Biokul skal lagre kulstof i jorden gennem århundreder

Dansk landbrug er så småt ved at få øjnene op for biokul, som er forkullede biorester med et stort klimamæssigt potentiale.

”En af fordelene ved at tilføre biokul til jorden er, at det øger lagringen af kulstof. Derved nedsætter man udledningen af CO₂ til atmosfæren,” forklarer lektor Lars Elsgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der sammen med andre forskere fra Aarhus Universitet har indsamlet og gennemgået tilgængelig viden om biokul i dansk landbrug i en ny vidensyntese.

Biokul er det restprodukt, der er tilbage, når biomasse som halm eller træflis afgasses ved høje temperaturer uden ilt i et pyrolyseanlæg. Biokul har et højt og stabilt indhold af kulstof, og det nedbrydes derfor langsomt i jorden. Det betyder, at der kun meget langsomt udledes CO₂ til atmosfæren.

”I Tyskland og Schweiz er der en lang tradition med at bruge biokul til landbrugsjord. Her i Danmark er det først for alvor nu, at vi har fået øjnene op for det her produkt og muligheden for at reducere klimaaftrykket. Med hjælp fra tilskudsordninger til etablering af pyrolyseanlæg begynder de første større anlæg at spire frem i Danmark, og de producerer energi og biokul som restprodukt og finder en værdi i at sende det ud på danske marker,” forklarer Arne Grønkjær, der er konsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Mere forskning skal skabe klarhed

”Målet med brug af biokul til kulstoflagring er at opnå en langsigtet effekt over mere end 100 år, men de forsøg og resultater, vi har at støtte os til, stammer alle fra kortvarige forsøg, typisk på kun et år,” forklarer Henrik Thers, postdoc fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

I vidensyntesen påpeger forskerne derfor behovet for at gennemføre længerevarende forsøg, der blandt andet kan påvise biokuls reducering i udledningen af lattergas fra markerne. Indtil videre er det udelukkende dokumenteret i korttidsforsøg, men potentialet bør undersøges yderligere, da lattergas er knap 300 gange kraftigere end CO₂.

”Her i innovationscentret arbejder vi med nogle forskellige markforsøg, hvor vi blandt andet skal undersøge, hvordan jordbiologien bliver påvirket af forskellig dosis af biokul fremstillet på henholdsvis halm og træflis, når det tilføres til korn inden såning. Vi har i år desuden deltaget i forsøg, der har til formål at undersøge lattergasemissionen efter udbringning af gylle med biokul. Vi har resultater klar indenfor de næste par år, så det bliver rigtig spændende at følge med i,” fortæller Arne Grønkjær.

Regler for økologi

For økologer som gerne vil bruge biokul til klimaoptimering af deres planteavl, er der enkelte forholdsregler, der skal tages:

”Økologer må bruge plantematerialer som for eksempel halm og træflis, der er uforarbej-det eller kun forarbejdet med produkter, som er godkendt af lovgivningen omkring økologi. Økologer må altså ikke bruge biokul, der er fremstillet af gyllefibre,” siger Arne Grønkjær.

Der er EU-krav om overholdelse af grænse-værdier for tjærestoffer (PAH = Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner) jf. EGTOPs. Kravet er max 4 mg PAHs pr. kg tørstof (DM). Denne grænseværdi er således lavere, end de 6 mg som gælder generelt jf. forordning (EU) 2019/1009.

”Hvis der er høje PAH-niveauer, er det i øvrigt en indikator for ustabile produktionsbetingelser i pyrolyseprocessen, f.eks. svingende temperaturer,” forklarer Arne Grønkjær og fortsætter:

”Der findes i øvrigt en europæisk certificeringsordning (EBC), som det forventes, at alle anlæg skal certificeres efter i fremtiden. Som aftager kan man derfor kræve, at de lever op til de krav, der er, plus det skærpede krav for PAH i økologien, samt en garanti for at det er plantebaseret.”

Kan delvist erstatte kalk

Udover de klimamæssige fordele ved brug af biokul viser forskningen blandt andet også, at biokul kan forbedre luftskiftet i jorden samt øge jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer. Forskerne fra Aarhus Universitet påpeger desuden, at biokul fra halm har en evne til øge jordens pH-værdi. Det betyder, at landmanden i et vist omfang vil kunne erstatte udbringningen af kalk med biokul. Udover en økonomisk værdi har det også en klimaeffekt via undgået CO₂-udledning fra tilsat kalk.

Dog er der ikke enighed blandt de undersøgte studier, om hvorvidt biokullet gavner, skader eller slet ikke påvirker jordbiologien. Det afhænger i høj grad af biokullets specifikke egenskaber samt af mængden, der udbringes.

”Det er derfor vanskeligt at komme med helt klare og entydige konklusioner på, hvordan jordbiologien bliver påvirket,” siger professor i mikrobiologi Anne Winding, der også har bidraget til vidensyntesen.