Annonce

Annonce

Christian Larsen står foran sin traktor

På Dragebjerg er der i 2022 planlagt 190 ha med efterafgrøder, hvoraf langt størstedelen af dem er frivillige efterafgrøder, der skal opbygge kvælstof. Christian Larsen planlægger at så en blanding af rød- og hvidkløver, og metoden og tidspunktet er afgørende for hans måde at dyrke efterafgrøderne på. Foto: Økologisk Landsforening

Det er slut med sort jord: Fremtidens marker er grønne året rundt

Økolog Christian Larsen driver det 420 ha store landbrug Dragebjerg nær Slagelse. Her dyrker han blandt andet korn, bælgsæd og raps, men det er ikke kun de velkendte afgrøder, der fylder på markerne. Christian Larsen sår nemlig også flere og flere efterafgrøder – både for klimaet og sin egen skyld.

På Dragebjerg har Christian Larsen grønne marker næsten hele året. Han afpudser og pløjer, så sent han kan komme til det, og lader efterafgrøderne gro så længe som muligt. Og det er helt efter bogen, forklarer Dennis Weigelt Pedersen, konsulent ved Innovations-center for Økologisk Landbrug:

”Hvis alternativet til efterafgrøden er sort jord hele vinteren, så udnytter vi fotosyntesen en større del af året med efterafgrøden og binder herved mere kulstof i plantemassen og dermed også i jorden. Derudover bliver de næringsstoffer, som efterafgrøden har op-taget, lettere tilgængelige for den kommende afgrøde. Det er nemlig i mange tilfælde lettere for afgrøden at optage næringsstoffer fra en nedbrudt plante end direkte fra jorden.”

Han tilføjer:

”Det giver altså både en gevinst for klimaet og for sædskiftet. Der hvor vi ikke kan have salgsafgrøder i økologien, skal vi i stedet have efterafgrøder.”

Skårlægger hvert år

Om Dragebjerg

  • 420 ha med korn, bælgsæd og raps
  • 190 ha med efterafgrøder
  • Reduceret kvælstofnorm på 65kgN/ha
  • JB-3-4 op til JB-7-8
  • Ingen husdyr

I 2022 har Christian Larsen planlagt 190 ha med efterafgrøder, hvoraf langt størstedelen af dem er frivillige efterafgrøder, der skal opbygge kvælstof. Han planlægger at så en blanding af rød- og hvidkløver, og metoden og tidspunktet er afgørende for hans måde at dyrke efterafgrøderne på:

”Ved strigling af afgrøden sår jeg, samtidig med at jeg strigler. Vi var lidt bange for, at rødkløveren ville blive for kraftig, og derfor såede vi 0,5 kg rødkløver og 1,5 kg hvidkløver. At bruge striglingen til etableringen er en god måde at gøre det på, og det fungerer fint for mig. Jeg kan så otte hektar i timen med den stjernestrigle, jeg har, så det går hurtigt,” fortæller Christian Larsen.

For at sikre at høsten ikke bliver udfordret af efterafgrøderne på markerne, skårlægger Christian Larsen derudover hvert år en del korn med sin egen skårlægger. Det gør han dels for at lette høsten, hvis efterafgrøden er blevet meget kraftig, dels for at få startet høsten tidligt.

Udnyt muligheden

”Det var især kulstofbindingen og det at kunne få en bedre jord, der tiltrak mig i forhold til at dyrke flere frivillige efterafgrøder. Og så er der jo kommet nogle lovkrav, som vi skal følge. Man kan vælge at være sur over dem, eller så kan man forsøge at udnytte dem bedst muligt og få noget fornuftigt ud af det. Jeg håber, at vi får en bedre jord at arbejde med på grund af efterafgrøderne,” pointerer Christian Larsen og tilføjer:

”Vi sår for eksempel også ekstra olieræddike, og den er jo super god til at få samlet næringsstoffer op helt nede fra dybderne og gøre dem tilgængelige i de øvrige jordlag.”

Og netop efterafgrødernes rødder spiller en særlig rolle for klimaet, fortæller Dennis Weigelt Pedersen:

”Ved at have et bredt udsnit af planter får man et bedre overjordisk plantedække. Og

under jorden er det det samme, fordi planterødder er vidt forskellige i form og vækstmønstrer. Ved at have forskellige former for rødder kan jorden bedre afsøges for næringsstoffer i et større underjordisk område. Dermed minimeres udvaskningen af næringsstoffer. Det betyder, at denitrifika-tionen mindskes, og derved udledes der mindre lattergas i naturen.”

Flere artikler fra samme sektion

Naturkrav rammer også økologer med naturpleje

Naturplejere, der kun har græsarealer, skal også lægge fire pct. af disse arealer ud til natur, fordi de betragtes som omdriftsarealer. Økologisk Landsforening kalder det »absurd«.

25-01-2023 7 minutter Natur,   Naturpleje,   Politik

Sofari søger nye værtsgårde

Efter et år med høje foderpriser og en vigende afregning ser de økologiske griseproducenter frem til at få besøg, når de 21. maj inviterer forbrugerne til den populære forbrugereventet, som sidste år havde tæt på 9.000 gæster.

25-01-2023 2 minutter Events

Ægproducent om PFAS-fund: »Det er en forfærdelig situation«

DTU Fødevareinstituttet har udgivet et notat, der viser, at økologiske æg indeholder store mængder PFAS pga. fodring med fiskemel. Ægproducent ser nu på at ændre foderet, men det er ikke ligetil.

23-01-2023 3 minutter Æg og fjerkræ,   Miljø