Annonce

Annonce

En kunde står med selleri i hånden i en butik

En ny klimadatabase fra Concito giver forbrugerne et overblik over klimaaftrykket fra 500 gængse fødevarer solgt i danske supermarkeder og viser, at grønsager generelt er mere klimavenlige end animalske produkter. Foto: Moment Studio

Ny klimadatabase skal guide forbrugerne i supermarkedet

En ny opgørelse viser, hvor meget hundredvis af gængse fødevarer belaster klimaet. Beregningerne er dog for unuancerede, mener Økologisk Landsforening.

Den røde bøf er en endnu større klimaskurk end hidtil antaget. Det konkluderer klimatænketanken Concito, som står bag en ny klimadatabase over 500 gængse fødevarer.

Databasen viser, at oksekød er mellem to og 11 gange så klimabelastende, som man hidtil har regnet med. Det skyldes, at de nye beregninger medregner den indirekte arealanvendelse - altså den klimaeffekt, det har, når natur omdannes til landbrug, om end det skal siges, at der stadig er væsentlige usikkerheder ved denne beregningsmetode.

Derudover har databasen ikke blot indregnet den faktisk udledning fra selve landbrugsbedriften, men også udledningen fra transport og emballage.

Det allermest klimabelastende stykke kød er en oksemørbrad, der per kg. kød udleder 152 kg CO2-ækvivalenter, hvilket omtrent svarer til at køre fra Danmark til Paris, mens vand, rå musling, forskellige varianter af kål samt vegansk bacon ligger i bunden med mellem 0 og 0,25 CO2-ækvivalenter per kg. fødevare. Tallene kan variere fra bedrift til bedrift alt efter produktionsmetode og energiforsyning, så der er tale om et gennemsnit for varer solgt i danske supermarkeder.

”Den store klimadatabase kan gøre os alle klogere på, hvordan vi kan gøre vores fødevareforbrug og måltider mere klimavenlige. Men hvis vi for alvor skal ændre madvaner i retning af en mere sund, klimavenlig og planterig kost - som de nye officielle kostråd helt rigtigt lægger op til - er der behov for nye politiske tiltag samt hjælp fra professionelle aktører i hele fødevaresektoren. Ikke mindst fra restaurationsbranchen og dagligvarekæderne, der i højere grad bør friste og inspirere os til at få meget mere grønt på tallerkenen”, siger Concitos direktør, Christian Ibsen, i en pressemeddelelse.

"Et stærkt fundament"

Databasen er udarbejdet i samarbejde med 2.-0 LCA consultants og med støtte fra Salling Fondene, som ser et "stærkt fundament" for, at både producenter og forbrugere med informationen i hånden kan sænke aftrykket ved at ændre kostvaner.

"Vi ved, at mange danskere gerne vil have hjælp til at handle mere klimavenligt. Det vil vi bidrage til, og Concitos klimadatabase skaber et stærkt fundament for både forbrugere, producenter og dagligvarekæder, som i fællesskab kan bidrage til en CO2-reduktion, hvor vores fødevarer spiller en stor og ofte overset rolle," siger Per Bank, der er bestyrelsesformand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og administrerende direktør i Salling Group.

Til dr.dk fortæller Annette Juhler Kjær, kommunikations- og CSR-direktør hos Salling Group, at kunderne fremover vil kunne finde skilte, der viser, hvor man kan finde de klimavenlige varer og få gode til kødalternativer. Databasen skal også danne grundlag for klimavenlige opskrifter på nettet.

"Det er simpelthen noget kunderne efterspørger. De vil gerne vide, hvordan de handler mere klimavenligt, siger Annette Juhler Kjær til dr.dk.

ØL: Svært at tage alvorligt

Økologisk Landsforening har ligesom Concito gennem længere tid meldt ud, at der bør spises mere grønt og mindre kød, men foreningens formand, Per Kølster, er skeptisk over for databasen, som han mener er for unuanceret.

"Concito forsimpler det komplekse, i en grad så man har svært ved at tage det alvorligt," siger han til Økologisk Nu og peger på, at husdyr - herunder koen - bør have en rolle at spille i fremtidens landbrug som naturplejere.

"Jeg savner et nuanceret syn på, hvordan forandringerne skal ske, uden at vi som pavlovske hunde skal følge regnearkenes talmagi. Vi skal forstå naturens mekanismer, og i stedet for at lægge særligt koen for had, skal vi se den i et nyt lys, hvor vi forstår dens dyder og rolle i kredsløbet. Vi skal omstille vores landbrug til at være i balance med natur og klima uden at smide årtusinders kultur ud med badevandet, i den naive tro, at bare dyr og planter bures inde, og vi forsager kødet til fordel for bønnepastaen, så er den hellige gral velforvaret," tilføjer han og understreger:

"Mere grønt, ja - og mindre, men bedre rødt, ja tak."

Concito: Vi har manglet klimaguiden

Michael Minter, der er programleder for Fremtidens Fødevarer hos Concito, anerkender, at databasen har et klart klimafokus og ikke vurderer faktorer som for eksempel biodiversitet eller dyrevelfærd. Han medgiver også, at der kan være stor variation i klimabelastningen for den samme varetype alt efter produktionsmetoderne på de enkelte bedrifter.

"Det er vi meget bevidste og åbne om," siger han til Økologisk Nu og fortsætter:

"Det isolerede klimafokus er relevant, fordi det ikke er en del af de eksisterende mærkningsordninger. Vi har brug for det som supplement til for eksempel økologimærket, der jo er godt og relevant inden for de parametre, som dét dækker, men vi har manglet noget i et klimaperspektiv. Det her er et relevant supplement til at blive klogere på klimaeffekten af de valg, vi træffer."

Michael Minter understreger, at der er tale om et gennemsnitligt klimaaftryk, og at man skal være påpasselig med, hvor og hvordan man bruger tallene.

"Det kan være relevant i eksempelvis restaurationsbranchen eller husholdningen, når man gerne vil blive klogere på, hvordan man helt generelt kan spise mere klimavenligt. Men det kan ikke bruges som mærkning af specifikke produkter. Vi er opmærksomme på, at der kan være stor variation i aftrykket alt efter sæson, produktionsland, produktionssystemet og så videre. Det kommer vi til at gentage, hvis forbrugerne misforstår det," uddyber han.

Annette Juhler Kjær fra Salling Group fortæller, at man vil skilte med tallene i supermarkedet - risikerer man ikke, at forbrugerne overser, at der er tale om et gennemsnit?

"Hvis det hænger påtrykt et skilt i en afdeling, hvor der står, at oksekød udleder så og så meget jf. klimadatabasen, mener jeg ikke, at det er problematisk, men hvis det er tæt på en specifik vare eller står på et klistermærke på selve varen, er det et problem," siger Michael Minter.

Hvis en landmand, der producerer mindre klimabelastende, har kød i en køledisk under et skilt, der fortæller, hvor klimabelastende kød er, vil forbrugerne så ikke tro, at det hele er lige klimabelastende?

"Det er klart, at så bliver det mindre klimabelastende kød en del af mængden. Det handler om at bruge de rigtige ord, når man skriver om klimaaftrykket, så der lægges vægt på, at disse tal er gennemsnitlige. På den anden side giver klimadatabasen jo producenten et interessant pejlemærke for at kunne se ens klimaaftryk i forhold til markedet. Og hvis man kan dokumentere, at man producerer med et markant lavere klimaaftryk, end databasen viser, kan man jo markedsføre sig med det."

Klimadatabasen vil løbende blive opdateret, når nye tal eller forbedrede beregningsmetoder bliver fundet.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage