Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

Med de bare næver trækker Dennis Weigelt Pedersen ukrudt op mellem planterne på sin jordbærmark.

”Ups, her var der brændenælder, men det vænner man sig til,” forsikrer han.

”Men min kone bruger dog handsker i marken,” siger han med et stort smil.

Sammen med hende driver han ’Nordkystens Pluk Selv’ i Norddjurs, og på en bakkeskråning tæt på vandet har de knap en hektar med jordbærplanter, der skal luges i bund i foråret.

Så Dennis har helt bogstaveligt hands-on erfaring med den ukrudt, der udfordrer de økologiske jordbæravlere. Desuden er han specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug med speciale i efterafgrøder og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Ukrudtet han bekæmper på egen mark sidder i dag løst i sandjorden, der tørres og varmes af vind og en høj sol. Han er selv på knæ i rækkerne, men til det store forårsryk i lugningen hyrer han arbejdskraft i skikkelse af tre sæsonarbejdere, der i jordbærsæsonen bijobber fra et arbejde i juletræsbranchen.

”Vi luger stadigvæk lidt selv, selvom en erfaren jordbæravler sagde engang til mig, at hvis man vil fortsætte med jordbær længe, skal man ikke luge selv,” siger Dennis Weigelt Pedersen med et smil, mens han smider ukrudt mellem rækkerne, hvor det tørrer i solen og senere bliver kørt i jorden af radrenseren.

På deres ene hektar med jordbær er der plantet seks til syv sorter, som kan strække sæsonen længere for pluk-selv-gæsterne, fordi sorternes bær modnes på forskellige tidspunkter.

En af de helt afgørende forudsætninger for at få en god sæson med mange jordbær, er at få dem luget helt i bund.

”Rodukrudt er en kæmpe fjende, og det er svært at håndluge. Derfor skal marken helst være helt ren for rodukrudt før plantning. Man kommer ikke uden om at jordbær skal håndluges, så derudover er det super, super vigtigt at ukrudtstrykket er så lavt som muligt. Vi plejer at gå efter at få marken luget helt ned før den 10. april. Derudover er det vigtigt med vanding og at have styr på sneglene,” siger han.

Forsvar mod snegle

Rundt om marken er der blotlagt en to til tre meter stribe med tør sandjord, som sneglene skal passere for at komme ind til de lokkende planter.

”Når de står på kanten af sneglebarrieren, virker det som en ørken, de har svært med at komme over uden først at tørre ud eller blive spist,” siger han.

Skulle de klare den farlige færd over striben har økologer mulighed for at bruge ’gift’ mod sneglene, hvis de udgør for stort et problem.

”Det er nogle små blå korn, men jeg synes det ser lidt forkert ud i en økologisk mark, så jeg har holdt mig fra det. Men kommer der et helt galt år, skal jeg ikke afvise, at vi giver dem noget. Det er jo bare noget jernfosfat, kan man sige, så det er ikke giftigt eller farligt. Men det ser ikke så godt ud,” erkender han.

Leje af halm

Arbejdsåret starter i marts med at rækkefræse og få fjernet det ukrudt, der har sat sig i efteråret og foråret. Rækkefræseren hjælper også med at få ’defineret’ rækkerne.

Herefter går sæsonarbejderne og familien i gang med at luge i ni til ti dage. Når der er luget i bund, bliver planterne ugentligt holdt rene med radrenseren frem til omkring den 25. maj, når jordbærrene har sat de første små bær. Dernæst spredes der halm mellem planterne, som jordbærrene kan ’hvile sig’ på. Erfaringen viser, at det bedst egnede er hvedehalm – hvorimod byghalm ofte ’klapper sammen’ på jorden.

Halmen er med til at holde bærrene på afstand af jorden – også efter et regnskyl – og man undgår på den måde, at de rådner.

Plant jordbær om efteråret

Da parret plantede deres nuværende jordbærmark, var det om foråret efter råd fra en konventionel planteavlskonsulent. Det viste sig ikke at være optimalt for dem.

