Annonce

Annonce

En traktor kører på en mark og harver

Faste kørespor giver mindre jordpakning, hvilket forbedre udbytterne for flere afgrøder, viser ny forskning. Foto: Colourbox

Faste kørespor i øko-marken giver bedre rodvækst

Et nyt studie får lederen af forskerholdet bag til at anbefale økologer at benytte faste kørespor i marken, da det kan øge udbytterne.

Kørsel med tunge landbrugsmaskiner resulterer i jordpakning, der kan skade afgrødernes rodvækst og dermed udbyttet. 

Ved at etablere faste kørespor i marken kan man dog afhjælpe problemet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

I et treårigt markforsøg fra 2013-2016 på to økologiske marker med hhv. grovsandet jord og sandet lerjord afprøvede forskerne effekten af to forskellige trafiksystemer: tilfældig trafik med traktorer og landbrugsmaskiner samt trafik kun i faste kørespor, der begrænser jordpakning til sporene.

Resultaterne viste, at der overordnet set er fordele forbundet med de faste kørespor, men også at effekten varierer alt efter jord- og afgrødetypen.

"Vores undersøgelse viser, at faste kørespor kan opretholde eller forbedre både afgrødeudbyttet og kvælstofoptagelsen - og at faste kørespor kan bidrage positivt til rodvæksten. Vi har ikke fundet nogen negative effekter af at benytte faste kørespor i økologiske landbrug, uanset om der er tale om sandet lerjord eller grovsandet jord - og uanset hvilke grønsager, der er tale om, siger Hanne Lakkenborg Kristensen, der er lektor og leder af forskergruppen 'Planter, fødevarer og bæredygtighed' ved Institut for Fødevarer, til universitetets hjemmeside.

Økolog har ændret praksis efter medvirken

De mest markante resultater så forskerne på Skiftekær Økologi, der havde sandet lerjord. Her var udbyttet af hvidkål, kartofler og rødbeder hhv. 27 pct., 70 pct. og 42 pct. højere i 2015 og udbyttet af hokkaido 43 pct. højere i 2016, når der blev anvendt faste kørespor. Samtidig havde afgrøderne mellem 2 og 25 gange flere rødder.

På den anden forsøgsmark ved Vostrup Øko, der havde grovsandet jord, var der også positive effekter, hvor eksempelvis rødbederne i 2016 havde 1,4 gange flere rødder. Udbytterne af rødbeder ved Vostrup Øko steg dog ikke i 2015 i modsætning til udbyttet hos Skiftekær Økologi. Det kan skyldes, at grovsandet jord ikke bliver nær så jordpakket som sandet lerjord. 

"På baggrund af vores forskning vil vi derfor anbefale brugen af faste kørespor i økologiske landbrug. I grønsagsproduktion kræver det, at dyrkningsbedene ligger fast, og at maskiner har samme sporvidde. Teknologier til præcis styring af traktorer og maskiner i faste kørespor er ekstraudstyr, der ifølge Danmarks Statistik er blevet mere udbredt på jordbrugsbedrifter de senere år," siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Resultaterne har da også fået Skiftekær Økologi til at ændre praksis, da man siden forsøgets afslutning i 2016 udelukkende har kørt med faste kørespor.

"Vi kører helt konsekvent efter det system, for vi har oplevet en positiv indvirkning på udbyttet. I praksis bruger vi faste kørespor og bordbehandler i dybden uden at pløje. Til gengæld harver vi jorden," fortæller ejer Peter Bay Knudsen.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue