Concito svarer på kritik af klimadatabase

Af: Michael Minter, programleder for Concitos fødevareprogram
Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver i Concito
Jannik Schmidt, direktør for 2.-0 LCA consultants samt lektor på Aalborg Universitet

Denne kronik er oprindeligt bragt på Concitos hjemmeside d. 10. februar

CONCITO lancerede Den store klimadatabase den 1. februar, og siden da har vi oplevet massiv interesse og positiv respons på værktøjet, der viser det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. Men ikke al opmærksomheden har været positiv, og her svarer vi på nogle af de mest udbredte kritikpunkter.

Fødevarers klimaaftryk er en kompliceret sag, der kan anskues og beregnes på mange måder. Derfor er det helt naturligt, at vi har fået en masse spørgsmål om klimadatabasens resultater, beregningsmetode, anvendelsesmuligheder osv. Svarene på mange af spørgsmålene findes i baggrundsrapporten, metoderapporten og de meget detaljerede baggrundsdata for hver enkelt fødevare.

Har man ikke har tid, tålmodighed eller forudsætninger for at dykke ned i det faglige baggrundsmateriale, er der desuden hjælp at hente i Q&A-sektionen på hjemmesiden. Her svarer vi på nogle af de ofte stillede spørgsmål, og alle er velkomne til at indsende flere spørgsmål og kommentarer via denne side.

Udover spørgsmål af mere afklarende og opklarende karakter, er klimadatabasen også blevet mødt med skarp kritik og påstande om vildledning, som vi gerne vil imødegå med dette blogindlæg. De fire mest udbredte kritikpunkter handler om konsekvenstilgangen, kød, fisk og ernæring.

Konsekvenstilgangen: Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet kritiserer i Avisen Danmark, at den konsekvens-LCA som klimadatabasen er baseret på er anderledes end den normative LCA, der normalt har været brugt i disse to universiteters rådgivning af myndighederne om fødevarers klimaaftryk. Bekymringen synes at være, at nogle af resultaterne ligger langt fra de tal, der hidtil har været de gængse at bruge i Danmark, og at der nu kan opstå usikkerhed om, hvilke tal forbrugere og politikere skal navigere efter.

Her er det væsentligt at holde sig styrker, svagheder og formål med de forskellige analysemetoder for øje.

Formålet med Den store klimadatabase er at belyse klimakonsekvensen af vores fødevareforbrug, så professionelle fødevareaktører og husholdninger får mere præcise og retvisende oplysninger om, hvilke fødevaretyper vi bør spise mere og mindre af for at mindske fødevareforbrugets klimaaftryk i fremtiden.

Vi er overbeviste om, at konsekvenstilgangen er den mest relevante og retvisende metode til dette formål. Den indebærer, at vi regner på, hvad det betyder for klimaet, når vi ændrer forbruget af fx oksekød. Dette er ikke nødvendigvis det samme, som fra de dyr kødet rent fysisk kommer fra.

Men hvordan kan der være forskel på, hvad man påvirker ved at ændre på efterspørgslen af et produkt, og på udledningen fra de produkter, som man rent fysisk bruger?

I konsekvenstilgangen tages der højde for, at en ændring i efterspørgsel på et produkt ikke nødvendigvis imødekommes af hvilken som helst producent på markedet. Fx er mælkesystemet meget uelastisk, når det kommer til at reagere på ændringer i efterspørgsel på oksekød. Med andre ord så øger man ikke mælkeproduktionen, og dermed medfølgende køer og kalve til slagtning, når forbruget af oksekød stiger.

I den normative tilgang som Aarhus Universitet bruger, medtager man alle dyr, som er på det danske marked for oksekød, og her bliver malkekøer og deres afkom medregnet som en normativ fastsat procentdel af mælkesystemet.

Med konsekvenstilgangen i klimadatabasen bliver klimaaftrykket fra oksekød væsentligt højere end i den normative livscyklusanalyse. Dette skyldes dels, at rene kødkvægsbesætninger har stor klimapåvirkning. En anden væsentlig faktor er, at konsekvenstilgangen også medtager klimapåvirkningen fra indirekte arealanvendelse og skovrydning til enten græsning eller foderproduktion, som ofte udelades i den normative tilgang.

Det er altså ikke en fejl, men et helt bevidst valg, at vi i klimadatabasen regner på den fremtidige klimaeffekt af vores fødevareforbrug. Vi medgiver, at det kan være forvirrende med de mange forskellige tal, som virksomheder og forbrugere kan møde på området. Men sådan var det også inden udgivelsen af klimadatabasen.

Det afgørende her må være, at metode, antagelser, forbehold, anvendelsesmuligheder osv. kommunikeres klart og transparent. Det har vi bestræbt os på at gøre så godt som muligt i klimadatabasen. Og så vidt vi ved er klimadatabasen - også i international sammenhæng - det hidtil mest omfattende, detaljerede, konsistente og transparente værktøj til belysning af fødevareforbrugets klimaeffekter.

Kød: Der har fra flere sider været kritik af, at vi har medtaget fødevarernes pris i beregningen af klimaaftrykket fra forskellige udskæringer af kød, hvilket er medvirkende til at give oksemørbrad et meget højt klimaftryk. Kvæg avles ikke kun for at lave oksemørbrad, men for hele paletten af mælke- og kødprodukter, lyder argumentet bland andet. Og så langt er vi enige.