”Jeg vil ikke anbefale økologer at forårsplante. Det var dyre lærepenge, fordi vi måtte luge to gange med luehold. Marken vi forårsplantede er stadigvæk mere beskidt på tredje år end vores fire-årsmark, der blev efterårsplantet,” forsikrer han.

Det har vist sig, at det fungerer meget bedre at plante om efteråret på en mark, der med en harve er holdt bar hele sommeren, så ukrudtet har fået lov til at tørre ud.

”Jeg harver det meste af sommeren for at få fritlagt kvikrødder og slået tidsler ned – men også for at få sænket frøbanken i jorden. Alt skal lige have lov at spire for så at blive slået ihjel,” forklarer han, og viser mig en tydelig forskel mellem to områder i marken:

”Her står vi på et lille stykke, vi plantede til omkring 1. August. Det er et forsøg på at lave ’best practice’ baseret på vores tre års erfaring: Vi har plantet med den rigtige planteafstand, vi har plantet på det rigtige tidspunkt, og vi har renset som vi gerne vil i efteråret. Så her i foråret ser det ud som jeg rigtig gerne vil have at det ser ud,” siger han begejstret og tilføjer:

”Det kommer ikke til at tage lugefolkene mange timer at komme over det.”

Dyre øko-planter

En af de store udgifter er netop lønnen til lugefolkene, der løber op i omkring 50.000 kr. om året for en hektar. Desuden skal der investeres i halm, maskinel, diesel, bakker og vand til vanding. Men selve de økologiske jordbærplanter er også en heftig investering.

”Planterne er dyre, og jeg vil tro, at vi bruger omkring 100.000 kr. på planter til en ha. Det gør man som udgangspunkt hver tredje år,” siger han.

Det er en af grundene til, at familien i år forsøger sig med at give nogle af planterne et ekstra år på marken, så de kan skyde investeringen i nye planter.

”Der er mange udgifter og vi omsætter sådan cirka for det, vi bruger, så vi har da ikke længere underskud,” siger han.

Pluk-selv eneste mulighed

Produktionsomkostningerne betyder, at der ikke ville være økonomi i at få bærrene plukket og solgt til butikkerne. Det ville blive for dyrt i arbejdsløn, og desuden skal butikkerne også tjene på dem.

Derfor har familien satset på at lave et system med pluk-selv.

’Nordkystens Pluk Selv’ ligger i et stort turistområde og har i højsæsonen typisk 200 – 300 gæster dagligt, som køber cirka 200 til 300 kg. jordbær.

”Det passer egentlig fint med det kundegrundlag vi har, men hvis der var lidt større efterspørgsel, kunne vi måske holde åbningstiden lidt nede. Det ville passe os fint, hvis vi kunne nøjes med at holde åbent tre til fire timer i stedet for otte, for vi bruger jo hele vores sommer på at stå i jordbærboden,” siger han.

Festival på marken

På den anden side af læhegnet er Dennis Weigelt Pedersen i gang med at gøre en ny mark klar til endnu flere jordbær – her skal der efterårsplantes 30.000 jordbærplanter.

Men bortset fra det, har familien ingen planer om at ekspandere med landbruget. Måske med undtagelse af at starte en mindre kartoffelproduktion.

”Vi har udvidet med ca. 700 kvadratmeter kartofler i år, fordi mange af gæsterne typisk spørger, hvor vores kartofler er henne. Så jeg tænkte: "Kartofler? Det må være noget vi kan sælge noget af." Så det har vi prøvet, men vi er ikke i gang med at udvide helt vildt,” forsikrer han.

Familie trives godt med at holde en lang sommer hjemme på gården med jordbærboden sammen med børnene – selv om de er bundet til gården i de seks uger sæsonen varer.

”Der kommer masser af folk herude, så det er lidt ligesom at leve et langt festival-liv hele sommeren. Det er lidt en livsstil,” siger Dennis Weigelt Pedersen.

Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.