Det økologiske areal skrumper nu efter flere års massiv vækst

Den økologiske vækst på de danske marker har tabt pusten efter flere års massiv vækst. Det økologiske areal udgør nu 11,67 pct. af det samlede dyrkede areal i Danmark på over 2,6 mio. ha. Sidste år var det 11,8 pct., der blev dyrket økologisk.

Det fremgår af nye tal fra Landbrugsstyrelsen. Tallene stammer fra landmændenes indberetninger i fællesskemaet og er med forbehold for, at sagsbehandlingen ikke er afsluttet endnu. Men én ting står helt klart, da man ikke kan indberette det efter fristen: Der er indberettet et mindre økologisk areal i 2022 end i 2021.

I 2022 er der indberettet 310.685,5 ha mod 313.111 ha året før. Tallet dækker over alle øko-arealer samt arealer, der er under omlægning senest 30. juni 2022. Det svarer til en tilbagegang på godt 0,77 pct. og bringer det økologiske areal tilbage til niveauet for 2020. Siden 2007 er der ellers sket en fordobling af arealet med vækst i 11 ud af de seneste 14 år.

Kirsten Holst, direktør for Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel), er dog ikke overrasket over afmatningen.

"Vi har haft så kraftig en vækst, at der skulle komme en udfladning, så vi havde ventet det," siger hun.

Hun vurderer, at den primære årsag er høje priser på konventionelle afgrøder, så det økonomiske incitament ved en omlægning forsvinder ind. Derudover kan opstramningen af gødningskravet for økologer også spille en rolle.

Har aldrig set en situation som denne

Erik Andersen, direktør for ØkologiRådgivning Danmark (ØRD), er enig i hendes betragtninger.

"Min erfaring har vist mig, at når der sker omlægninger, er det, fordi landmanden ser en fordel her og nu i forhold til at være konventionel. Det giver en sikkerhed de første år, og så ser man markedet an derefter. Vi mennesker har jo ikke lyst til at forringe vores vilkår på den korte bane - så skal man i hvert fald have en optimistisk tro på fremtiden," siger han.

I sine 30 år i branchen har han aldrig oplevet en situation på verdensmarkedet som den nuværende, og det gør det svært at spå om fremtiden for økologien. Han forventer dog, at den økologiske arealvækst også udebliver i 2023, da produktionsleddet reagerer med en vis forsinkelse på ændringer i forbrugsmønsteret.

"Vi har aldrig set en situation som denne, hvor alt stiger i pris på én gang. Det er jo både renter, energi, brændstof og fødevarepriser, og så begynder det at vise sig ved, at man ser på, hvor man kan spare penge på den korte bane, og det er jo på fødevarerne. De, der allerede vægter økologien højt, bliver formentlig ved med at købe det, men andre vil nok prioritere hårdere," siger Erik Andersen.

Tænk langsigtet

Kirsten Holst råder dog til, at man som landmand ser på sin produktion i et langsigtet perspektiv frem for kun at skele til de forventede priser næste år - både når man overvejer at lægge om til økologi eller tilbage igen.

"Jeg mener stadig, at der er plads til vækst for økologien. Spørgsmålet er, hvor stærkt det skal gå, og jeg tror, vi er blevet ramt af, at vi har haft en meget hurtig vækst hidtil, så det kan være svært at følge med."

Hun tror, at regeringens målsætning om en fordobling af økologien, og at Økologisk Landsforenings mål om 30 pct. økologisk areal og forbrug er mulige at opnå, men om det kan nås inden 2030, som målene sigter efter, er hun noget usikker på - hun vil dog ikke udelukke noget, da den gamle målsætning for 2020 endte med at blive opfyldt, selvom det så svært ud, og den endda blev afskaffet af regeringen i 2015.

"Det afhænger af udviklingen i markedet. Der er så meget turbulens nu med corona, krig og inflation, så at der kun er en afmatning i arealvæksten nu, kan faktisk ses som lidt af en sejr for økologien," siger hun.

Også Erik Andersen har svært ved at se, at målsætningerne kan nås i 2030, som situationen er lige nu.