Når det alligevel er relevant at opgøre klimaaftrykket per krone og ikke per kg, er det fordi de forskellige udskæringer fra et slagteri er med til at bestemme, hvor meget kød slagteriet producerer. Det betyder, at slagteriet vil kvittere med øget produktion både når der efterspørges mere hakkekød og mørbrad.

Når det skal bestemmes, hvor meget et slagteri øger produktionen, når efterspørgslen på en given udskæring ændres, så kan det identificeres ved hjælp af prisen på det produkt, som afsættes. Slagterierne fastsætter prisen på forskellige udskæringer så de dels sikrer at få så meget indtjening som muligt, og dels sikrer at få afsat alt sit kød. Derfor er det prisen på det afsatte kød, og ikke mængden i kilo, som afgør, hvor meget ekstra produktion fra slagteriet man inducerer gennem en ændring i efterspørgslen på en given udskæring.

Det gennemsnitlige klimaaftryk fra oksekød fra slagteriet er 50,2 kg CO2e per kg, mens fordelingen af klimaaftrykket på de forskellige udskæringer ligger mellem 31 kg CO2e per kg hakket oksekød og 152 kg CO2e per kg oksemørbrad. Hvis valget står mellem eksempelvis 1 kg hakket oksekød og 1 kg oksemørbrad, vil det bedste klimavalg være 1 kg hakket oksekød. Hvis valget står mellem for 100 kr. hakket oksekød og for 100 kr. oksemørbrad, vil der ikke være forskel på klimaaftrykket.

Danish Crown har efterlyst flere nuancer i klimadatabasen. Det skyldes bl.a., at dansk fødevareproduktion efter deres opfattelse har et lavere klimaaftryk end det globale gennemsnit, og at klimadatabasen ikke tager højde for elementer som kødets oprindelse, forskellen mellem malkekvæg og kødkvæg – og i det hele taget er baseret på generiske data.

Det er helt korrekt, at vi i første version af klimadatabasen ikke har beregnet klimaaftryk for kød fra specifikke lande, produktionsmetoder eller produktionssystemer. Dette ser vi som en af flere udviklingsmuligheder i eventuelt kommende versioner af klimadatabasen. Til gengæld får fødevareproducenter med klimadatabasens gennemsnitsberegning et interessant pejlemærke at måle deres egne produkter op imod.

Fisk: Danmarks Fiskeriforening påpeger helt rigtigt, at klimadatabasen ikke siger noget om, hvor meget fx en specifik vildtfanget torsk belaster klimaet.

Igen skal man huske på formålet med klimadatabasen, som er, at oplyse om klimakonsekvenserne af vores fødevareforbrug - og der vil en ændring i efterspørgslen på fisk i sidste ende påvirke opdræt af fisk, ligegyldigt om fisken er fanget i havet eller kommer fra dam- eller havbrug.

Resultaterne for fisk er baseret på internationalt anerkendte studier, som viser, at mængden af vildtfangede fisk ikke ændrer sig. Der er masser af fisk i havene, men markedet er kvotestyret og vi kan ikke bare fange flere end vi gør i dag.

Vildt fangede fisk og skaldyr er generelt en globalt begrænset ressource, som ikke kan øges, da økosystemernes bæreevne er fuldt udnyttede i så godt som alle dele af verden. Dette gælder dog ikke marine bløddyr såsom muslinger, østers og blæksprutter, der findes i rigelige mængder.

Statistik fra FAO viser, at mængden af vildtfangede fisk stort set ikke har ændret sig siden midten af 1990’erne, mens akvakultur er stærkt stigende og har stået for imødekommelse af stort set hele den stigende efterspørgsel på fisk.

God fiskeforvaItning kan være medvirkende til at øge bestandene af fisk, men i betragtning af at akvakultur i dag næsten udgør halvdelen af verdens fiskeproduktion, er det svært at se, hvordan ændringer i forvaltningen lokalt i EU kan ændre afgørende på det globale fiskemarked.

Ernæring: L&F Kvæg, Landsforeningen Danske Mælkeproducenter og Bæredygtigt Landbrug kritiserer klimadatabasen i stærke vendinger, primært ud fra det synspunkt, at det er misvisende at angive klimaaftrykket per kg fødevare i stedet for indholdet af næringsstoffer.

Vi har valgt at angive klimaaftrykket per kg fødevare, da det ganske enkelt er den mest relevante og praktiske målestok for fødevarers klimaaftryk. Fødevarernes næringsindhold er dog vist i beskrivelsen af hver enkelt vare.

Udover smag og nydelse, spiser vi for at blive mætte og få de nødvendige næringsstoffer – ikke for at få flest mulige kalorier, proteiner osv. Når vi skal optimere kosten i forhold til klima og sundhed, er næringsindholdet ikke den relevante målestok. Der er eksempelvis ingen, der køber ind efter kalorier eller proteiner, og de fleste danskere indtager i dag for mange næringsstoffer.

Derudover bliver opskrifter og indkøb normalt beskrevet og registreret i vægten af de forskellige ingredienser og varer - ikke i mængden af kalorier, protein mv. Man køber eksempelvis 1 kg kartofler - ikke 20 gram kartoffelprotein.

Den store klimadatabase har alene til formål at belyse klimaaftrykket på det du har i indkøbskurven eller i dit måltid, ikke til at sammensætte indkøbet eller måltidet ernæringsmæssigt optimalt. Her kan man med fordel orientere sig i de officielle kostråd.

Se alle resultater, detaljeret baggrundsdata, metoderapport, baggrundsrapport og Q&A på denstoreklimadatabase.dk