Annonce

Annonce

Eskil Romme på sin kartoffelvogn i marken. Herfra bliver de kørt i en hal, hvor de først tørres og senere køles ned

Eskil Rommes kartoffelhøst er i år blevet registreret meter for meter, og kartoflerne indgår i et videnskabeligt eksperiment. Foto: Uffe Bregendahl

Avanceret kartoffelhøst i Nibe: »Det er fantastisk at få lov at opleve som 67-årig landmand«

Et nyt avanceret forsøg med kartofler skal sætte skub i udviklingen af nye dyrkningsmetoder. Det kan være afgørende for de økologiske kartoflers fremtid, mener Eskil Romme, der har dyrket øko-kartofler i snart 40 år.

Den store kartoffeloptager fræser gennem rækkerne på en kartoffelmark i Nibe og viser i reneste form processen af økologiske fødevarer på vej fra jord til bord.

Kartoflerne glider i en lind strøm forbi fire mand på optageren, der sorter sten og enkelte dårlige fra, mens den jord, de er vokset op i, blæser ud af maskinens side - klar til en ny sæson. Når magasinet er fyldt med friske økologiske kartofler, læsses de direkte i kasserne på en vogn.

Herfra bliver de kørt hjem til gården til tørring og senere på køl. Klar til løbende via grossisten Danespo at blive kørt ud i butikkerne.

»Gennemsnitligt har vi høstet 25 til 30 ton i år per ha, og det ser rigtigt fint ud,« siger økologisk kartoffelavler Eskil Romme.

Han vurderer, at den gode høst i år blandt andet skyldes, at tørken har holdt skimmel tilbage, så den er sat sent ind.

Kartoffeloptageren har i år fået monteret en flowmåler, der kan måle nøjagtigt hvor mange kartofler der bliver høstet, meter for meter
Kartoffeloptageren har i år fået monteret en flowmåler, der kan måle nøjagtigt hvor mange kartofler der bliver høstet, meter for meter. Foto: Uffe Bregendahl

Avanceret eksperiment

Eskil Romme har arbejdet med økologiske kartofler siden slutningen af 1980’erne, men netop i år er det ikke kun selve høstudbyttet, der interesserer ham: Det er udbyttet kvadratmeter for kvadratmeter på de 20 ha, der i år er beplantet med økologiske kartofler. I år har kartoffeloptageren nemlig monteret en flow-måler, der registrerer udbyttet løbende, så det via en meget præcis GPS bliver plottet ind på et kort.

Det er fantastisk at få lov at opleve som 67-årig landmand - måske fem år inden jeg stopper - den enorme faglighed, hvor man ligesom prøver at undersøge tingene i stedet for at gå ud med halve gætterier, som man også ser inden for det økologiske og biodynamiske.

— Eskil Romme, økologisk kartoffelavler

Bagefter kan udbyttet blandt andet sammenlignes med grundige jordbundsundersøgelser af arealet, hvorfra der måske senere kan drages videnskabelige konklusioner på dyrkningsmetoderne og gødskningen af arealerne.

»Det er fantastisk at få lov at opleve som 67-årig landmand - måske fem år inden jeg stopper - den enorme faglighed, hvor man ligesom prøver at undersøge tingene i stedet for at gå ud med halve gætterier, som man også ser inden for det økologiske og biodynamiske. Den der høje faglighed, synes jeg, er vigtig at værne om, fordi det i mine 40 år som økologisk landmand absolut ikke har været nogen selvfølge med høj faglighed,« siger Eskil Romme.

Den store kartoffelundersøgelse bliver lavet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med kartoffelkonsulent Malte Nybo Andersen fra Seges Innovation.

Eskil Romme har dyrket økologiske kartofler gennem snart 40 år
Eskil Romme har dyrket økologiske kartofler gennem snart 40 år. Foto: Uffe Bregendahl

Gødningsforsøg

Samtidig med at jordbundsforholdene og udbyttet måles, bliver der også lavet forsøg med den måde, markerne bliver gødet.

Kartofler har et specifikt behov for tilførsel af kalium, og for hver ha bruger Eskil Romme 50 ton have-/parkaffald, som netop er rigt på kalium. I år får nogle af kartoffelrækkerne have-/parkaffald, mens resten i stedet får tilsat kalium.

Efter høsten bliver det så grundigt undersøgt, hvordan have-/parkaffaldet påvirker kartoflernes udbytte, skindkvalitet, og om der er udvikles sygdomme.

»Det bliver rigtig spændende at se, for jeg bliver kun ved med at bruge have- og parkaffald, hvis det ikke giver problemer. Ellers må vi holde op med det, men det ville være ærgerligt, fordi det er en vigtig kalium-gødskningskilde, som er vigtig for kartoflerne,« siger Eskil Romme.

Der er foretaget omfattende målinger af undergrunden og blandt andet jordens ledningsevne under de 20 hektar med kartofler. Data som senere kan bruges i analysen af kartoflerne og udbyttet
Der er foretaget omfattende målinger af undergrunden og blandt andet jordens ledningsevne under de 20 hektar med kartofler. Data som senere kan bruges i analysen af kartoflerne og udbyttet. Foto: Uffe Bregendahl

Vigtig økologisk afgrøde

I forsøget hos Eskil Romme er der samtidig forsøg med flere sorter af kartofler, og han håber, at hans kartoffelforsøg og et andet sideløbende forsøg på Gram Slot kan være med til at udvikle nye dyrkningsmetoder, når først alle data er blevet analyseret:

»Kartofler er jo noget af det, folk spiser mest af økologisk. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi optimerer på kartoffelavl. Hvis ikke vi optimerer på at blive bedre til at dyrke dem, er der ikke nogen, der gider gøre det. Hvis man er nede og røre ved 15 ton per ha, og når det er bedst måske oppe på 20 ton, så tror jeg, det er for hårdt, fordi der er så mange udgifter forbundet med at etablere en kartoffelmark, håndtere dem og sende dem videre til lagring. Så vi skal prøve at blive noget bedre til kartofler.«

Efter høsten bliver det grundigt undersøgt, hvordan have-/parkaffaldet påvirker udbytte, skindkvalitet, og om der er udvikles sygdomme
Efter høsten bliver det grundigt undersøgt, hvordan have-/parkaffaldet påvirker udbytte, skindkvalitet, og om der er udvikles sygdomme. Foto: Uffe Bregendahl

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue