Fire års forsøg viser, at stribedyrkning har mange gavnlige effekter, men også visse udfordringer

Gennem fire år har Innovationscenter for Økologisk Landbrug sammen med virksomheder og universiteter udforsket mulighederne i stribedyrkning, som især har vist potentiale til at fremme funktionel biodiversitet og øge robustheden i landbrugsproduktionen, men også byder på udfordringer.

Først og fremmest viser stribedyrkning sig at fremme funktionel biodiversitet, da det øger forekomsten af organismer, der bekæmper skadedyr og fremmer bestøvning.

Forekomsten af f.eks. svampearter i en afgrøde påvirkes af, hvor langt der er til en anden afgrøde – den såkaldte randeffekt - og ved at blande afgrøderne i striber på den enkelte mark får plantesygdomme dermed sværere ved at sprede sig, fordi de skal passere over ikke-modtagelige afgrøder. Det kan samtidig have en positiv effekt på produktkvaliteten, så afgrøden kan afsættes til en højere pris.

Spredning af f.eks. kartoffelskimmel er blandt de svampesygdomme, der kan blive hæmmet af stribedyrkningen - til gengæld er der øget risiko for, at smitte fra spildkartofler kan overføres til næste års kartoffelstribe på grund af den kortere afstand imellem striberne.

Nyttedyr som rovdyr, der lever af bladlus, trives også bedre i smalle striber, men uønskede insekter som stankelbenslarver kan lettere sprede sig mellem striberne.

Rodukrudt kan blive en udfordring

Hvad angår ukrudtsarter er her også fordele og ulemper: Antallet af ukrudtsarter kan forekomme i et højere antal, men nogle af dem vil være gavnlige for forekomsten af mikroorganismer, insekter og fugle. Især rodukrudt kan dog blive en stor udfordring i pløjefrie systemer, fordi det kræver effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som kan være sværere at gennemføre.

Tilsvarende må det også forventes, at sunde afgrøder bedst udnytter de tilførte næringsstoffer, og en bedre næringsstofudnyttelse vil være til gavn for miljøet gennem mindre udvaskning og for klimaet ved lavere drivhusgasudledning. Mindre dieselforbrug ved robotdyrkning vil også bidrage til en reduceret CO₂-udledning.

Da stribedyrkning samtidig er baseret på faste kørespor og egnet til robotdyrkning med smallere og lettere redskaber, vil der være en positiv effekt på jordstrukturen, fordi jordpakning isoleres til færre kørespor.

På den lange bane skulle stribedyrkningen gerne sikre et mere robust udbytteniveau, fordi den øgede biodiversitet kan sikre mod store udsving fra år til år, men der kan opstå situationer, hvor metoden medfører et lavere udbytte, hvis der f.eks. sker en opformering af rodukrudt eller spredning af stankelbenslarver. Udbyttet i foragrene vil også ofte blive mindre.

Kan ikke sige meget om økonomien endnu

Erfaringerne med stribedyrkning er ikke så stor endnu, at man entydigt kan konkludere, hvordan det påvirker økonomien i planteproduktionen.

Ved en enkel model med ni meters striber og samme maskinpark forventes økonomien at være uændret. Dog kan der være flere afgrødeskader i foragrene, hvor maskinerne kører over afgrøderne fra stribe til stribe, og udgiften til vanding kan blive større, da alle striber skal vandes samtidig, selvom nogle har lavere behov. Hvis smalle striber dyrkes med robotter, kan udgifterne til maskiner desuden øges. Innovationscenteret understreger, at økonomiske beregninger er afhængige af de valgte forudsætninger, og man derfor altid bør lave en grundig økonomisk vurdering under egne forudsætninger, hvis man er interesseret i stribedyrkning.

En hurtigere udbredelse af stribedyrkning for at opnå de biologiske og kvalitetsmæssige fordele vil sandsynligvis kræve, at stribedyrkning kan udløse et ekstra tilskud for at dække ekstra omkostninger eller lavere udbytte i nogle scenarier, hvilket man f.eks. har gjort i Holland.

Man kan læse mere om stribedyrkning i denne publikation fra innovationscentret.