Annonce

Annonce

Høns i hønsegård

Det nye trusselsniveau betyder, at både hobbyavlere og professionelle avlere atter skal holde alle fjerkræ under tag eller net og bag hegn, så dyrene ikke kan bevæge sig ud i det fri. Foto: Morten Telling

Fødevarestyrelsen advarer: Høj risiko for fugleinfluenza

Fødevarestyrelsen har netop skruet op for trusselsvurderingen på grund af fortsatte stigninger af fugleinfluenza i Europa. Fra 23. november skal alle fjerkræ som hovedregel holdes inde – enkelte undtagelser gælder.

Fugleinfluenzaen spreder sig hastigt gennem Europa, og Fødevarestyrelsen hæver nu trusselsvurderingen fra middel til høj i Danmark. Det betyder, at alle fjerkræ som hovedregel skal holdes indendørs fra 23. november.

Fritgående fjerkræ skal altså lukkes ind i en indhegning uden mulighed for at slippe ud. Indhegninger større end 40 m2 skal desuden overdækkes med net eller mågetråd, så vilde fugle ikke kan få adgang til indhegningen. Det er også muligt at lukke fjerkræene ind på stald eller etablere fast tag over hønsegården.

”Alene i år har der været otte tilfælde af fugleinfluenza i besætninger i Danmark, senest i en hobbybesætning i Sønderjylland og på en større kalkunbesætning på Vestsjælland. Når vi dertil lægger, de seneste mange fund i vilde fugle i Europa, vurderer vi, at der er høj risiko for, at smitten hurtigt kan sprede sig til både besætningerne og blandt de vilde fugle. Af hensyn til dyrevelfærden og eksporten, indfører vi derfor nu en række skærpede krav til både hobbyavlere og professionelle fjerkræfolk,” forklarer kontorchef i Fødevarestyrelsen Camilla Brasch Andersen i en pressemeddelelse.

Regler og undtagelser

Det nye trusselsniveau betyder, at både hobbyavlere og professionelle avlere nu skal holde alle fjerkræ under tag eller net og bag hegn, så dyrene ikke kan bevæge sig ud i det fri.

Dog gælder der enkelte undtagelser, alt efter hvad hensigten med fuglene er.

Hønsegårde under 40 m2 samt alle mindre farme, hvor kun ejeren selv spiser alle æg og alt kød fra deres fjerkræ, er dog undtaget. Det vil sige, at alle varer herunder kød og æg ikke må forlade matriklen. Dette gælder ligeledes mindre farme med prydfugle eksempelvis påfugle og papegøjer.

Fødevarestyrelsen anbefaler dog alle fjerkræejere til at overdække samtlige hønsegårde, så vilde fugle forhindres adgang til besætningerne.

Samlinger af fjerkræ i fangenskab med henblik på udstilling, dyrskuer, konkurrencer, markeder eller lignende har ligeledes været forbudt per 1. november 2021.

Anmeldepligt

Som fjerkræavler er du forpligtet til at kontakte en dyrlæge, hvis du mistænker eller oplever symptomer på fugleinfluenza i din besætning. Symptomer dækker blandt andet over diarré, øjenbetændelse, luftvejslidelser, ophørt æglægning samt dødelighed.

Myndighederne i EU har i første halvdel af november fundet højpatogen fugleinfluenza i mere end 70 besætninger og flere end 120 vilde fugle i Europa, og netop derfor skærpes trusselsvurderingen nu.

Som privatperson bør du ligeledes anmelde fund af døde fugle i naturen til Fødevarestyrelsen via appen ”Fugleinfluenza Tip”, hvis du mistænker, at dødsårsagen kan være fugleinfluenza.

Advarer mod intensive husdyrbrug

Netop den højpatogene fugleinfluenza og sommerens udbrud var i fokus i en nylig leder i tidsskriftet Nature. Her skrev Thijs Kuiken, professor ved institut for virosience ved Erasmus University Medical Center i Rotterdam, og Ruth Cromie, konsulent ved Wildlife Health for the Convention on Migratory Species, at landbrugets intensivering med flere dyr på mindre plads og samhandlen øger risikoen for flere af disse sygdomsudbrud.

”Disse store besætninger, der er forbundet via handel, danner reservoirer, hvor smitsomme sygdomme kan udvikle sig og smitte videre til vildtlevende dyr – ind i mellem med nedslående konsekvenser til følge,” skrev de i lederen.

For at mindske fremtidige udbrud af disse sygdomme foreslog Thijs Kuiken og Ruth Cromie, at politikerne sætter ind overfor det stigende problem ved at reducere husdyrbesætningernes størrelser og tætheden på bedrifterne, begrænse transporten af husdyr fra bedrift til bedrift samt begrænse kontakten mellem opdrættede dyr og beslægtede vilde dyr. Derudover anbefalede de, at høj- og mellemindkomstlande bør fokusere mere på plantebaserede proteiner fremfor kød.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima