De nye retentionskort giver anledning til at se på grovfoderet igen
FAGLIGT TALT: Selvom vi som økologer ikke er så dårligt stillede, som man kunne have frygtet, er de nye retentionskort stadig en god anledning til at tage et ekstra kig på markplanen og den kommende foderforsyning allerede nu.
Af: Birgitte Kjemtrup Høyer, kvægrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark
Det er vel næppe gået nogens næse forbi, at der er kommet mere detaljerede retentionskort samt udledningskvoter for de forskellige områder.
Nogle er godt stillede, andre kan have en udfordring. Fælles for os økologer er dog, at vi langt hen ad vejen har væsentligt mindre udfordringer her, end vi kunne have frygtet.
Det betyder dog ikke, at vi ikke kan tage et ekstra kig på vores markplan og den kommende foderforsyning allerede nu.
Der er heldigvis ingen tvivl om, at køerne fint kan give mælk på god græsensilage. Men sammen med den, er der også et behov for stivelse, hvis vi skal op over en vis mængde mælk. Der er ingen tvivl om, at 2 kg TS majs af topkvalitet er en fantastisk støtte til ydelsen. Er du i den situation, at du er god til at dyrke majs, og der kan findes en enkelt mark eller to til dem, kan du fint holde ved ud fra et fodringsperspektiv.
Har du derimod ikke længere mulighed for majsdyrkning, kan du tænke i andre stivelseskilder. Stivelse fra forskellige kornarter har forskellige nedbrydningshastigheder i vommen. Så jo flere forskellige kilder, jo sundere vommiljø. Ligeledes er der jo også stivelse i hestebønner eller modne ærter.
I forhold til kviernes fodring, kan du overveje en havre-vikke helsæd med enten rajgræs eller udlæg i. Den kan fint passe ind i et kløvergræssædskifte og er i langt de fleste tilfælde et kviefuldfoder i sig selv. Den kan dog ikke bruges i en Close Up-blanding til goldkøerne. Havre-vikke har en lav udledning, og vikken er tilmed kvælstoffikserende.
Som økologer har vi fortsat mange muligheder. Det er bare at få kigget på, hvilke vi skal gribe fat i.
Retention
Kvælstof, der udvaskes fra landbrugsjord, transporteres via dræn og grundvand til vandløb, søer og videre ud i havet. Undervejs sker en naturlig proces, hvor en betydelig del af kvælstoffet – særligt nitrat – tilbageholdes eller omdannes til kvælstof på luftform og forsvinder fra vandmiljøet.
Denne proces kaldes kvælstofretention og varierer betydeligt fra sted til sted afhængigt af landskabets og jordbundens egenskaber.
Når nitrat ender i vandmiljøet, kan det føre til alvorlige problemer som iltsvind eller grundvandsforurening. Derfor er det afgørende at vide, hvor i landskabet kvælstof naturligt tilbageholdes eller fjernes, så indsatser mod kvælstofudledning kan målrettes bedst muligt. For at understøtte dette arbejde er et opdateret retentionskort nu tilgængeligt.
Kilde: Geus