Annonce

Annonce

Dronefoto af en mark dyrket i striber i Holeby på Lolland

Nye danske forsøg viser, at afgrøderne dyrket i striber får en større robusthed, så sygdomsangreb ikke rammer så hårdt. Käthe Pedersen, NBR

Danske forsøg bekræfter, at dyrkning i striber forsinker svampeangreb i afgrøder

Stribedyrkning forsøger at efterligne principperne fra naturlige økosystemer og samtidig opretholde en høj produktivitet – og det virker, konkluderer nye danske forsøg og erfaringer fra Holland.

Ser man Danmark fra oven, er det dominerende landskabselement stadigt større og mere effektivt dyrkede marker med overvejende monokultur. De store ensartede dyrkningsflader danner grobund for epidemiske angreb af skadevoldere som insekter og svampe, som i økologien kan give meget alvorlige tab af udbytte og afgrødekvalitet.

Men har man nærmet sig Billund fra oven, har man fra 2020 til 2023 kunnet spotte marker inddelt i smalle striber i nogle forsøg, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug står bag. Innovationscentrets forsøg involverer fire danske lokaliteter: Foruden Billund også i Gram, Ringkøbing og Holeby, og en forsigtig foreløbig konklusion er, at stribedyrkning også i Danmark kan være med til at øge udbyttet.

”Det ser ud, som om at stribedyrkning i Danmark – som i Holland – kan give afgrøderne en større robusthed, så sygdomsangreb ikke rammer så hårdt,” sagde chefkonsulent Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, ved året Plantekongres i Herning Kongrescenter.

Striber passer til maskiner

De danske forsøg er inspireret af erfaringer fra Tyskland og især Holland, der har vist, at dyrkning i smallere striber har en effekt: at epidemiske skadegørere som lus og svampesygdomme bliver forsinkede ved stribedyrkning. Ideen er, at dyrkningssystemet øger diversiteten i dyrkningsfladen og skaber fysiske og biologiske barrierer mellem afgrøderne, så de bliver mere robuste og sikrer stabile udbytter - og for eksempel ved kartoffeldyrkning kan et par dages forsinkelse betyde flere tusind kroner mere i udbytte.

”Vi har stadig ikke 100 pct. på plads, om det er fysiske barrierer fra striberne eller et ændret mikrobielt klima, der bærer effekten, men der er helt klart en effekt," sagde Sven Hermansen.

Han henviste også til forsøg på store kommercielle landbrug i Holland, der dyrker højværdiafgrøder, og hvor stribedyrkningen har været med til at forbedre udbyttet.

Striberne her i Billund er en af fire danske projketlokationer
Striberne her i Billund er en af fire danske projketlokationer. Foto: Sven Hermansen

Forsøget i Billund har også været en test på, hvor besværligt det egentlig er for landmanden at dyrke i striber. Det afhænger selvfølgelig af, hvor små marker, man har. Men generelt bruger man ikke så megen ekstra tid, når først plan og logistik er på plads, forsikrer Sven Hermansen.

”I Billund krævede det en ekstra indsats, fordi landmanden bl.a. måtte finde en gyllenedfælder med en bredde på ni meter,” uddyber Sven Hermansen i et efterfølgende interview med økonu.dk.

Landmanden valgte en stribebredde på ni meter, så den også passede til en 30 fods mejetærsker og 12 rækker kartofler.

Robotter på stribe

En af de største udfordringer er netop maskinsiden, fordi stribesystemer kan være svære at manøvrere i med de store landbrugsmaskiner. Men i OrganicRDD's stribeforsøg i Holeby på Lolland har man løst den udfordring ved at pleje afgrøderne med robotter, der bedre kan operere med en bredde ned til tre meter. Her var der tre forskellige sædskifter, hvor sukkerroer og højværdiafgrøder var i fokus i to sædskifter, mens kløvergræs var motoren i det tredje.

Otto Nielsen og Svend Hermansen fortæller om stribebaseret dyrkning ved plantekongressen
Otto Nielsen og Svend Hermansen fortæller om stribebaseret dyrkning ved plantekongressen. Foto: Uffe Bregendahl

Projektleder Otto Nielsen, Nordic Beet Research, har haft ansvaret for stribeforsøgene på Lolland, hvor markerne er dyrket med Farmdroid og en Robotti fra Agrointelli. Ved forsøgsopsætningen her var afgrøderne roer, quinoa, hestebønner, ærter, vårbyg, havre, vårhvede og vårrug, der blev dyrket i tre og seks meter striber. Forsøgene gik bl.a. ud på at teste, om der var større effekt, hvis man ændrede stribebredden fra seks til tre meter.

