hanekyllinger til opdræt i Tyskland eller Polen, hvor de skal betale 30-35 kr. for at få aftaget hver hanekylling.

Ifølge ham er meldingen fra Tyskland dog, at de har haft held med at hæve priserne:

"Jeg vil nu se det, før jeg tror det. Det er jo ikke første gang, at landbruget generelt er blevet pålagt nye omkostninger, og man har bestemt ikke altid været god til at få prismæssig kompensation for det," siger han til Dansk Erhvervs Fjerkræ.

Hvor ender regningen?

Til Økologisk Nu uddyber han, at hans frygt ikke går på, om forbrugerne vil betale merprisen. Han er derimod bange for, at den øgede omkostning ikke bliver dækket for producenten, så fortjenesten per æg blot bliver lavere.

"Hvem ender med at betale omkostningen? Detailbranchen kæmper hver dag for at få de billigste fødevarer til danskerne, og hvis aflivningen af hanekyllinger ender med at blive forbudt ved lov, kan man have svært ved at sælge det som et koncept, at hanekyllingerne opdrættes i stedet for at blive aflivet, for så er det blevet standard for alle producenter. Selvfølgelig er det et emne, vi skal gøre noget ved, men bliver der lagt en ekstra omkostning på producenterne, vil det udhule deres økonomi gevaldigt," siger Anders Christiansen.

Årsagen til aflivningen er, at hanekyllinger ikke kan lægge æg og samtidig har en dårlig kødtilvækst, og branchen verden over har derfor aflivet hanekyllingerne enten ved gasning som herhjemme eller visse steder i udlandet ved at blende dem. Det har dog samtidig rejst en etisk debat, og derfor har både Frankrig og Tyskland nu forbudt den øjeblikkelige aflivning efter udklækning.

Anders Christiansen peger dog på, at det rejser et andet dilemma, når man i stedet opdrætter hanekyllingen som slagtekylling:

"Hvis man taler om de etiske problemer i at aflive hanekyllingerne, bør man omvendt også se på, at det er en dårlig idé at opdrætte en hanekylling, der ikke er egnet til kødproduktion, set fra et klimamæssigt synspunkt da den spiser meget foder, i forhold til den mængde kød der produceres," siger han.

Producent ser flere dilemmaer

Lars Bredahl, der er forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, har tidligere udtalt, at aflivningen af hanekyllinger er en dårlig sag for økologerne, og det står han fast ved. Han mener, at en merpris på et par kroner per bakke æg, lyder overkommelig for forbrugerne. Omvendt ser han også andre dilemmaer, hvis man begynder at opdrætte hanekyllingerne, da det formentlig vil betyde, at de skal fragtes til udlandet.

"Det kunne da være rigtig dejligt, hvis vi kunne lave sådan en aftale med pakkerier og forbrugere om, at det er den vej, det går, at vi skal opdrætte hanekyllingerne. Men det her med at transportere små kyllinger fra Danmark til for eksempel Polen har jeg betænkeligheder ved. Det er et spørgsmål om, hvordan transporten påvirker velfærden for de her kyllinger, og hvad det betyder for deres velfærd, når de formentlig ender i en konventionel produktion," siger Lars Bredahl til Økologisk Nu.

Han peger desuden på den øgede klimabelastning, fordi hanekyllingerne spiser meget foder uden særlig stor tilvækst.

"Mit håb er, at der kommer så stort et pres på en EU-lov, at teknologien med sorteringsmaskiner bliver udviklet, så man allerede i æggets 4.-5. eller 6. døgn kan kønssortere kyllingerne (i Tyskland sker det først i det 9. døgn, red.)," siger han.

Nye racer er en mulighed

En anden mulighed er at fremavle dual purpose-racer, der både formår at give et tilstrækkeligt antal æg, samtidig med at tilvæksten er højere end hos rene æglæggerracer, men selvom branchen har diskuteret muligheden og afprøvet det i det små, er der ikke sket noget banebrydende, fortæller Lars Bredahl.

Tyskland indførte sit forbud 1. januar 2022, mens Frankrigs trådte i kraft 1. januar i år. Frankrigs forbud har dog en væsentlig undtagelse, idet det stadig er tilladt at aflive hanekyllingerne fra hvide hønseracer. Det skyldes, at disse kyllinger er sværere at kønsbestemme, og derfor bliver ca. 10 pct. af alle daggamle hanekyllinger i Frankrig fortsat aflivet, hvilket har affødt kritik fra dyreværnsorganisationen L214.

Flere artikler fra samme sektion

Naturkrav rammer også økologer med naturpleje

Naturplejere, der kun har græsarealer, skal også lægge fire pct. af disse arealer ud til natur, fordi de betragtes som omdriftsarealer. Økologisk Landsforening kalder det »absurd«.

25-01-2023 7 minutter Natur,   Naturpleje,   Politik

Sofari søger nye værtsgårde

Efter et år med høje foderpriser og en vigende afregning ser de økologiske griseproducenter frem til at få besøg, når de 21. maj inviterer forbrugerne til den populære forbrugereventet, som sidste år havde tæt på 9.000 gæster.

25-01-2023 2 minutter Events

Ægproducent om PFAS-fund: »Det er en forfærdelig situation«

DTU Fødevareinstituttet har udgivet et notat, der viser, at økologiske æg indeholder store mængder PFAS pga. fodring med fiskemel. Ægproducent ser nu på at ændre foderet, men det er ikke ligetil.

23-01-2023 3 minutter Æg og fjerkræ,   Miljø