Det danske økologiske jordbær er en uddøende race
Arealet med økologiske jordbær er faldende herhjemme, og det er der mange grunde til, forklarer en konsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der selv er blandt de få jordbæravlere, som dyrker sprøjtefrit på friland.
Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.
Det er blevet sværere at finde danske økologiske jordbær i supermarkedet, selvom det egentlig er højsæson for dem.
Frilandsarealet, som jordbær dyrkes på herhjemme - både de konventionelle og især de økologiske - er nemlig faldende, og derfor oplever vi nu et dalende udbud af økologiske jordbær, mens flere konventionelle avlere er gået over til tunneldyrkning.
I 2023 udgjorde produktionen af økologiske jordbær blot 5,4 pct. af det samlede areal for jordbærproduktion – til sammenligning udgør den samlede andel for økologisk frugt, bær og nødder 34,7 pct., mens det samlede nationale niveau for økologisk produktion ligger på 11,7 pct.
Man skal ikke forvente, at den udvikling vendes på kort sigt - snarere tværtimod, mener Dennis Weigelt Pedersen, der selv dyrker sprøjtefrie jordbær under omlægning til økologi sideløbende med sit konsulentarbejde hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Der er nemlig flere årsager til, at det danske økologiske jordbær er blevet en sjælden gæst på varehylderne.
"Jordbær er en af de sværeste afgrøder at dyrke. De skal håndluges, der skal spredes halm omkring dem på den helt rigtige måde - gør man det forkert, dækker man dem til - de skal have vand på de helt rigtige tidspunkter, man skal have forskellige sorter, som dækker hele sæsonen, og der er masser af sygdomme og skadedyr som kan ødelægge høsten. Det kan nemt mislykkes. Samtidig er der et generationsskifte i gang, hvor folk med 30 års erfaring er stoppet, og produktionen er overtaget af folk, som ofte ikke ved nok om det," siger Dennis Weigelt Pedersen og konstaterer, at det ikke rigtigt er rentabelt at dyrke økologiske jordbær længere, fordi omkostningerne er steget, og kunderne ikke er villige til at betale meget mere for varen.
Et andet problem er, at det er blevet sværere at skaffe maskiner til produktionen, fordi producenterne i højere grad laver større maskiner, som er tilpassede storindustrielle landbrug. Et landbrug med en lille produktion af jordbær har af den grund svært ved at finde de nødvendige specialiserede maskiner, og derfor er man som avler nødt til at holde fast i sin gamle maskinpark og reparere, hvad der går i stykker.
Svært og dyrt at komme i gang
Derudover er de økologiske planter, der skal indkøbes, markant dyrere end de konventionelle og skal laves i en tilpas stor volumen, før producenterne vil sælge til jordbæravlerne. Det kræver de facto et areal på mindst 2,5-3 ha, siger Dennis Weigelt Pedersen.
"Jordbær er en dyr luksusafgrøde. Jeg kan ikke få den merpris, som det koster mig at avle jordbærrene, og det er både svært og dyrt at komme i gang. Det er nok mest romantikerne, der er tilbage i produktionen," siger han og ser det som realistisk, at den kommercielle økologiske produktion af jordbær på friland herhjemme helt ophører på et tidspunkt ikke alt for langt ude i fremtiden.
For hans eget vedkommende kører det akkurat lige rundt økonomisk, fordi de ligger i et turistområde og udelukkende sælger pluk-selv-jordbær, så de samtidig sparer udgifterne til plukkere.
Han kunne tjene væsentligt mere på at dyrke andre afgrøder, men der er noget nostalgisk ved jordbærrene, og gevinsten for ham og hans kone ligger i, at det giver dem råd til, at hun tager tre måneders orlov henover sommeren for at passe jordbærsalget, så hun samtidig kan være sammen med børnene i deres skoleferie. Han supplerer med en uges selvbetalt ferie ud over sin "normale" sommerferie.
"Vi synes jo, det er sjovt og spændende, og det giver mig som konsulent noget praktisk erfaring. Da vi i sin tid valgte at prøve det, fandt vi ud af, at vi faktisk er dygtige til det, og så kan det jo være, at vi måske en dag også kan tjene penge på det."
Et samarbejde mellem Københavns og Aarhus Universitet arbejder dog på at få vendt nedgangen ved at udvikle et nyt økologisk produktionssystem i tunneller, der skal have betydelige fordele sammenlignet med at dyrke på friland. Som økologireglerne er udformet, er der nemlig i dag visse udfordringer med at dyrke i tunneller, sammenlignet med hvis man dyrker jordbærrene konventionelt.