”Det tyder på, at det virker i forhold til bladsvampe, for det viste sig, at der ikke var sygdomme i roerne,” siger Otto Nielsen til økonu.dk, men han pointerer, at hans striber først og fremmest skulle vise, om der var forskel på effekten med forskellige bredder.

”Sygdommene kom senere, som man jo også kunne forvente ud fra erfaringerne fra Holland. Men vi så ikke en signifikant forskel på at ændre stribebredden fra seks til tre meter,” sagde Otto Nielsen, da han holdt oplæg med Sven Hermansen ved plantekongressen.

Han mener, at robotterne faktisk nu er klar og egnede til at dyrke markerne i striber helt ned til tre meters bredde.

”Jeg vil ikke sige, at man skal bruge robotter, men det kan måske især give mening i grønsager. Men det er altså ikke nødvendigt at gå ned til tre meter striber. Seks og ni meter har også en effekt,” konkluderer han.

Potentiale i ny teknologi

Især når robotterne med tiden bliver mere intelligente, spår også Sven Hermansen, at de har en berettigelse – især hos økologerne.

”Robotter er oplagte at have med i udviklingen af stribedyrkning i smalle striber på grund af deres smalle arbejdsbredde, deres relative lave vægt og mulighed for - i teorien - at køre døgnet rundt. Teknologien er dog stadig relativt ny, og robotterne mangler teknologi til at opdage, når noget ændrer sig, der kræver handling. Det kunne f.eks. være, når en sten kiler sig fast i maskineriet. Teknologien er derfor ikke moden nok til at køre alene i marken, men potentialet er der, og robotterne kan være med til at bevæge økologisk planteavl i en ny retning. F.eks. mod mere stribedyrkning," siger Sven Hermansen.

På Lolland blev de smalle striber dyrket med hjælp fra robotter
På Lolland blev de smalle striber dyrket med hjælp fra robotter. Foto: Otto Nielsen

Også effekt i stor skala

Under besøg hos landmænd i Tyskland og Holland blev det tydeligt for Sven Hermansen, at forskellige versioner af stribedyrkning appellerede til flere typer af landbrug.

”Det vil sige både småskalagartnerier, frugt- og bæravlere, og i høj grad 'almindelige' planteavlere med hvede og raps. Det sidste er måske lidt overraskende, men de tyske erfaringer viser, at striber helt op til 12, 24 og 36 meter, der veksler med vinterhvede og vinterraps, har positiv effekt på sygdomme, skadedyr og i sidste ende på bundlinjen,” siger Sven Hermansen.

Stribernes effekt på insekter og sygdomme er svær at dokumentere og kræver mange tællinger og prøvetagninger. Innovationscentrets samarbejdspartnere fra Københavns Universitet vil have danske resultater for insekter klar til publicering i løbet af 2024.

Prøver fra Aarhus Universitet, hvor indsatsen har været koncentreret om vårbyg/hestebønnekombinationen, indikerer, at stribedyrkning vil give en langsommere spredning af de luftbårne patogener i marken. Undersøgelser af stribedyrknings effekt på biologisk biodiversitet i forhold til mikrobiel liv i jorden og svampesygdomme vil fortsætte i 2024.

Flere artikler fra samme sektion

Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm

Produktionen af græsprotein kan vise sig at have en særdeles positiv sidegevinst fordi den græspulp der bliver til overs ved raffineringen måske kan hjælpe til at bekæmpe indvoldsorm. Det viser nye forsøg København Universitet har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

20-02-2024 4 minutter

10.000 hektar mere mangfoldig natur i det danske landskab

Naturforvaltere har i stor stil søgt en naturordning, der har til formål at bevare naturområder og værne om biodiversitet.

15-02-2024 2 minutter

Dette skal du være obs på, når du handler med grovfoder

FAGLIGT TALT: Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden - køber og sælger - så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås.

14-02-2024 2 minutter Fagligt talt,   Foder